Hesten har igennem millioner af år udviklet sig til at være et såkaldt steppedyr, som lever af fiberholdigt materiale, som græs, urter, buske, træer og meget mere. Dette spiser den løbende i små portioner gennem dagen, typisk i en kombination med at vandre meget efter det bedste.
Det betyder også, at den er designet til at leve efter naturens årstider, hvor den både kan nedbryde letfordøjelige fibre, som frisk og grønt forårsgræs, og også svært nedbrydeligt materiale, som træbark og grene fra større buske.
Nogle årstider byder på store mængder letfordøjeligt foder, og andre årstider byder på meget små mængder fiberfoder til hestene.
Derfor er deres system indrettet til at tage på om sommeren, hvor der er masser af føde og tabe fedtet igen om vinteren. Nogle vil tænke, at det er en selvfølge, da der er masser af føde tilgængeligt om sommeren og mindre om vinteren. Men faktisk er hestens system fra naturens side indrettet til at være en smule insulinresistent i sommer- og efterårsmånederne, så kroppen kan lagre en masse fedt og gøres klar til en lang og streng vinter!
Det er smart for de vilde heste – især af de oprindelige racer, som lever i barske miljøer.
MEN! For den moderne hest er det ikke ret praktisk, at systemet er indrettet på den måde.
For med den moderne verdens teknologiske og videnskabelige udvikling er der i dag en overflod af føde tilgængelig for den moderne hest – året rundt.
Hø og wrap produceres i større mængder og typisk med et ernæringsmæssigt indhold, der langt overstiger hestens behov – i hvert fald i de fleste tilfælde. Desuden er det blevet nemmere at opbevare det høstede grovfoder hen over vinteren, så vi kan tildele det til hestene løbende.
Samtidig er vi blevet klogere på hestenes behov og ved blandt andet, at hestens fordøjelsessystem og maveslimhinden er dybt afhængig af en kontinuerlig men mindre adgang til fiberfoder i løbet af dagen – ligesom da hestens levede på stepperne.
Dette har dog betydet, at hestene ikke naturligt taber sig om vinteren, og der opstår derfor et velfærdsproblem – overvægt, som faktisk ses at blive værre og værre for de enkelte heste år efter år, da de blot bliver tykkere og tykkere.
Med dette siger vi selvfølgelig ikke, at vores heste skal sulte, bestemt ikke! Men det er vigtigt at finde den gyldne mellemvej mellem indtaget af det rigtige grovfoder og hestens vægt.
En mulighed for at nedbringe energiindtaget i den daglige ration, men uden at tabe tyggetid og fiber til hestens system, er at bruge en god halm i fodringen. Gerne blandet op med høet eller wrappen, for at forlænge tyggetiden. Forskningen viser, at op til 30% af hestens grovfoderbehov (minimum 1,5 kg TS pr. 100 kg hest pr. dag) kan erstattes af en god halm som fx vårbyghalm eller havrehalm, uden at tarmsystemet eller maveslimhinden lider overlast.
Tyggetiden er nemlig også en vigtig faktor for hestens tarmfunktion. Her produceres spyt, som starter fordøjelsen, og som buffer mavesyren. Anbefalingen ligger på, at en hest har minimum 8 timers reel tyggetid i døgnet. Forskning viser, at en hest der blot får tildelt hø/wrap på gulvet, vil spise 1,5 kg på en time. Ved at tildele samme mængde i et slowfeeder-net med 2,5 cm huller, nedsættes spisehastigheden til 0,89 kg i timen.
Men hvornår er en hest så egentlig overvægtig?
På Henneke-skalaen (som er et huldvurderingsskala fra 1-9, der bruges til at vurdere mængden af fedt på hestens krop) er et optimal huld for hesten en 5’er og kan beskrives som følgende:
Ryggen er lige (ingen kanter), ribben ikke synlige men føles tydeligt med hånden uden at skulle trykke, haleroden er let blød, torntappe ved mankekam fremtræder afrundede, og overgangen imellem skuldre, hals og krop foregår glat, men tydeligt.
Som du kan se, er der mange steder på hestens krop, hvor mængden af fedt og dermed hestens huld skal vurderes. I Henneke-skalaen vurderes hesten på 9 områder, hvor alle bliver tildelt en score imellem 1-9, og gennemsnittet heraf, er den endelige score på skalaen.
De 9 områder på hesten er:
A: Fedtaflejring på nakkekam
B: Fedtdepot på mankekam
C: Fedtaflejring langs rygsøjlen
D: Fedtdepot i flankerne
E: Fedtdepot på inderlår
F: Fedtdepot ved haleroden
G: Fedtdepoter bag skulderen
H: Fedtlag over ribbenene
I: Fedtdepot ved overgang fra skulder til hals
Da det optimale ligger på en 5’er, betragtes alt derover som en overvægtig hest!
Er du i tvivl om din hest er overvægtig, normalvægtig eller måske undervægtig? Så tag fat i os. Vi hjælper gerne med en vurdering enten via e-mail eller vi besøger dig i stalden, hvor vi kan give dig undervisning i at vurdere hulden korrekt. Denne service er helt gratis!
Du kontakter os blot direkte for nærmere aftale om et staldbesøg!
Kilder
https://www.uanvendelig.dk/mette-uldahl-overvaegt-er-den-primaere-aarsag-til-at-heste-aflives/
https://en.wikipedia.org/wiki/Henneke_horse_body_condition_scoring_system
https://www.horsejournals.com/horse-care/feed-nutrition/henneke-equine-body-condition-scale
https://ker.com/equinews/overweight-horses-much-hay-little/
Raymond J. Geor, Paricia A Harris, Manfred Coenen, 2013, Equine Applied and Clinical Nutrition
