0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Om St. Hippolyt

Det særlige ved St. Hippolyts foder?

Hvad er der i? Det kan du se under Sammensætning og i Produktindhold under hvert produkt.

Under Sammensætning kan du se, hvilke råvarer der indgår i produktet. Alle råvarer er af fineste kvalitet og skånsomt behandlet.

Behandlingen af råvarerne er målrettet hestens fordøjelse og stofskifte. Overordnet gælder for indholdet:

  • Mange forskellige planter og urter skånsomt behandlet ved max. 38 grader
  • Hvis produktet indeholder korn, er det fermenteret og forspiret
  • Mineralerne er alle nemme at optage
  • Vitaminer og mineraler er tilsat i optimale mængder
    De står under Produktindhold
Hvorfor er produkterne effektive?

Den rigtige sammensætning af næringsstoffer fra naturlige råvarer arbejder i hestens krop og hjælper, hvor de skal.

Tjek indholdet i en müsli under Sammensætning og du vil se et væld af kvalitetsråvarer.

Fx ”alpehø” som indeholder op mod 78 forskellige græsser, urter og planter!

Det betyder lige så mange forskellige fibre som forbedrer hestens tarmmiljø. Det er afgørende for hestens velvære.

Og er der majskim i, giver de et naturligt indhold af E-vitamin og sunde fedtstoffer.

Under Produktindhold ser du de ekstra tilsatte vitaminer og mineraler. Men kvalitetsråvarerne indeholder også mange vitaminer og mineraler.

De ekstra tilsatte vitaminer og mineraler er af en kvalitet som hesten nemt kan optage.

Undgå mangler ved at fodre med mindst minimum-doseringen af et basisprodukt.

Til heste, som udelukkende fodres med grovfoder, kan du give Gemüse-Kräuter-Mineralien Nordic. Eller dæk resten af behovet med Gemüse-Kräuter-Mineralien Nordic, hvis du giver hesten mindre end minimusdoseringen af et basisprodukt.

RNA - Nukleotider

Mange St. Hippolyt-produkter indeholder råvarer med et højt RNA-indhold fx ølgær. Hesten har brug for meget RNA når den danner nye celler og det gør den hele tiden. Hvis hesten har en særlig belastning eller udfordring har den brug for endnu mere RNA. Tjek i Sammensætning om produktet giver hesten et tilskud af RNA.

Protein

Godt protein består af en høj andel essentielle aminosyrer. Protein-råvarerne i St. Hippolyts produkter er af høj kvalitet. De indeholder fra naturens side en god aminosyresammensætning. Særlige proteintilskudsprodukter bliver tilsat aminosyrer som Lysin, Methionin og Threonin. De giver hesten alle muligheder for at genopbygge væv og opbygge muskler.


En god naturlig proteinkilde er fx sojaflager. De indeholder alt fra sojabønnen. OBS: St. Hippolyts soja er dyrket i Tyskland!


Basisfoderet NaturMüsli SOLO har et højt indhold af protein på baggrund af et højt indhold af proteinrige råvarer.

Tilskudsfoder som Gold Medal, SuperCondition eller Muscle Rice og Muscle Protein består både af råvarer med kvalitets protein og er også tilsat vigtige aminosyrer.

Læs mere om protein her!

Varmebehandling hos St. Hippolyt

Nogle foderingredienser og olier er varmehandlede. Det foregår skånsomt ved max. 38 grader.

På samme måde er det pelleterede foder fremstillet ved max. 38 grader. Derfor er pillerne ikke så hårde.

Når en olie er koldpresset, sker det ved max. 38 grader!

Denne skånsomme behandling bevarer vitaminerne, de forskellige varmefølsomme planteindholdsstoffer og omegafedtstofferne. Det giver et højt naturligt næringsstofindhold i foderet til fordel for hesten. Det betyder også, at holdbarheden på sækkevarerne er på et halvt år og de fleste spandevarer på et år. Efter denne periode kan man som regel sagtens bruge produkterne. Men effektiviteten af nogle vitaminer begynder at dale.

