0
Sådan støtter du hestens energi, fordøjelse og restitution hele stævnet
Når starttiden nærmer sig, er det fristende at lede efter det ene produkt eller måltid, der kan give hesten det sidste ekstra på stævnebanen. Men en god stævnefodring bliver ikke skabt på selve dagen. Den bygger på en velfungerende afbalanceret foderplan, som hesten kender hjemmefra, og på små, gennemtænkte justeringer før, under og efter præstationen.
Hestens energidepoter, muskler og fordøjelse kan ikke optimeres med et enkelt måltid på stævnepladsen.
Foderplanen skal allerede i træningsperioden op til stævnet levere tilstrækkelig energi, protein af god kvalitet, vitaminer, mineraler og salt/elektrolytter i forhold til hestens arbejdsniveau. Grovfoderet bør altid udgøre grundlaget, mens ekstra energi kan komme fra fordøjelige fibre, fedt og – når det er relevant – kontrollerede mængder sukker og stivelse.
Højtydende heste har ikke nødvendigvis brug for store mængder korn. Fibre fra grovfoder fermenteres i bagtarmen og giver en jævn tilførsel af energi, mens fedt er en koncentreret energikilde, som især kan være relevant ved længerevarende arbejde.
Læs mere her: Olie i hesten foderplan
En distancehest, en springhest og en dressurhest arbejder ikke med samme intensitet og varighed, og derfor bør deres energi- og væskestrategi heller ikke være identisk.
Hvis hesten skal have et andet grovfoder, en ny mash eller et nyt elektrolyttilskud med til stævnet, skal det introduceres hjemme i god tid. Det reducerer risikoen for fordøjelsesuro og gør det muligt at kontrollere, om hesten faktisk vil spise og drikke det, når omgivelserne bliver uvante og stressede.
Vi vil særligt gerne have fokus på grovfoderrationen, når hesten er til flerdagesstævner og skal overnatte ude. Her er det vigtigt altid at tage grovfoder med hjemmefra og ikke købe hvad der bliver tilbudt på stævnepladsen. Et sådan skift fra en dag til en anden kan give udfordringer i fordøjelsen og dermed nedsat præstation.
I dagene op til stævnet bør målet være stabilitet. Fortsæt den normale foderplan, og undgå pludselige energiløft eller store ændringer i grovfodermængden. Har hesten behov for mere energi for at holde huld gennem en stævneperiode, bør foderplanen justeres gradvist og helst på baggrund af hestens huld, arbejdsbelastning og grovfoderanalyse.
Pak hestens vante grovfoder og krybbefoder i afmålte portioner. Medbring også mere grovfoder end den helt præcise beregning kræver; især ved flerdagesstævner bliver hestens indtag let undervurderet. Begræns ikke høet for at få hesten til at spise mere krybbefoder. Det kan tværtimod påvirke appetit, fordøjelse og ro negativt.
Nogle heste drikker mindre, når vandet smager anderledes end hjemme. Træn derfor på forhånd en enkel strategi, f.eks. at tilbyde vand i den samme spand eller en meget tynd blanding med en lille mængde af en kendt mash.
Smag aldrig vandet til for første gang på stævnepladsen, og tilbyd altid almindeligt rent vand ved siden af.
Hestens mavesæk producerer syre kontinuerligt og syreproduktionen kan endda være øget i forbindelse med stævnestresset. Når hesten tygger grovfoder, dannes spyt, som neutraliserer mavesyren, og fibrene bidrager til et lag i mavesækken, som dæmper syrepåvirkningen af den øvre del af maven. Transport, nye omgivelser, ventetid og selve arbejdet kan samtidig øge belastningen på fordøjelsen. Derfor bør hesten ikke stå i mange timer med tom mave, blot fordi den skal præstere.
Til de fleste almindelige stævnediscipliner er det hensigtsmæssigt at lade hesten æde sit vante grovfoder frem mod opvarmningen. Ved meget kortvarigt og maksimalt arbejde kan stor fylde i tarmen og den ekstra vægt have betydning.
Her kan det være en praktisk mulighed at give 1 kg grovfoder ca. 2 timer før præstationen. For langt de fleste dressur-, spring- og klubstævneheste er den vigtigste pointe dog at undgå en lang fasteperiode og samtidig ikke lade hesten æde en meget stor mængde lige før hårdt arbejde.
At tilbyde grovfoderet via en slowfeeder-løsning er mere optimalt op til opvarmning og start, end at hesten har fri adgang til løst hø.
Et stort måltid med meget korn, sukker eller stivelse tæt på intensivt arbejde kan give en markant insulinreaktion og efterfølgende et fald i blodsukkeret netop under præstationen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ved løb eller andet meget intensivt arbejde anbefalers det derfor, at større stivelsesrige måltider ikke gives inden for de sidste tre timer før start. Store måltider er generelt en dårlig løsning; fordel hellere den daglige ration i flere mindre portioner.
Har hesten sin normale fodertid tæt på klassen, kan en lille portion være bedre end at springe måltidet helt over, især hvis en forskudt fodring skaber uro hos den berørte hest. Vælg et måltid, hesten kender, og tag hensyn til fodertype, portionsstørrelse, starttid og arbejdets intensitet.
Rehydrering og elektrolytterne er dog næsten det vigtigste du kan have fokus på i fodringen af din stævnehest. Det er særligt et underskud heraf, som kan påvirke præstationen negativt.
Når hesten sveder, mister den både væske og elektrolytter – især natrium, klorid og kalium, men også calcium og magnesium. Elektrolytterne er nødvendige for blandt andet nerveimpulser, muskelfunktion og væskebalance. Behovet afhænger af, hvor meget hesten sveder, ikke kun af temperaturen. En hest med tyk pels kan f.eks. have et betydeligt tab på en kølig dag.
