0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Hvordan kan vi efterligne hestens naturlige liv?

En kæmpe diversitet af fiberholdig føde, faktisk siges det, at heste dagligt ville indtage op imod 100 forskellige typer om dagen, hvis de gik i deres oprindelse miljø!

Du ved sikkert godt, at hesten oprindeligt er et steppedyr. Et steppedyr der bruger det meste af sin dag på at vandre efter fiberholdig føde i form af græs, urter, bark, buske, træer og meget andet. En kæmpe diversitet af fiberholdig føde, faktisk siges det, at heste dagligt ville indtage op imod 100 forskellige typer om dagen, hvis de gik i deres oprindelse miljø!

Samtidig ville de gå lange strækninger hver eneste dag, og spise deres føde både oppe og nede i forskellige stillinger.

Disse forhold er hestens krop og system indrettet til at fungere bedst med og derfor vigtige ting at tænke ind i sit hestehold.

 

Men hvordan kan vi egentlig efterligne dette hos den moderne hest?

Vi må nemlig indrømme, at de fleste moderne heste ikke lever under forhold, der kan følge den overstående beskrivelse. Mange heste står på boks i x antal timer i døgnet, men heldigvis er langt de fleste også ude i et stort antal timer. Foldene kan dog være af meget forskellige type og karakter.

Nogle opstaldningsformer fungerer for nogle heste og nogle fungerer for andre. Det vigtigste for os er, at din hest fungerer i den opstaldningsform, som du tilbyder.

Men hvad angår fodringen af din hest, er der mange ting, du kan gøre for efterligne, hvordan hesten lever i naturen.

 

Først kan du tage fat i de fiberholde fødeemner!

Heste skal leve af græs, og anbefalingerne ligger på de minimum 1,5 kg TS pr. 100 kg hest pr. dag. Men heri kan der sagtens optimeres i antallet af græsser for at komme op i diversiteten, så tarmsystemet og hestens mikrobiom får de bedste muligheder for at trives. En normal græsblanding på langt de fleste dyrkede marker i dag indeholder ikke mere end 10 forskellige typer græsser.

 

 

Du kan starte med at supplere din hests foderplan med fx GlyxWiese Høcobs eller Pre Alpin WiesenCobs. Heri finder du 45-60 forskellige græsser og urter. Altså kommer vi hurtigt op i nærheden af det, hesten ville indtage i naturen. 500 g om dagen til en stor hest kan tit gøre en stor forskel, hvis der er problemer med mave/tarmfunktionen. Men det er dog også muligt at fodre endnu større mængder i tilfælde af tandproblemer eller svære mave/tarmproblemer.

 

Hvad angår diversitet, kan du dog også vælge et basisfoder produkt fra St. Hippolyts sortiment. Alle basisfoderprodukterne har nemlig fokus på at give din hest et væld af ingredienser, for at optimere på den diversitet din hest får af naturlige næringsstoffer. Det er blandt andet derfor, du oplever en lang ingrediensliste på foderprodukterne. Og intet er kun fyld, alt har en mening med at være der!

 

Dernæst kan du også kigge lidt på, hvordan du udfodrer din hests grovfoder

Det meste skal udfodres i naturlig spisehøjde, gerne ved gulvet, for at undgå unaturlige og mærkelige stillinger. Men hesten vil i naturen også gnave på træer og buske, samt spise blade i højden og disse spisestillinger kan du efterligne ved at lave forskellige typer høfoderstationer, som heste skal arbejde forskelligt på, for at få tømt.

Det kan fx være hønet i forskellige højder, med forskellig størrelses masker eller spisehuller forskellige steder.

 

Fx kan du udfodre en Pre Alpin Compact i et småmasket hønet i forskellige højder i boksen eller på folden og på den måde efterligne at hesten spiser blade i højden fra et træ.

 

Som en tredje ting, kan du også begynde at tilbyde din hest nogle af de lidt grovere fibertyper

Hvis du fx ikke har træer eller buske på folden, kan du jævnligt klippe grene fra spiselige træer og buske til din hest. Disse kan enten blot gives på jorden eller hænges op i en højere højde for at give forskellige spisestillinger.

Det giver både de grovere træfibre og det giver også et godt slid på hestens tænder, når barken gnaves af.

 

Forskellige træer og busker som du kan bruge er:

  • Æbletræer
  • Bøgetræer
  • Brombærbuske
  • Hybenbuske
  • Hindbærbuske
  • Pil af forskellig slags
  • Birketræer
  • Poppel
  • Mirabellatræer
  • Rønnebær
  • Havtorn
  • Hvidtjørn
  • Lyng

 

Der er med andre ord mange måder, hvorpå du kan efterligne hestens naturlige levevis. Både når det handler om krybbefoder, grovfoder og anden berigelse.

Alt sammen er kun med til at øge din hests mentale og fysiske sundhed, hvis det bliver balanceret korrekt til den individuelle hest.

 

Er du i tvivl om, hvordan du kan give din hest et mere naturligt liv trods moderne opstaldningsformer, så giver vi gerne masser af ideer.

Du skal blot tage kontakt direkte eller udfylde vores foderplansskema på hjemmesiden.

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os