Forsøgene bag

St. Hippolyts produkter er udviklet på baggrund af forskningsforsøg og afprøvninger på heste. St. Hippolyt samarbejder med universiteter med hestespecialer og har sine egne forskere ansat.

De grundlæggende principper i sammensætningen af fodertyperne beror på undersøgelser af hestens naturlige biologi og fordøjelse. Udviklingen af foder giver altid ny viden, som bruges i de eksisterende produkter.

EquiGard og GlucoGard blev udviklet gennem flere forsøg med heste, som havde brug for blodsukkerregulering og vægttab. EquiGard har efterfølgende vist sig at være effektivt hos mange heste med forskellige udfordringer. Ud over blodsukkerregulering og vægttab, har EquiGard også vist sig effektiv til heste med muskel- og fordøjelsesudfordringer.

St. Hippolyts produkt/tilskuds-serie til avlsheste er på samme måde udviklet ud fra konkret viden om føllets og avlshoppens særlige behov. Fohlengold er blandt andet udviklet på baggrund at forsøg, der undersøgte mineralers optagelighed (organiske mineraler) og deres påvirkning af pels/hud kvalitet og føllenes vækst. I Fohlengold BoneCare forsøget blev der brugt røntgenbilleder. Her sammenlignede man to diæter, hvor en var en mere traditionel diæt, og den anden havde fokus på knogle- og ledingredienser, som glukosamin, MSM og kondroitinsulfat . Her kunne man se, at føl og ungheste fodret på St. Hippolyt-produkter havde bedre mineraliserede knogler og leddene var stærkere.

Ungulat og Movicur er også afprøvet i videnskabelige forsøg, hvor deres effektivitet bevises.

Læs mere om St. Hippolyts forskningsafdeling her!

Ønsker du disse forsøg tilsendt, kontakt da vores foderkonsulenter!

baggrundsfoto
St. Hippolyt Nordic
Produkter til det nordiske marked

Vi udvikler både basisprodukter og tilskud tilpasset Norden og derudover specialprodukter til heste med særlige udfordringer.

St. Hippolyt Mühle Ebert

baggrundsfoto
Mission
at fodre som naturen selv!

St. Hippolyt har gjort det til sin opgave at sørge for en bæredygtig, sund og vital ernæring af hestene.

Hesten skænker os kraft, harmoni, ro og hele sin opmærksomhed

Vort ansvar er til gengæld at sørge for dens velbefindende og tilfredsstillelse af de grundlæggende behov hos hesten. Her spiller ernæringen en særlig vigtig rolle.

St. Hippolyt har gjort det til sin opgave efter læresætningen „fodre som naturen selv“ at udvikle, udforske og hele tiden tilpasse ernæringskoncepter til alle hestens livssituationer – altsammen efter de nyeste videnskabelige opdagelser. Derfor er det meget bredt sammensatte St. Hippolyt-Team af dyrlæger, biologer, agronomer og ernæringsterapeuter samt trænere i daglig dialog med hesteejere, avlere, ryttere, dyrlæger, forskere og andre eksperter fra ridesportens verden for at vores partner, hesten, kan udfolde sin naturlige adfærd.

Et harmonisk partnerskab er kendetegnet ved at „give og tage“. Som ernæringseksperter er vi altid til rådighed og håber, at vi har mulighed for at give netop din hest noget „tilbage“.

Hest og menneske - stærke partnere

Hest og menneske har altid været tæt forbundet. Tidligere blev hesten brugt som arbejdshest, mens den i dag er vores fritidspartner.

Hesten giver afslapning, glæde, motion og balance i hverdagen. Sundhed, motivation og arbejds­lyst fortæller meget om hestens generelle trivsel og har derfor også stor betydning for hesteejeren. En behovsoptimeret fodring er forudsætningen for dette og sikrer et vellykket partnerskab mellem hest og menneske, som sammen fører til succes.

St. Hippolyt – Feeding like Nature

Fra naturens side har hesten mange forskellige fødekilder, som indeholder et stort spektrum af næringsstoffer. Vi har gjort det til vores mission at levere denne variation og diversitet gennem vores foder.

