Indgræsning af heste – hvad sker der, og hvad gør du, når det går galt?

Indgræsning handler ikke kun om tid på fold – det handler om at beskytte hestens mave- og tarmfunktion, som er finjusteret til et stabilt og fiberrigt foderindtag fra vinterens stabile grovfoder. Når denne balance forstyrres ved at lade hesten spise for store mængder af forårets potente friske grønne græs på en gang, kan konsekvenserne være ændret ildelugtende gødningskonsistens, oppustethed, og en generelt utrivelig og utilpas hest.

• Hestens fordøjelsessystem er designet til stabilt, fiberrigt foder – ikke store mængder frisk græs på én gang
• Forårsgræs indeholder høje niveauer af sukker og letfordøjelige kulhydrater
• For hurtig indgræsning kan forstyrre mikrofloraen i bagtarmen
• Ubalance i tarmen kan vise sig som løs afføring, ubehag og ændret trivsel hos hesten
• Gradvis tilvænning giver tarmfloraen tid til at tilpasse sig
• Grovfoder før foldtid er afgørende for at beskytte mave og tarm
• Individuelle forskelle spiller en stor rolle – kend din hest og vær kritisk i vurderingen af, hvordan det går!

Hestens fordøjelsessystem er udviklet til kontinuerligt indtag af fiberrigt foder som hø, wrap og græs med lavt sukkerindhold. Størstedelen af fordøjelsen sker i bagtarmen, hvor milliarder af mikroorganismer nedbryder fibre til energi i form af fedtsyrer og en række vitaminer.

Denne mikroflora er ekstremt følsom overfor ændringer i fodringen. Selv små ændringer i foderets sammensætning kan forskyde balancen mellem de forskellige bakterietyper, hvilket kan have store konsekvenser for hestens trivsel.

Det er netop denne balance, der udfordres under indgræsning i foråret, hvor hesten pludselig får adgang til store mængder letfordøjelige kulhydrater (sukker og fruktan) fra det kraftige potente forårsgræs.

Hvad sker der i tarmen ved for hurtig indgræsning?

Når hesten indtager store mængder frisk græs på kort tid, sker der flere ting:

Hestens tyndtarm har kun en begrænset kapacitet over en vis periode til at optage letfordøjelige kulhydrater, som stivelse og sukker. Når store mængder letfordøjelige kulhydrater (sukker) fra frisk græs tilføres på kort tid, vil en del af disse passere ufordøjet videre til bagtarmen, hvor de bliver tilgængelige for mikroorganismerne.

Dette skaber grundlag for en hurtig opformering af de bakterier, der er specialiseret i at fermentere sukker og stivelseslignende komponenter. Disse bakterier arbejder langt hurtigere end de fiberfordøjende bakterier og vil derfor hurtigt komme til at dominere miljøet, når tilførslen af letfordøjelige kulhydrater er høj.

I denne proces produceres der blandt andet mælkesyre samt andre organiske syrer. Disse syrer ophobes i bagtarmen og medfører et fald i pH-værdien, hvilket betyder, at miljøet bliver mere surt. Selv mindre ændringer i pH kan have stor betydning, da mange mikroorganismer er afhængige af et meget stabilt miljø for at fungere optimalt.

De bakterier, der primært er ansvarlige for nedbrydning af fibre, er særligt følsomme overfor disse ændringer. Når pH falder, reduceres deres aktivitet og antal, og deres evne til at omsætte fibre til energi i form af flygtige fedtsyrer bliver nedsat. Det betyder, at hestens udnyttelse af grovfoder påvirkes.

Samtidig kan der ske en øget frigivelse af restprodukter fra mikroorganismerne, når miljøet ændres, hvilket yderligere påvirker balancen i bagtarmen og stiller større krav til hestens regulering af fordøjelsen.

