Ernæringsmæssige mangler hos heste er noget, vi forsøger at undgå. Men af og til se sker det alligevel, selvom vi fodrer hestene på en fornuftig og balanceret måde. Manglerne kan komme af mange årsager, og det vil vi dykke ned i dag.
Hvordan genkender du en mangel?
En mangel hos hesten kan komme til udtryk på mange måder. En tilbagevendende kløe efter eller under pelsskiftet, skorper i koderne, dårlig hovhornskvalitet, misfarvning af hårlaget, mat, glansløs pels og forstyrrelser i stofskifte og fordøjelse betragtes som sikre tegn på mangel på livsvigtige næringsstoffer.
Ud over typiske ydre tegn kan en blodprøve give oplysninger om forsyningsstatus.
For at opnå en værdi, der er så meningsfuld som mulig, anbefales det at stoppe tildelingen af foder med højt mineralindhold eller mineraltilskud et par dage før blodprøven tages.
Du skal desuden huske din dyrlæge på, at niveauerne af zink, kobber, selen og mangan skal være med i analysen, da disse niveauer ikke altid indgår i en “stor” blodanalyse!
Hvordan opstår en mangelsituation?
Man skal skelne mellem behovet for livsvigtige næringsstoffer og behovet for energi. Velnærede eller endda overvægtige heste kan helt sikkert være underforsynet med livsvigtige stoffer. Samtidig kan der på grund af intensivt dyrkede og udpinte græsarealer med ensidig græssammensætning næppe sikres tilførsel af livsvigtige stoffer gennem hø eller græs alene.
Hvis man ikke giver hesten et udlignende tilskud af livsvigtige næringsstoffer, er den permanent underforsynet. Racer, der er nemme at fodre og heste i vedligehold, er ofte ramt af dette problem. Da de kan dække deres energibehov med grovfoderet, justeres der oftest på tilskudsfodringen og dermed bliver tilførslen af livsvigtige stoffer ofte ikke tilstrækkelig.
For lidt bevægelse og for meget tilførsel af energi fører så oftere og oftere til overvægtige og stofskifteudfordrede heste. For at kunne dække både energi- og det livsvigtige næringsstofbehov skal frem for alt de nøjsomme hesteracer tildeles meget koncentrerede rationer, som skal være rige på mikronæringsstoffer.
Hesten kan dog også komme i mangel af et mineral, hvis den ikke optager det tildelte foder optimalt (fx hvis den har fordøjelsesudfordringer), hvis den har et forøget forbrug af visse mineraler i forbindelse med en akut tilstand eller hvis den får den forkerte balance af især uorganiske mineraler.
Hvordan tolker du mulige symptomer på mangler?
Hud- og pelsproblemer kan også skyldes mangler, men tolkes ofte som en allergisk reaktion og er derfor ikke klassificeret som fodringsrelaterede. Forbindelsen bliver tydelig ved at bruge eksemplet med sporelementet zink. Zink er en del af enzymer i protein- og kulhydratmetabolismen, og zink spiller også en vigtig rolle i epitelregenerering af hud og slimhinder. Hvis det ikke indtages tilstrækkeligt gennem foderet, udvikler der sig med tiden en mangelsituation. Zink “forbruges” også i stigende grad under pelsskiftet – en grund til, at symptomerne ofte forværres i den tid. Men zink spiller også en central rolle i immunologiske processer. En reaktion på myg og insekter er ofte resultatet af forstyrret immunregulering på grund af et underskud af livsvigtige stoffer. Fokus er her på sporstofferne zink, kobber og selen.
Tegn på mangler kan være:
KOBBER
Knogledannelse- og pigmentforstyrrelser (fx kobberbriller), fertilitetsproblemer, nervøsitet, “falmet” hårlag.
JERN
Blodmangel, svag hud- og slimhindebarriere, manglende præstation.
ZINK
Hud-, pels-, hov-, og fertilitetsproblemer, svag hud- og slimhindebarriere, appetitløshed, vækst- og sårhelingsforstyrrelser, mangel på insulin.
MAGNESIUM
Spændinger, nervøsitet, hævede ben, hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, svage knogler, udmattelse.
MANGAN
Knogleudfordringer, afvigelser i brusk- og senemetabolisme, spændinger, muskelstofskifteudfordringer, hyperaciditet (stærk syredannelse under arbejde).
SELEN
Muskeldannelsesforstyrrelser, hjertemuskeludfordringer, hårtab, øget skældannelse, muskelspændinger, svag hud- og slimhindebarriere, kredsløbsforstyrrelser.
Der er desuden forskel på, hvor alvorlig en mangel er, og for at vurdere dette har vi sat denne figur op:
Er du i tvivl om, hvorvidt din hest mangler et næringsstof?
Eller om dens fodring er tilpas balanceret? Eller om den optager sit foder godt nok?
Så tag endelig fat i din lokale konsulent eller udfyld foderplansskemaet på hjemmesiden.
Skulle din hest uheldigvis være i mangel af et sporstof, så har vi Hesta Plus-serien, både i piller og flydende, som hurtigt, nemt og effektiv kan fylde din hests depoter op igen med det mineral den mangler.