Vi skal være opmærksomme på, at når vi lukker vores heste på folde, hvor naturen har frit spil kan der være andet end lækkert græs på marken. Der kan også stå nogle ikke så hensigtsmæssige træer i læbæltet.
Giftige planter!
Det kan være alt muligt forskelligt, græslignende og urtelignende planter, små buske, eller træer.
Nogle af dem er kun giftige, så længe de står på marken, men ikke når de høstes og tørres. Nogle er giftige ved berøring så vel som ved indtagelse, og andre igen er kun giftige ved indtagelse men ikke ved berøring.
Det siges, at hvis du vil undgå de mest giftige, kan du sørge for, at der ikke eksisterer nogen former for gule blomster på din hests fold. Det er desværre blot en gammel og ikke så nuanceret tommelfingerregel, da der findes masser af gule blomster, som ikke er giftige for hesten – fx mælkebøtten.
Emnet her bliver dog mere og mere relevant, da undersøgelser viser, at vores moderne heste oftere og oftere vælger at æde giftige planter på foldene – selvom der er rigeligt med græs, så de burde kunne undgås. Der er mange teorier om hvorfor – men endnu ingen konklusion. Det er derfor vigtigt, at du kender til de mest almindelige giftige planter og deres udseende, så du kan undgå, at din hest får problemer.
De mest kendte giftige planter er Brandbæger og Ranunkel (smørblomst).
Ranunkel
Dette er lille plante med gule blomster og typisk takkede blade. Der findes forskellige arter. Alt efter art og modningsstadie er indholdet af det giftige protoanemonin forskelligt, hvor det klart er højest i de blomstrende planter. Det specielle ved giftstoffet er, at det omdannes til anemonin ved tørring, hvilket ikke er giftigt for heste. Ranunkel er derfor giftig frisk på marken og i wrap, mens ranunkel ikke er giftig i hø.
Hvis hesten indtager ranunkel, kan symptomerne være savlen, betændelse og hævelser i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Derudover kan hesten få diarré og mørk eller blodig urin, usikker gang samt svækkelse af synet. Desuden kan berøring med ranunkel, eller mere specifikt plantesaften, give eksem specielt i områder, der tit er i berøring med planten f.eks. den nederste del af hestens ben samt hestens mule.
Brandbæger
Denne findes i et par forskellige arter, hvor Engbrandbægeren er den mest giftige. Det er en busklignende plante, med hård stængel og grønkålslignende rosetter i dens første leve år. De gule blomster er meget karakteristiske. Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizidin alkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrolderivater. Planten bevarer sin giftighed, selvom den tørres eller ensileres, hvorimod den bitre smag mistes ved tørring. Heste er meget følsomme over for dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger, hvis de indtager brandbæger, hvilket især kan ske med grovfoderet.
Symptomer på kronisk forgiftning af brandbæger kan være uro, usikker gang eller slingerhed, sløvhed, presser hovedet ind mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder.
Brandbæger er både giftig på marken, i hø og i wrap.
Skader på organer og fotosensibilisering
Leveren er ofte det organ, der bliver mest påvirket i forbindelse med en forgiftning, men det ses også, at hesten får nerveskader, eller at forplantningsevnen bliver påvirket af giftstofferne – alt efter hvilken gift og plante hesten indtager.
Leveren spiller en vigtig rolle i hestens fordøjelse, hormonsystem, koagulation og immunsystem. Leverens primære funktion er afgiftning, proteinsyntese samt produktion af biokemiske stoffer, der anvendes i fordøjelsen. Leveren er god til at kompensere og fungere på trods af mindre skader eller sygdom, men er leveren alvorlig skadet, kan det føre til store problemer for hesten.
Pyrrolizidin alkaloider fra brandbæger giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres.
Denne skade på leveren kan samtidigt forårsage en sekundær fotosensibilisering, så hesten bliver følsom overfor sollys. Under normale omstændigheder er hestens lever i stand til at konjugere giftstoffet, dvs. ændre det, så det uskadeliggøres og derved kan udskilles med galden. Men i tilfælde, hvor hestens lever er skadet, og galdevejene er blokerede, vil giftstoffet igen frigives til blodet, hvor det derefter ophobes i hestens hud. Ofte ligner det en solskoldning, men det er det ikke. Det er en kemisk reaktion i hestens hud, som er aktiveret af solens stråler.
Bliver hesten rask igen?
Hvorvidt hesten kan komme sig over en forgiftning, afhænger helt af, hvor hurtigt det bliver opdaget, og hvor hurtigt dyrlægen bliver tilkaldt.
Ranunkelforgiftning er sjældent dødelig, men kan dog være det ved meget store indtag, da både kredsløb og respiration kan blive kraftigt påvirket.
Udvikler hesten leverskader og fotosensiblitet er det – udover at tilkalde dyrlægen – vigtigt at få sammensat en korrekt foderplan, som tager hensyn til leverfunktionen samt at have korrekt management i forhold til at undgå solens stråler, indtil hesten igen er rask.
Leverens funktioner bør testes af dyrlægen via en blodprøve i intervaller, indtil der ikke længere ses tegn på leverskade på blodprøven.
Ved akut brandbægerforgiftning ses det oftere, at hesten enten afgår ved døden eller må aflives. Hvis forgiftningen opdages i tide, og hesten fjernes fra de giftige planter, er der gode chancer for, at den kommer sig helt igen.
