0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Hvornår er min hest for tynd?

Genetik og hestens stofskifte bestemmer tilvæksten af kropsmasse. Stofskiftet afgør, hvor hurtigt kroppen forbrænder energien. Et langsomt stofskifte kan fungere med lidt energi, og omvendt vil et hurtigt stofskifte kræve mere energi for at fungere korrekt. I overensstemmelse med de enkelte racers arvemæssige anlæg har f.eks. fuldblodsheste behov for mere foder end koldblodsheste for at bevare figuren.

Opbygning af hestes huld

Har du en hest i stalden, som er for tynd, er det vigtigt at finde årsagen. Ofte kan det skyldes et ormeangreb, eller problemer med tænderne. Hos ældre heste kan der være problemer med stofskiftet. Er hesten for tynd, kan den mangle fedt, muskler eller begge dele. Alt efter hvad den mangler, skal du gribe fodringen forskelligt an.

 

Stofskifteubalancer optræder oftest hos ældre heste, hvilket kan være en medvirkende årsag til at denne gruppe taber muskelmasse. Tager hesten ikke på, selv om den får store mængder kraftfoder, kan du få foderplanen vurderet, med hensyn til balancen af næringsstoffer. Det er også en god idé at få hesten undersøgt af dyrlægen.

Psykiske årsager som stress i forbindelse med miljøskifte eller høje præstationskrav, kan også ligge til grund for, at din hest mangler huld.

Giver ingen af disse problemstillinger en årsag, og kan der ikke findes en sygdomsrelateret årsag, er du nu sikker på at fodringen kan forbedres til en mere individuel løsning, som passer præcis til hesten.

 

Genetik og hestens stofskifte bestemmer tilvæksten af kropsmasse. Stofskiftet afgør, hvor hurtigt kroppen forbrænder energien. Et langsomt stofskifte kan fungere med lidt energi, og omvendt vil et hurtigt stofskifte kræve mere energi for at fungere korrekt. I overensstemmelse med de enkelte racers arvemæssige anlæg har f.eks. fuldblodsheste behov for mere foder end koldblodsheste for at bevare figuren.

 

Desuden forbruger stofskiftet hos en nervøs hest mere energi end stofskiftet hos en roligere hest, der lettere kan bevare sit energilager. Når en hest tildeles for lidt energi fra kulhydrater, protein eller fedt, vil kroppen bruge af reserverne med vægttab til følge. Med blogindlægget her, vil vi forklare, hvordan du kan undgå dette.

 

Hvordan får hesten energi til tage på?

Basis for energiforsyningen dækkes gennem tilførsel af græsser og fermenterbare fibre (fx fra græs, hø eller wrap), fedtstoffer eller olieholdige frø og en mindre mængde letfordøjelige kulhydrater som stivelse og sukker (fx fra korn eller frugter). I de tilfælde, hvor hesten ikke indtager tilstrækkeligt med energi til, at den kan tage på i vægt, må fodermængden øges eller fodringen ændres, så den indeholder mere energi.

 

Råfibre

Råfibre er hestens basis og er alfa & omega for, at hestens tarmsystem og fordøjelse kan fungere, og det er vigtigt at sørge for en førsteklasses kvalitet. Hestens grovfoder (græs, hø eller wrap) udgør størstedelen af hestens energikilde. Fiberandelen i en plante består hovedsageligt af cellulose, hemicellulose, pektin og lignin. Jo ældre græsserne er, jo mere træstof i form af ligning indeholder det. Ligning er ikke fordøjeligt for hesten.

Til godt hestehø eller wrap anbefales at tage første slæt fra begyndelsen til midten af græssernes blomstring. Afhængigt af vejret vil det som regel være fra midten af maj til midten af juni.

Cellulose og hemicellulose fordøjer hesten ved hjælp af mikroorganismer i blindtarmen og bagtarmen. Derved opstår en for hesten fysiologisk brugbar form for flygtige fedtsyrer:
acetat (eddikesyre), butyrat (smørsyre) og propionat (propionsyre).

 

Disse flygtige fedtsyrer bliver derefter optaget af tarmslimhinden og ført med blodbanen frem til de steder, hvor der er behov for energi. Hvis der er overskud, bliver fedtsyrerne deponeret som energireserve i fedtvævet eller omdannet til glukose og lagret som muskelglykogen. Nøjsomme heste kan dække energibehovet til stofskiftet udelukkende fra grovfoderet.

I så fald er det vigtigt at sørge for dækning af mineralbehovet ved at tildele et mineral- og vitamintilskud. For at undgå fordøjelsesproblemer eller for at løfte grovfoderets kvalitet ved at øge variationen i hestens daglige foder og derved sikre en bredere vifte af forskellige fibre og andre næringsstoffer, kan grovfoderet suppleres med produkter fra vores GlyxWiese-serie.

 

Tilskud med fornuft

Produkterne i GlyxWiese-serien er alle baseret på fibre, der dyrkes i et beskyttet område nær Bodensøen i Tyskland. Disse vandbeskyttelsesområder er meget næringsrige, har meget stabile klimaforhold og dyrkes med bæredygtighed for øje. Således opretholdes en stor artsdiversitet, og hurtigtvoksende græssorter holdes bevidst på et lavt niveau.