Elektrolytter bør derfor gives i en mængde, der passer til det forventede eller faktiske svedtab, gerne fordelt over hestens daglige måltider frem for som én meget stor dosis. Det kan desuden være en fordel at tildele elektrolytter op til en præstation eller transport, hvor man ved hesten vil have et stort svedtab, så når hesten ikke at have et kæmpe underskud og det er nemmere at komme op i niveau igen undervejs. Hesten skal altid have fri adgang til rent vand under hele stævnet.
Fordelingen af elektrolytterne over flere måltider, sikrer også, at en portion foder med et stort elektrolytindhold ikke bliver mindre velsmagende, og hvis hesten ikke drikker, opnår man ikke den ønskede rehydrering.
Ved længerevarende arbejde over en time eller flere krævende starter efter hinanden kan der være behov for at tilbyde både vand og elektrolytter undervejs. Tal med din foderkonsulent om en individuel plan til heste, der sveder meget eller deltager i distance, military og andre langvarige discipliner for at sikre, at hesten får tilstrækkeligt på den rigtige måde.
Du kan læse meget mere om elektrolytter lige her!
Mellem starterne bør fokus være på at få pulsen og temperaturen ned, tilbyde vand og give hesten mulighed for at æde grovfoder i rolige omgivelser. En lille, velkendt portion opblødt fiberfoder eller mash kan bidrage med væske og være en praktisk måde at give elektrolytter på, men kun hvis hesten er vant til det. Eksempelvis kan Glyx-Mash eller Irish Mash indgå som en del af en planlagt stævnerutine, mens Equilyte kan anvendes til at erstatte elektrolytter efter behov. Produktvalg og mængde skal altid passe til resten af foderplanen.
Undgå at forsøge at skabe et hurtigt energiboost med store mængder sukker eller kraftfoder. Hvis hesten gentagne gange løber tør for energi, er det mere relevant at vurdere den samlede træning, huld, grovfoderkvalitet, energiforsyning og pauserne mellem starterne.
Ved du dog, at din hest altid får lidt mindre energi i stævnesituationer, eller at stressen kan blive lidt for meget mentalt for hesten. Så kan vi hjælpe med produkter som Equilizer og SuperCondition. Disse produkter skal dog indarbejdes før selve stævnet, så hestens tarmsystem er vant til produkterne. Kun herved får du optimal udnyttelse af de understøttende urter og energiholdige ingredienser.
Efter præstationen kan hesten fortsætte med at svede i op til en time, selv om arbejdet er slut. Køl den ned efter forholdene, og tilbyd vand hurtigt og gentagne gange. Ved et tydeligt svedtab kan elektrolytter gives sammen med adgang til vand. Derefter er grovfoder en naturlig første fodring, fordi det understøtter tygning, mavesæk og en gradvis tilbagevenden til den normale rytme.
En opblødt mash, som hesten allerede kender, kan være praktisk til at øge væskeindtaget og bære eventuelle elektrolytter. Den sædvanlige krybbefodring kan genoptages, når hesten er faldet til ro og først der, hvor der er ressourcer hos tarmsystemet til at nedbryde foderet til fuld udnyttelse. Giv ikke en ekstra stor portion som kompensation for dagens arbejde; store måltider belaster fordøjelsen og kan ikke fremskynde restitutionen.
Musklernes genopbygning afhænger blandt andet af, at hele dagsrationen indeholder tilstrækkelig energi, essentielle aminosyrer, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Det vigtigste arbejde er altså gjort gennem den daglige foderplan. Efter et krævende eller flerdages stævne bør hesten desuden have tid til at drikke, spise, hvile og genopfylde sine energidepoter, før næste hårde træningspas.
Den bedste plan for fodring under stævnet er sjældent den mest komplicerede. Bevar hestens vante fodermidler, sørg for grovfoder og vand, fordel krybbefoderet i mindre portioner, og tilpas elektrolytter til svedtabet. Når strategien er afprøvet hjemme, kan du bruge energien på ridningen – og give hesten ro til både at præstere og restituere.
Har du brug for hjælp til at tilpasse foderplanen til hestens disciplin, arbejdsniveau og stævnekalender?
Så hjælper vores konsulenter meget gerne. Kontakt din lokale konsulent direkte eller udfyld foderplansskemaet på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
https://ker.com/equinews/answer/feeding-before-an-event/
https://feedxl.com/feeding-before-and-during-competition/
https://www.ker.com/equinews/best-time-feed-competition/
https://thehorse.com/1140157/feeding-horses-on-competition-days/
https://madbarn.com/feeding-high-performance-horses/
Ja, i de fleste almindelige stævnesituationer er det en fordel, at hesten ikke arbejder på helt tom mave. En passende mængde grovfoder giver tyggetid og spyt. Ved meget kortvarigt, maksimalt arbejde kan man begrænse en meget stor mængde lige op til starten for at undgå unødig fylde og vægt.
Det afhænger af portionen, fodertypen og arbejdets intensitet. Et stort, stivelsesrigt måltid bør ikke gives tæt på intensivt arbejde; mindst cirka tre timers afstand anbefales. Små, fiberbaserede portioner påvirker ikke nødvendigvis hesten på samme måde, men rutinen bør være afprøvet hjemme.
Behovet følger især svedtabet. En hest, der kun sveder let ved en kort klasse, har ikke samme behov som en hest i langvarigt arbejde eller en hest,som arbejder i varme. Elektrolytter skal doseres efter behov og altid gives sammen med fri adgang til rent vand.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