Biologer, dyrlæger, agronomer, hesteejere og opdrættere arbejder tæt sammen for at koble den seneste forskning med ny innovation til et fodringskoncept, der bæredygtigt sikrer hestens behovsbaserede og naturlige ernæring. 

Vores kvalificerede konsulenter hjælper dig med at vælge det rette foder.

St. Hippolyt
St. Hippolyt Nordic A/S blev grundlagt i 2000 af Ingerlise Kofod

St. Hippolyt Nordic A/S er et dansk aktieselskab, der er stiftet pr. 01.06.2000. Selskabet ejes af Line Kofod og Ingerlise Kofod. Line Kofod er selskabets direktør og daglige leder. Fra centrallageret i Blåhøj syd for Brande distribueres foderet i Danmark, Norge, Sverige, Finland og på Færøerne gennem et tæt netværk af individuelle forhandlere.

St. Hippolyt Nordic A/S er en virksomhed, som stræber efter at tilbyde bæredygtige produkter af høj kvalitet til hestefolket. I disse tider er det vigtigt, at alle tager del, og at vi løfter i flok.

St. Hippolyt Nordic A/S er enerepræsentant i Norden for St. Hippolyt Mühle Ebert GmbH i Tyskland.

Virksomhedsportræt af St. Hippolyts fodermølle

Siden 1988 har Bernd Ebert ledet Mühle Ebert i Dielheim, der er hovedsæde for St. Hippolyt foderet. Bernd Ebert satser på natur og bæredygtighed.

–  Råvarerne dyrkes og høstes af lokale landmænd på kontrakt

– Strømmen producerer de selv

– Tagoverfladerne er bevoksede og bliver vandet via et sindrigt egenudviklet system. Planterne sørger ikke kun for støjdæmpning (møllen ligger midt i Dielheim-landsbyen), de giver også isolering mod både varme og kulde

Da han I 1988 modnede ideen om at producere den første hestemüsli på møllen i Dielheim, kunne Bernd Ebert dog ikke ane det mindste om, at han allerede nogle få år senere ville være en af de mest innovative producenter i hestefoderbranchen. St. Hippolyt – dette navn er ensbetydende med en succeshistorie.

En hestestald, hvor man ikke falder over en sæk eller en spand med påskriften “St. Hippolyt”, finder man efterhånden sjældent. Tværtimod: disse foderprodukter med deres typiske mørkegrønne pakninger har i løbet af de seneste 25 år erobret ikke alene fritidsrytterscenen men også turneringsrytterne. Bag mærket gemmer sig en mand, hvor der ganske vist altid var heste i familien, men som selv var cykelrytter: Bernd Ebert. 

I mere end 500 år har møllen ligget dér – i den lille by Dielheim, 20 km fra Heidelberg og i et helt århundrede ejes den af familien Ebert. 

Bernd Eberts forfædre malede bøndernes korn, kunderne var overvejende bagerier. Men i 1980’erne sluttede de gode tider for møllen, virksomheden var fuldstændig forældet og virksomhedens overlevelseschancer var lig nul. 

I 1988 trak Bernd Eberts fader sig ud af virksomheden og overlod den til sin søn, som endnu bliver ved med at overraske os med sine ideer.

Banebrydende foder til smågrise

Bernd Ebert er faguddannet møller. Efter sit studium i fodermiddelteknik arbejdede han som produktionsleder for tre møller i Schweiz, læste samtidig økonomi og virksomhedsledelse samt specialiserede sig i fodermidler. Ganske vist ikke til heste, men til svin og kaniner. En gammel tante have fortalt Bernd Ebert alt om krydderurter. ”Tilblanding af forskellige krydderurter til smågrisefoderet udviste overalt en positiv indflydelse på sundhed og vækst hos dyrene – langt bedre, end man havde kunnet opnå med antibiotika”, forklarer Bernd Ebert. Og så begyndte han først i det små også at forsøge sig med urtefoder til heste. Forsøget førte straks til succes. De koldpressede krydderurtepellets blev bogstavelig talt flået ud af hænderne på den unge virksomhed. Der blev snakket om det. ”Vi kunne slet ikke følge med til at producere, fordi krydderurterne slap op for os”, fortæller Bernd Ebert, der fandt en partner i branchen til sin nye forretningsidé.