Samlet set betyder disse forskydninger, at tarmmiljøet bevæger sig væk fra sin normale, stabile tilstand. Resultatet er en mindre effektiv fiberfordøjelse og en mere ustabil fermentation, hvilket kan komme til udtryk som ændringer i gødningskonsistens, gasproduktion og generel trivsel hos hesten.

Denne type forskydning i bagtarmens miljø kaldes ofte “hindgut acidosis”, hvor fokus netop er på ændringer i pH og mikrobiologisk balance fremfor en egentlig sygdomstilstand.

Synlige tegn på at noget er galt

Når tarmfloraen forstyrres, kan det vise sig på flere måder:

• Løs eller vandig afføring
• Efterløb
• Oppustethed
• Nedsat appetit
• Generel utilpashed
• Ændret adfærd (uro, irritabilitet, stress)

I mere udtalte tilfælde kan ubalancen påvirke kroppens samlede fysiologiske balance, herunder de processer der understøtter hovens funktion og kvalitet.

Læs mere her!

Hvorfor er forårsgræs så udfordrende, når nu hesten er udviklet til at leve af græs?

Forårsgræs adskiller sig markant fra hø og wrap, både i sammensætning og i hvordan det påvirker hestens fordøjelse. I foråret er græsset i kraftig vækst og indeholder derfor en høj koncentration af letfordøjelige kulhydrater som sukker og fruktan, som hurtigt kan optages eller fermenteres i hestens fordøjelsessystem. Samtidig kan indholdet ændre sig drastisk fra dag til dag og time til time.

Samtidig er fiberindholdet typisk lavere end i hø og wrap, da planten endnu ikke er fuldt udviklet. Det betyder, at strukturen i foderet er mindre grov, og at tyggetiden ofte reduceres, hvilket kan have betydning for både spytproduktion og den mekaniske bearbejdning af foderet.

Den høje fordøjelighed i forårsgræs betyder, at næringsstofferne er let tilgængelige, hvilket stiller større krav til hestens evne til at regulere optaget og fermentationen. Når næringsstofferne er meget let tilgængelige, sker der en hurtigere omsætning i fordøjelsessystemet.

Derudover varierer indholdet i græsset betydeligt afhængigt af vejrforhold, temperatur og tidspunkt på dagen. Særligt kombinationen af solrige dage og kolde nætter kan øge sukkerindholdet markant, da planten ophober energi i form af sukker.

Denne variation betyder, at belastningen på hestens fordøjelse ikke kun afhænger af mængden af græs, men i høj grad også af græssets aktuelle kvalitet. Derfor kan den samme fold give meget forskellige påvirkninger af tarmsystemet fra dag til dag, hvilket øger risikoen for fordøjelsesudfordringer hos hesten endnu mere.

Den gradvise tilvænning – hvorfor den virker

Når indgræsning sker langsomt, får tarmfloraen tid til at tilpasse sig stille og roligt.

De bakterier, der kan håndtere de letfordøjelige kulhydrater, øges gradvist, mens de fiberfordøjende bakterier stadig bevares. Resultatet er en mere stabil overgang uden store udsving i pH-værdien og bakteriesammensætning i hestens bagtarm.

Typisk anbefales det at starte med 10-15 minutters græsning dagligt og øge med 10-15 minutter hver eller hver anden dag.

Lad tilvænningen ske over mindst 3 uger – gerne mere. Når hesten er på ca. 8 timers græs dagligt, er det muligt at lukke den på såkaldt døgngræs.

Vurder dagligt din hests gødning, og tilpas indgræsningen ud fra det, du ser. Hvis konsistensen ændrer sig i en uhensigtsmæssig retning, så sænk tempoet og gå gerne et par skridt tilbage i planen, indtil gødningen igen er stabil.

Grovfoderets rolle – fundamentet for en sund mave

En af de mest oversete faktorer ved indgræsning er betydningen af grovfoder før græstid. At tilbyde hø eller wrap inden hesten lukkes på græs skaber et mere stabilt udgangspunkt for hele fordøjelsen.

