0
Forside Artikler Grovfoderanalyse – hvordan skal du læse den?

Grovfoderanalyse – hvordan skal du læse den?

En hest har brug for minimum 1,5 kg tørstof grovfoder (hø/wrap) pr. 100 kg normalvægtig hest pr. dag, for at få opfyldt behovet for fordøjelige fibre og sikre en sund fordøjelseskanal.

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 8. juni 2026

Grovfoder er basis for enhver hests foderplan – også hos din hest!

 

En hest har brug for minimum 1,5 kg tørstof grovfoder (hø/wrap) pr. 100 kg normalvægtig hest pr. dag, for at få opfyldt behovet for fordøjelige fibre og sikre en sund fordøjelseskanal.

Græs indgår dog også i denne beregning. Går hesten derfor på græs, kan der justeres ned i mængden af grovfoderet. Dette er som regel kun relevant i sommerperioden, og derfor lever din hest primært af grovfoder i løbet af året.

Hvis hesten ikke bliver for tyk, må den gerne tildeles mere end denne mængde.

Den nævnte mængde svarer ofte til omkring 80-90 % af hestens samlede diæt. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad det indeholder.

At vide, hvad grovfoderet indeholder, er basis for at kunne optimere hestens foderplan korrekt. Kort sagt skal kraftfoderet indeholde det, som grovfoderet ikke indeholder, så det er muligt at optimere hestens foderplan mest muligt.

Hvis grovfoderet f.eks. ikke indeholder tilstrækkeligt protein, så bør der vælges et kraftfoder, som indeholder ekstra protein og på den måde justere foderplanen.

 

Er grovfoderets indhold ikke kendt, er det ikke muligt at optimere foderplanen på denne måde, og den egentlige fodring kendes derfor ikke.

I nogle lande som fx Sverige er grovfoderanalyser normalen, hvor det i Danmark stadig er mere undtagelsen end reglen at have analyse på sit grovfoder.

Men der findes i dag en del seriøse grovfoderproducenter, som kun leverer grovfoder med analyse, så de ved, hvad de sælger.

Vi giver dig herunder en forklaring på de informationer, som du finder i den gængse grovfoderanalyse.

Vær dog opmærksom på, at alt efter hvilken analyse der bliver brugt, kan tallene se lidt anderledes ud.

Vi har et samarbejde med Eurofins og tager derfor udgangspunkt i deres analyser.

 

Tørstoffet

fortæller dig, hvor stor en procent vand, der er i dit hø eller wrap, hvilket har betydning for, hvor mange kg hesten skal have.

Din hest har et minimumsbehov på 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest, som nævnt tidligere, så der skal tages hensyn til vandindholdet i grovfoderet, når det udregnes, hvor mange kg hesten skal have dagligt.

En hest på 500 kg skal minimum have 7,5 kg tørstof dagligt. Har du et grovfoder med 80 % tørstof, skal hesten have tildelt 7,5 kg + 20 % ekstra, da grovfoderet indeholder det i vand. I dette tilfælde skal hesten have 9 kg afvejet grovfoder dagligt.

Tørstofindholdet har desuden betydning for om hø er lagerfast, det skal helst indeholde over 85% tørstof. Hvad angår wrap, fortæller tørstof% noget om, hvor meget produktet er ensileret. Under 65 % tørstof har vi en god ensilering og dermed god holdbarhed.

 

Energi og Foderenheder (FE)

Energiberegninger til heste er faktisk mere kompliceret end som så. Det kan angives i forskellige enheder, som kan omregnes til hinanden, men hvordan det gøres, afhænger af hvordan energien er angivet.

Helt overordnet inddeles energiomsætning i 4 kategorier: Bruttoenergi, Fordøjelig energi, Omsættelig energi og Nettoenergi.

Bruttoenergi er den totale mængde energi, som findes i et givent fodermiddel i en kalorimetrisk bombe, som er en metode til at måle den energi, der frigives, når fodermidlet forbrændes totalt i en lukket, trykstærk beholder tilsat rent ilt.

Fordøjelig energi er næste trin på trappen. Her har man taget højde for det energitab, der forekommer, når hesten gøder. Ved omsættelig energi går man yderligere et trin ned af trappen, hvor der foruden energitab til gødning også tages hensyn til energitab til urin og tarmgasser som metan.

Til sidst står vi på nederste trin, som er nettoenergi og dette trin er det mest komplicerede. Foruden energitab til gødning, urin og tarmgasser, tages der også højde for energitab til varmetab og tilbageholdt energi til fordøjelsesprocesser, beregninger som har mange ukendte faktorer, og som ofte er baseret på estimater.

Der er delte meninger i verden om, hvordan man angiver mængden af energi i et givent foder, og derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden, når man sammenligner produkter, så man sammenligner de rigtige enheder med hinanden.

I Danmark anvendes oftest enheden foderenheder (FE) til at beskrive, hvor meget energi en hest skal have. Denne energienhed arbejder typisk med nettoenergi – især hvis foderplansprogrammet PC Horse benyttes. FE er baseret på, hvor mange MJ nettoenergi der er i 1 kg byg.

Hvor mange FE en hest har brug for, afhænger primært af dens vægt og hvor hårdt den trænes, samt om den er i vækst. Som hovedregel skal en udvokset hest i vedligehold bruge 1 FE pr. 100 kg hest dagligt.

Omregningen mellem de forskellige energienheder er kompliceret, og videnskaben er endnu ikke helt enige om, hvilken metode der skal anvendes. Der er dog behov for, at vi kan sammenligne produkters energiindhold, og derfor er disse beregninger noget vi laver, hver gang vi modtager en grovfoderanalyse. Vi hjælper dig derfor gerne med at lave omregningerne, da vi er klar over, at det kan være meget forvirrende.