Behovet for krydderurter voksede igen voldsomt, da virksomheden udviklede müslien ”Struktur-E” (Energetikum) og begyndte et målrettet salg til heste.

Müsli som hestefoder, det kendte man stadig næsten ikke i Tyskland, selv om det for længst var en stor artikel på det britiske fodermarked. Denne müsli har allerede gået sin sejrsgang i tyske stalde. ”Den store urtediversitet og rigdommen på næringsstoffer kompletterede den sædvanlige havrefodring og bidrog til at spare på brugen af mineralfoder. Det var noget, der overbeviste rytterne og staldfolkene,” siger Ebert. Andre nye produkter blev udviklet, og i løbet af ganske få år havde St. Hippolyt et komplet sortiment. Den næste store ”sællert” blev Irish Mash, som mange ryttere gerne bruger om vinteren som et lunt måltid til at fremme stofskiftet og stimulere fordøjelsen hos deres heste.

Krydderurter fra alverdens lande

Også i dag er urterne St. Hippolyts særkende i hele produktpaletten. Bernd Ebert forsyner sig således med urter fra hele verden. Virksomheden i Dielheim er ved at sprænge alle rammer, og gårdene i omegnen bruges således til mellemlagre for de tonsvis af urter og korn. Ellers er alt koncentreret på møllen og de tilstødende bygninger.

En egen forskningsafdeling under ledelse af biolog, prof. dr. Krzystztof Marycz (Universitet Breslau) og Bernd Ebert arbejder til stadighed på forfining af recepterne og blandingerne, 18 maskinkonstruktører udvikler og bygger alle de tekniske løsninger til produktionen. Om det drejer sig om transportbånd, doseringsapparater, pillepresser, blandere – alt udvikles og bygges af St. Hippolyt.

Livsstil, velfærd og praksis

Inden for hestefodring er meget forandret over de seneste årtier. Hø og havre er ganske vist stadig almen praksis, men for de fleste hesteholdere er det ikke tilstrækkeligt.

Bernd Ebert siger ”Hestene bliver stadig ældre, der er kommet mange fremmede hesteracer, og det er ikke alle, der i det lange løb kan klare sig på hø og havre.” Overvægt hos hestene ser han som et stort problem. ”Mange heste får for lidt motion og arbejder for lidt. De er alt for tykke, lider simpelthen af velfærdssygdomme, deres organisme er belastet.”

På motionsfaktoren kan en foderproducent naturligvis ikke have indflydelse, men belastende faktorer som mineralmangel, forstyrret stofskifte, fejlnæret pels, led- og hovproblemer samt fordøjelses- og hudproblemer kan være påvirket af fejlernæring eller næringsstofmangel.

Allerede medicineren Hippokrates (460-370 f.Kr.) sagde: ”Jeres føde skal være jeres lægemidler.” Denne filosofi har St. Hippolyt gjort til sit eget motto.

Blog
“Af den 500 år gamle Mølle ser man nu kun rester i bygningens midterste del, men bækken løber stadig lige ved siden af og under huset”
St. Hippolyt Grøn Smiley 2024-01
Læs også...
baggrundsfoto
Virksomhed og værdier
Miljørigtig produktion

Med eget kraftværk til produktion af strøm og genindvinding af overskudsvarme på basis af biologiske råvarer er det muligt at fremstille St. Hippolyts fodertyper fuldkommen CO2 neutralt. På den måde giver alle kunder, der køber Hippolyt foder, med hver eneste sæk et bidrag til at beskytte miljøet.

Aktuelt
Seneste viden på vores blog
Klid, salt og hørfrø til heste

Der er ofte stor fokus på vitaminer/mineraler og grovfoder til heste, som det helt basale, hvilket også er supervigtigt. Der eksisterer dog en masse andre ingredienser/råvarer, som også har en meget stor effekt på heste. Effekter, som kan være afgørende for deres trivsel og velvære.

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os