Når hesten har spist grovfoder først, reduceres dens umiddelbare ædelyst på det friske, sukkerholdige græs. Det betyder, at indtaget af letfordøjelige kulhydrater sker gradvist, hvilket mindsker de hurtige udsving i fordøjelsen, som ellers kan opstå ved tom mave.

Grovfoder kræver længere tyggetid, og det øger spytproduktionen. Spyt indeholder naturlige bufferstoffer, som bidrager til at holde forholdene i den øvre del af fordøjelsessystemet stabile og understøtter en rolig passage af foderet videre i systemet.

Samtidig bidrager grovfoder til at fortynde og fordele indholdet i mavesækken, hvilket skaber et mere jævnt miljø. Det giver bedre betingelser for en stabil videre fordøjelse, når hesten efterfølgende indtager græs.

Endelig understøtter en høj andel af fibre en stabil fermentation i bagtarmen. Fibre er grundlaget for de mikroorganismer, der driver den normale fordøjelse, og en kontinuerlig tilførsel er afgørende for at bevare en balanceret mikrobiologisk aktivitet og dermed en stabil funktion i hele fordøjelsessystemet.

Individuelle forskelle – ikke alle heste reagerer ens

Sukker

Selvom de overordnede principper for indgræsning er de samme, er der stor individuel variation i, hvordan heste reagerer på græs. Forskellene hænger blandt andet sammen med hestens genetiske forudsætninger, stofskifte og tidligere fodringshistorik.

Nøjsomme hesteracer, som islændere og mange ponytyper, er oprindeligt tilpasset et liv med begrænset næringsindtag. De har derfor en meget effektiv udnyttelse af energi, hvilket betyder, at selv mindre mængder energirigt forårsgræs kan give en relativ stor påvirkning af deres stofskifte og fordøjelse.

Hos overvægtige heste ses ofte en ændret regulering af energiomsætningen, hvilket kan gøre dem mere følsomme overfor foder med højt indhold af letfordøjelige kulhydrater. Det stiller større krav til en kontrolleret og gradvis indgræsning.

Heste med en historik, hvor de tidligere har reageret kraftigt på græs, vil ofte have et mere følsomt udgangspunkt. Her er det særligt vigtigt at arbejde med meget små intervaller i indgræsningen og være ekstra opmærksom på hestens signaler.

Derudover findes der heste med metaboliske udfordringer, hvor kroppens håndtering af sukker og energi kan være anderledes. For disse heste er stabilitet i fodringen afgørende, og selv mindre ændringer i græsindtaget kan påvirke deres balance.

Fælles for disse heste er, at de generelt har en øget følsomhed overfor variationer i sukkerindholdet i græs. Derfor bør indgræsningen tilpasses individuelt med fokus på langsom tilvænning, nøje observation og løbende justering.

Måske skal du endda overveje, om disse heste overhovedet skal have græs og dermed indgræsses?

Tidligere fordøjelsesproblemer

Heste med en historik med fordøjelsesmæssige udfordringer har ofte en mere følsom og mindre robust mikrobiologisk balance i bagtarmen. Det betyder, at deres tarmflora kan reagere hurtigere på ændringer i foderets sammensætning, især når der tilføres større mængder letfordøjelige kulhydrater fra frisk græs.

Derudover kan disse heste have en lavere kapacitet til at håndtere hurtige skift i fermentationen. Selv moderate ændringer i indtaget kan derfor påvirke den mikrobielle aktivitet og stabiliteten i tarmmiljøet, hvilket stiller større krav til en gradvis og konsekvent tilvænning.

I praksis betyder det, at indgræsningen bør tilpasses med ekstra fokus på små, kontrollerede intervaller, høj andel af grovfoder og tæt observation af hestens respons. Stabilitet og forudsigelighed i fodringen er her afgørende for at understøtte en rolig og balanceret fordøjelse.

Når det går galt – hvad gør du?