Hvordan fodres en hest, der er eller har været forgiftet?
Hvis hesten har fået en forgiftning, og dens indre organer er påvirket, er det vigtigt at fodre hesten på en måde, så kroppen ikke er på overarbejde. Der skal være lettilgængelig energi, protein og en stor andel letforgærbare fibre. På denne måde kan de belastede organer få ro til at komme sig. Derudover skal det sikres, at hesten får tilstrækkeligt med væske og elektrolytter, for at sikre en effektiv udrensning.
Råvarer til leveren
Letfordøjelige råvarer med højt næringsindhold er f.eks. majs- og bygkim, som har et højt indhold af naturligt E-vitamin samt essentielle aminosyrer og enzymer, som hesten let kan fordøje og udnytte i kroppen. Gulerods-, roe- og æblefibre har et højt indhold af letforgærbare fibre, som f.eks. pektiner og leverer god energi til hesten uden at have stor indvirkning på blodsukkeret. Pektiner har desuden en høj vandbindingsevne og giver derfor en længerevarende mæthed samt væske til tarmen.
Der findes også forskellige urter, som fennikel, marietidsel, artiskok og gurkemeje, som med fordel kan tildeles til heste med disse udfordringer.
Andre giftige planter
Ahorn
Ahorn går nogle gange under navnet ukrudstræet. Har du et stort ahorntræ i nærheden, kan du være sikker på at have 100-vis af små træer over alt – i forskellige størrelser. Frøene er designet som små helikoptere og kan flyve langt i vinden, og det er disse frø, bladene og i foråret de friske spirer, der er giftige – de indeholder giftstoffet hypoglycin-A.
En ahornforgiftning går under navnet atypisk myopati, da nogle af symptomerne ligner en muskelsygdom. Hesten får ved indtagelse muskelskader, og den har derfor ømme, stive muskler. Hesten udviser nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, har portvinsfarvet urin (myoglobinuri), hjertearytmi (forstyrrelser i hjerterytmen) og forgiftningen medfører ofte døden. Især urinens farve er meget karateristisk.
Eneste behandling er at fjerne heste fra marken med ahorn og sikre masser af væske til gennemskylning af kroppen – ofte skal hesten have drop.
Egetræ
Egetræer indeholder gallo-tanniner i barken, bladene og i frugterne, som kaldes agern.
Egetræet er mest giftigt i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Ved modning og senere på sæsonen aftager giftigheden. Det samme er gældende for frugterne agern, de grønne indeholder flere tanniner end de mørke og modne frugter.
Giftstoffet påvirker hestens mavetarmkanal og nyre. De typiske symptomer er nedsat ædelyst, kolik, forstoppelse og herefter mørkfarvet diarre. Især den mørkfarvede diarre og kolik er genkendeligt, hvis hesten har indtaget for meget af egetræets tanniner.
Gyvel
(Cysticus scoparius)
Denne plante kendes let på sine gule blomster og indeholder giftstoffet quinolizidin alkaloider.
Symptomerne er savlen, nedsat ædelyst, muskelsitren, inkoordination og kolik.
Typisk spiser hestene dem ikke, men er der ikke andet på folden, vil indtag forekomme.
Thuja
Thuja er en stedsegrøn plante, som især bruges på kirkegårde, i haver, parker og i juledekorationer, da den minder lidt om gran.
Det er en række stoffer i plantens æteriske olier, særligt thujon, der er giftige, og som kan give irriteret hud.
Symptomerne på forgiftning er hudirritationer, krampeanfald, kolik, diarré, blødninger, lever- og nyreskader og koma.
Bjørneklo
Bjørneklo er en plante fra skærmfamilien. Den sætter hvide blomster og findes i forskellige arter og størrelser. Den mest kendte er kæmpebjørneklo. Hos bjørnekloen er det saften, der er giftig ved berøring. Denne indeholder furocoumarin og kan give hudirritationer og fotosensibilisering.
Den almindelige bjørneklo vokser i skove og vejkanter, mens kæmpebjørnekloen vokser på fugtige områder som enge og langs vandløb.
Symptomerne på en forgiftning er vabler og udslæt/eksem omkring hestens mule, eller hvor den har haft kontakt med planten.
Sort Natskygge
Dette er en lille busklignende plante på op til 60 cm i højden. Den genkendes især på sine sorte bær. Den indeholder solanin og solanidin med den højeste koncentration i yngre planter og grønne bær.
Hestene vælger oftest at gå uden om planten, men kan indtage den, hvis der ikke er andet på marken, eller hvis den er i hestens grovfoder.
Symptomer på forgiftning er savlen, nedstemthed, udspilede pupiller, bevidstløshed og kramper.
Vild Pastinak
Vild pastinak er en skærmplante med gule blomster og derfor letgenkendelig. Den er i familie med gulerødder og smager ikke dårligt for hesten. Derfor er ses det også, at hestene kan finde på at spise den, hvis den er at finde på folden.
Den indeholder giftstoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan også give fotosensibilisering på lyse områder af huden, hvilket giver solskoldning der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.
Er du usikker på, om du måske har giftige planter på din hests fold? Eller har du en hest med leverudfordringer?
Så kontakt os, så hjælper vi dig, både med en evt. identifikation og en foderplan! Du tager blot fat i os direkte eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden!