Mere end 25 forskellige urter og 15 græssorter sikrer fylde og vitalstoffer i alle produkterne i GlyxWiese-serien. Straks efter høst bliver første og andet slæt på disse uberørte områder skånsomt tørret med varm luft. Derved undgås kontaminering med støv og snavs fra jorden, og udvikling af mikroorganismer i fibrene minimeres.

Den skånsomme forarbejdning og tørring lige efter høst garanterer en sund, hygiejnisk og funktionel produktrække med St. Hippolyts GlyxWiese.

Hele produktpaletten er helt fri for ekstraherede æteriske olier og indeholder udelukkende naturlige, hele urter. Den behagelige duft fra urterne stammer således fra det naturlige indhold af æteriske olier, der findes i de mange urter i produkterne. Ud over anvendelse af GlyxWiese-produkterne kan rationen suppleres med Luzerne Mix, hvis energibehovet og proteinbehovet er forhøjet.

 

Krybbefoder

Når energibehovet ikke kan dækkes alene med grovfoder, er det almindeligt at supplere med korn for at øge energiindholdet i fodringen. Korn indeholder som bekendt stivelse. Hestens udnyttelsen af energi fra stivelse er meget effektiv.

Stivelse omdannes ved en enkel, enzymatisk proces i tyndtarmen til enkeltsukre, der passerer over i blodbanen. Derved kan energi hurtigt være til rådighed for hesten, hvis det er nødvendigt. Også her bliver overskydende energi lagret i form af muskelglykogen eller omdannet til fedt og lagret i fedtvæv.

Den begrænsende faktor for hestens evne til at fordøje stivelse er produktion af enzymet amylase, der frigives til hestens tyndtarm. Hestens amylaseproduktion er lav og svarer til ca.10 % af, hvad et menneske er i stand til at producere. Derudover har hesten heller ikke, som vi mennesker amylase i spyttet. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med amylase til stede i tyndtarmen, vil en stor del af stivelsen passere tyndtarmen ufordøjet og ende i blind- og tyktarmen, hvor det vil blive forgæret af mikroorganismer.

Der er flere grunde til at forsøge at forhindre dette: For det første er mængden af energi, der frigives ved forgæringen af stivelse, meget lavere end ved den enzymatiske fordøjelse. For det andet danner mikroorganismerne laktat (mælkesyre), hvilket får pH-værdien i tyktarmen til at falde, hvis der sker en for stor fermentering af stivelse. Dette fald i pH kan være årsag til, at de fiberfordøjende mikroorganismer dør. Når mikroorganismer dør, udskiller de endotoksiner (giftstoffer), som optages i blodbanen og føres rundt i hele organismen. Dette kan forårsage sygdomme.

Men stivelse er ikke bare stivelse. Studier har vist, at stivelse fra havre let fordøjes ved hjælp af enzymet amylase. Man taler om, at den præcecale fordøjelighed, dvs. fordøjeligheden i tyndtarmen før blindtarmen, er særlig høj.

Stivelsesmolekylerne fra byg og majs må først hydrotermisk behandles, for at de kan have en høj tyndtarmsfordøjelighed hos hesten. Fodring af uforarbejdet byg og majs kan føre til fordøjelsesforstyrrelser hos hesten.

 

Fedt

Fedt udgør en god mulighed for at øge energiindholdet i fodringen, men der er nogle faktorer, som man skal være opmærksom på. Flere forskellige typer af fedt er velbeskrevet i relation til hesteernæring. Sådanne kilder er fx hørfrø-, majskim-, solsikkekerne-, soja-, risklid- og kokosolie. Det afgørende er således smagen og fordøjeligheden af de enkelte fedttyper.

Hørfrø-, solsikkekerne- og majskimolie har en høj andel af umættede fedtsyrer og en højere fordøjelighed end en olie med overvejende mættede fedtsyrer som fx kokosolie. Fordøjelsen af fedt finder sted i den forreste del af tyndtarmen. For at sikre en god spaltning skal alle fedtstoffer emulgeres – dvs. gøres tilgængelige for fordøjelsesenzymerne.

Galde virker som en emulgator og dannes af leveren. Når fedtet er emulgeret, spaltes det af enzymet lipase til fedtsyrer og monoglycerider, der efterfølgende optages.

Hesten har ingen galdeblære, og derfor udskilles kun den mængde, der løbende dannes i leveren. Uforholdsmæssigt store tildelinger af olie kan således skade leveren og nedsætte fiberfordøjelsen i hestens stortarm. Det er derfor en bedre idé at tildele små mængder af olie eller olieholdige frø i løbet af dagen.

 

Sammedrag

Magre heste kan tilbydes grovfoder ad libitum.

Hvis kvaliteten af grovfoderet ikke er optimal, eller hvis hesten ikke kan tygge strukturrigt hø eller wrap, bør der tilbydes supplerende fiberprodukter. Opblødte GlyxWiese Høcobs eller GlyxWiese Senior Fiber udgør et optimalt valg, der kan sikre hesten adgang til livsvigtige råfibre.