Det du kan gøre her og nu

Hvis din hest reagerer uhensigtsmæssigt på indgræsning, er det vigtigt at reagere hurtigt og skabe ro omkring fodringen. Det første skridt er at reducere eller midlertidigt fjerne adgangen til græs, så belastningen fra de letfordøjelige kulhydrater mindskes.

Samtidig bør grovfoder udgøre størstedelen af rationens tørstof. En høj og stabil tildeling af hø eller wrap giver en jævn tilførsel af fibre, som understøtter en mere stabil fermentation i bagtarmen og hjælper med at genetablere balance i fordøjelsen.

Det er vigtigt løbende at observere hestens respons. Vurder blandt andet ændringer i gødningskonsistens, ædelyst og generel adfærd. Disse observationer giver værdifuld information om, hvordan hestens fordøjelse håndterer den aktuelle fodring.

Når der igen ses tegn på stabilitet, kan adgangen til græs gradvist genintroduceres i små, kontrollerede intervaller. Tempoet bør tilpasses den enkelte hest, så fordøjelsessystemet får tid til at tilpasse sig uden store udsving.

Overordnet handler håndteringen om at genskabe en stabil og forudsigelig fodringsrytme, hvor fibre udgør fundamentet, og hvor ændringer sker gradvist. Denne tilgang understøtter en balanceret fordøjelse og en mere robust tilpasning til græsning.

Understøttelse i hestens krybbefoder

I nogle tilfælde kan det være relevant at understøtte fordøjelsen gennem målrettet fodring, hvor særligt brugen af fodermæssige buffer- og bindingskomponenter kan være et redskab i overgangsperioder som indgræsning.

Denne type komponenter virker ved at binde uønskede stoffer i fordøjelseskanalen, herunder restprodukter fra mikroorganismernes aktivitet samt forbindelser, der kan opstå ved ændringer i fermentationen. Ved at binde disse stoffer reduceres deres tilgængelighed i tarmen, hvilket kan bidrage til et mere stabilt miljø og aflaste hestens egen regulering af fordøjelsen.

Under indgræsning, hvor tilførslen af letfordøjelige kulhydrater øges, kan der ske en hurtigere omsætning i bagtarmen. Dette kan medføre en større produktion af forskellige metabolitter, som påvirker tarmmiljøet. Her kan en sådan komponent fungere som en buffer ved at opsamle en del af disse forbindelser og dermed understøtte en mere balanceret fermentation.

I praksis anvendes disse komponenter ofte forebyggende i mindre mængder i perioder med foderskift, som ved indgræsning, hvor de kan være med til at skabe mere stabile betingelser for tarmfloraen. Ved tydelige ændringer i fordøjelsen kan mængden i en kort periode øges, så der gives ekstra støtte til at genetablere balance.

Du finder en række disse komponenter i Curagest, som blandt andet kombinerer kiselgur, bentonit og klinoptilolith.

Det er dog vigtigt at understrege, at denne type af støtte ikke kan stå alene. Den største effekt opnås, når den kombineres med en korrekt indgræsningsstrategi, høj andel af grovfoder og en gradvis tilvænning. På den måde bliver det et supplement, der understøtter de naturlige processer i hestens fordøjelse og bidrager til en mere stabil overgang til græs.

Indgræsning er en naturlig og vigtig del af hestens liv – men det kræver respekt for hestens biologi og fysiologi.

Når vi forstår, hvad der sker i mave og tarm, bliver det tydeligt, hvorfor en langsom og gennemtænkt indgræsning ikke bare er en anbefaling, men en nødvendighed.

Ved at kombinere viden om fodring, observation af den enkelte hest og en gradvis tilgang kan du sikre en sund overgang til græssæsonen – til gavn for både trivsel, præstation og langtidsholdbarhed hos din hest.

Ønsker du nærmere vejledning, kontakt da din lokale konsulent, eller udfyld vores foderplansskema, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kilder

Geor, Harris & Coenen (2013): Equine Applied and Clinical Nutrition

NRC (2007): Nutrient Requirements of Horses