 

Råprotein

Råprotein er defineret som den totale proteinmængde i et foder, mens fordøjeligt råprotein er den del af proteinet, som hesten kan fordøje i tyndtarmen og dermed bruge til fx muskelopbygning.

Det er derfor vigtigt at kende den fordøjelige del af proteinet, da et foder godt kan have høj råprotein med en lav fordøjelighed. Hvis proteinet har en lav fordøjelighed, så kan det være svært at benytte den proteinkilde til at opbygge muskulatur.

Begge tal bliver opgivet i g/kg ts.

For at en hest i vedligehold er dækket på fordøjeligt protein, skal den have 80 g/ FE, hvilket også er et tal som du kan støde på i en analyse fra Eurofins.

Eurofins bruger disse proteinklasser, for at beskrive om indholdet af protein er højt eller lavt:

 

 

Klasse Fordøjeligt råprotein g/kg TS
Meget højt >115
Højt 91-115
Middel 66-90
Lavt 40-65
Meget lavt <40

 

De senere år, har vi set flere og flere analyse ligge i den meget lave kategori, hvilket betyder at grovfoderanalysen bliver et vigtigere og vigtigere redskab, for at kunne lægge en balanceret foderplan.

For de analyser vi har fået ind i 2025, gennem vores samarbejde med Eurofin, ligger gennemsnittet for den fordøjelige mængde protein på 36,4 g pr. kg tørstof.

 

 

Neutral Detergent Fiber (NDF)

er andelen af fibre i grovfoderet, og vil ofte ligge imellem 500-700 afhængigt af hvor meget struktur, der er i grovfoderet.

NDF fortæller noget om fordøjeligheden af foderet, og dermed hvordan tarmens mikroflora har det ved at leve af foderet. Bliver tallet over 700 er foderet mere ufordøjeligt.

Til heste er det ønskeligt at niveauet ligger imellem 550-650 g NDF/kg TS. Men har du et grovfoder der ligger over dette niveau, er det ikke ensbetydende med, at foderet ikke kan bruges. Det skal måske blot suppleres med et let fordøjeligt fiberfoder i krybben. Dette kunne fx være Gastro Relief Beet, GlyxWiese Høcobs eller Glyx-Mash.

Der er ofte et tydeligt mønster mellem NDF og proteinmængden på den måde, at jo højere NDF er jo lavere er proteinmængden i grovfoderet.

Dette siger noget om, at jo længere strået er, og jo tættere det er på skridning jo mindre protein er der også i foderet, selvom energiindholdet fortsat kan være højt.

 

Sukker

I de senere år har der været meget snak om, at sukkeret i græsset, eller som det i analysesprog hedder WSC (Water-Soluble-Carbohydates) ikke bør overstige 12 %.

Disse WSC omfatter korte, mellemlange og lange kæder. Den kemiske struktur er dog forskellig, og selvom alle kaldes sukkerstoffer, så er de lange kæder, som Fruktan faktisk ikke sukkerstoffer.

Fruktan er en fiber og påvirker derfor ikke blodsukkeret, når det indtages af hesten. Det gør det almindelige sukker, som er i græsset og dermed grovfoderet, og det er dette, som kan være udfordrende for hesten, hvis den er overvægtig eller har problemer i sit stofskifte.

Sukker omdannes til Fruktan, når planten skal lagre det til senere brug, og derfor kan du være ret sikker på, at hvis fruktanindholdet er højt i græsset, så vil sukkerindholdet også være det.

Forskellige typer analysefirmaer angiver sukker på forskellige måder.

WSC indeholder alle typer sukker inkl. fruktan, mens ethanolopløselige kulhydrater (ESC) angiver den mængde sukker i varen, som optages i hestens tyndtarm og dermed påvirker blodsukkeret.

Hvilken sukkerværdi, der oplyses, er ikke altid angivet på de forskellige analyseresultater.

Eurofins bruger ESC, men spørg laboratoriet, hvor din analyse kommer fra, hvilken værdi de bruger.

 

Mineraler

Mineraler angives typisk i analysen som g eller mg pr. kg TS. Det er langt fra alle analyser, som har dette oplyst, men indholdet af mineraler kan variere meget.

Indholdet skal bruges til at balancere resten af hestens foderplan, så vi ikke får en over- eller underdosering.

 

Vitaminer

Vitaminer analyseres oftest ikke, da det er en meget dyr analyse, og indholdet forsvinder i det konserverede græs i løbet af opbevaringsperioden. Altså er indholdet ikke statisk. Dog bibeholdes vitaminindholdet i wrap bedre end i hø, da det er skærmet fra ilt i luften, som er den nedbrydende faktor.

 

Sammenligning af analyser

Hvis du ønsker at sammenligne værdier i analyser, er det vigtigt at se på værdierne pr. kg TS og ikke pr. kg foder, da du ellers skal trække vand fra tallene. Hvis du ser på tallene pr. kg foder, vil det se ud som om grovfoderet indeholder fx mindre sukker, men det skyldes, at vandet fortynder det.

Ønsker du at omregne fra g/kg TS til %, gøres dette nemt ved at flytte kommaet en tak til venstre. Fx, hvis analysen indeholder 152 g sukker pr. kg tørstof, svarer det til 15,2 %.

Del denne artikel

Relaterede artikler

Hestens staldapotek

Hestens staldapotek

Vores forslag her handler om forskellige plejeprodukter og foderprodukter. Produkter, der også vil være gode altid at have til rådighed.

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen

Filtrer efter

Hest