På grund af den lavere amylaseaktivitet hos hesten er det ikke altid en god idé at bruge store mængder korn, hvis din hest er under huld. Det bedste er en kombination af korn, råfibre, værdifulde olier og olieholdige frø. Alle disse komponenter findes i vores foderprodukter. Til muskelopbygning anbefales NaturMüsli SOLO og Performance Fiber High Protein, der begge tilfører værdifulde fibre og et højt indhold af udvalgte aminosyrer. Herudover kan et øget energibehov dækkes ved hjælp af Leinöl, HippoLinol eller EquiMall forte, der desuden virker appetitstimulerende.

Heste, der pga. alder har mistet muskelmasse, men som ellers ikke lider af nogen sygdomme, kan sikres en fulddækkende fodring med NaturMüsli SENIOR eller NaturMüsli SOLO. Herved får hesten adgang til både forspirede, varmebehandlede og fermenterede kornflager, struktur i form af værdifulde fibre fra GlyxWiese serien og Luzerne Mix samt lettilgængelig energi fra koldpresset olie og olieholdige frø.

Heste, der pga. sygdom ikke må fodres med korn, kan med fordel fodres med fiberbaserede produkter som fx NaturMüsli SOLO, EquiGard eller GlyxWiese Müsli sammen med en fulddækkende mineralblanding, fx Gemüse-Kräuter-Mineralien Nordic.

 

For særlig understøttelse af tarmfloraen og en aktiv fordøjelse anbefales Glyx-Mash med prebiotiske fibre. Pga. disse produkters lave glykæmiske index kan de med fordel anvendes til heste med en ubalance i stofskiftet eller med en sart mave-tarmkanal.

 

Body Condition Score (BCS)

Er du i tvivl om din hest er under, over eller lige tilpas i huldet? Så kan du huldvurdere din hest. Vi anbefaler at følge denne guide, som er udarbejdet i samarbejde med Kentucky Equine Research Institute og tager udgangspunkt i Hennecke-skalaen

 

5 anses for at være optimalscoren!

Områder på kroppen, hvor bcs måles

A: Fedtaflejring på nakkekam

B: Fedtdepot på mankekam

C: Fedtaflejring langs rygsøjlen

D: Fedtdepot i flankerne

E: Fedtdepot på inderlår

F: Fedtdepot ved haleroden

G: Fedtdepoter bag skulderen

H: Fedtlag over ribbenene

I: Fedtdepot ved overgang fra skulder til hals

 

 

1 -Underernæret – meget afmagret
Hesten er ekstremt afmagret, rygsøjle, ribben, halerod og hoftehjørner stærkt fremtrædende. Knoglestruktur fra mankekam, skuldre og hals er tydelig, der findes absolut intet fedt.

2 – Meget mager
Hesten er afmagret, der findes kun meget lidt fedt lang rygsøjlen, ribben, halerod. Hoftehjørner og sædebensknuder står frem. Mankekam, skuldre og halsstruktur er synlige.

3 – Mager
Torntappe og ribben synlige, dog overtrukket med et let fedtlag. Halerod fremtrædende, enkeltled i ryggen ikke synlige, hoftehjørner afrundede men let synlige, sædebensknuder ikke synlige, mankekam, skuldre og hals fremtrædende.

4 – Slank til mager
Lidt skarp over ryggen, ribbenskonturer synlige, let fremstående halerod afhængigt af statur. Fedtpolstring kan ses rundt på kroppen. Hoftehjørner kan anes men ikke fremtrædende. Mankekam, skuldre og hals ikke tydeligt tynde.

5 – Optimal
Ryggen er lige (ingen kanter), ribben ikke synlige men føles tydeligt, halerod let blød, torntappe ved mankekam fremtræder afrundede, skuldre og hals ikke afgrænset fra kroppen.

6 – Lidt overvægtig
Lille fordybning langs rygsøjlen kan forekomme, fast fedtlag over ribben, blødt fedt ved halerod, begyndende fedtdepot på siden af mankekam, skuldre og langs begge sider af halsen.

7 – Lidt fed
Tydelig fordybning langs rygsøjle, enkeltribben kan føles, men mellemrum mellem ribben er udfyldt med fedt. Fedt ved halerod er blødt, synlige fedtdepoter ved halskam, bag skuldre og på halsen.

8 – Fed
Fordybning langs rygsøjlen, ribben svære at føle, fedt ved halerod meget blødt, området omkring halskam og bag skuldrene er udfyldt med fedt. Hals fortykket af fedt, fedtdepoter på indersiden af baglårene.

9 – Ekstremt fed (ikke afbilledet)
Tydeligt fortykket nakkekam, manke og skuldre. Ingen afgrænsning af skuldre og manke, fedtaflejringer bag skuldre, på ribben og på bagpart. Flanken er udfyldt, hofte kan ikke ses. Meget tydeligt nedsunket rygsøjle, fedtdepoter ved gjord og på mave, kønsåbninger og yver kan være hævede.

 

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os