0
Som hesteejer er kvaliteten og mængden af græs på foldene afgørende for både hestens sundhed og din økonomi.
En veldrevet græsmark kan levere en stabil, næringsrig fodringskilde gennem en stor del af året, mens en dårligt forvaltet fold hurtigt bliver nedbidt, næringsfattig og domineret af ukrudt og giftige planter.
I denne artikel gennemgår vi, hvordan du som hesteejer kan optimere dine græsfolde med fokus på sundt græs, høj produktion og en længere græsningssæson.
Græs er en levende organisme, der reagerer på lys, temperatur, vand og næringsstoffer. Optimal vækst sker typisk ved temperaturer mellem 10-25 °C, og planten kan her danne nye blade. Fotosyntesen er aktiv lige så snart, der er sollys nok. Fotosyntesen er ansvarlig for at danne sukker, altså energi til planten, så den har noget at vokse af.
En vigtig tommelfingerregel er, at græs aldrig bør nedgræsses under 4-5 cm. Når græsset bliver bidt for langt ned, mister planten sin evne til at regenerere hurtigt, hvilket reducerer både væksten og udbyttet. Samtidig øges risikoen for, at uønskede planter etablerer sig.
Rotationsgræsning er en af de mest effektive metoder til at øge både græsproduktion, udnyttelsesgrad og næringskvalitet. Metoden bygger på et centralt princip i plantefysiologi: at græs har brug for hvileperioder til at genopbygge bladmasse og rodreserver efter afgræsning.
Ved rotationsgræsning opdeles folden i mindre sektioner (folde), hvor hestene flyttes systematisk, så hver sektion skiftevis afgræsses og hviler. Det giver en langt mere kontrolleret udnyttelse af græsset sammenlignet med kontinuerlig græsning.
Når græs bliver afgræsset, mister planten en stor del af sit fotosynteseapparat (bladene). For at genopbygge dette trækker planten først på sine oplagrede energireserver i rødderne.
Rotationsgræsning sikrer, at planten når at genopbygge både blade og rodmasse, før den afgræsses igen.
Det er ikke kalenderen, men græssets højde og vækst, der skal styre rotationen – altså hvornår hestene flyttes imellem de enkelte folde.
Dette interval sikrer optimal balance mellem kvalitet og genvækst. Afgræsning i dette “vindue” betyder, at planten stadig har tilstrækkeligt bladareal til optimal fotosyntese og dermed energidannelse for optimal vækst.
Hvileperioden varierer afhængigt af vækstbetingelser:
Det afgørende er, at græsset når tilbage til 10–15 cm længden inden hestene afgræsser det igen og ikke hvor mange dage der er gået.
I praksis vil mange hesteejere have 3-8 folde i rotation, afhængigt af arealet og antal heste.
En typisk model kan være:
Jo kortere afgræsningsperiode, desto bedre kvalitet og mindre selektion fra hestenes side.
Disse fejl fører til lavere udbytte, dårligere kvalitet og større risiko for udpinte folde.
Studier viser, at korrekt rotationsgræsning kan øge græsudbyttet med op til 30–50 % sammenlignet med kontinuerlig græsning. Samtidig forbedres både græssets holdbarhed og den samlede udnyttelsesgrad markant.
En sund græsmark starter med en sund jord. Jorden indeholder alle de næringsstoffer, som græsset skal bruge til vækst. Hvis ikke jorden indeholder optimale næringsstoffer, vil der ikke ske en optimal vækst. Jordens pH-værdi bør ligge omkring 5,8-6,5 for optimal næringsoptagelse hos græsset.
Det anbefales at få foretaget en jordbundsanalyse hvert 3.-5. år. Analysen viser behovet for kalkning og tilførsel af næringsstoffer som kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K).
Korrekt gødskning er afgørende for både udbytte og kvalitet i græsmarker og er en af de vigtige parametre for at undgå stresset græs.
Organisk gødning som husdyrgødning kan med fordel anvendes, men bør udbringes med omtanke for at undgå parasitsmitte og overgødskning.
Få gerne professionel hjælp fra en landbrugskonsulent til dette punkt.
Ikke alle græsarter er lige velegnede til heste, og sammensætningen af arter har stor betydning for både udbytte, slidstyrke og næringsprofil. En optimal hestefold bør bestå af en varieret blanding af arter, der supplerer hinanden både agronomisk og ernæringsmæssigt.
Græsarter kan groft opdeles i højtydende, hurtigtvoksende arter og mere robuste, struktur- og slidstærke arter. Balancen mellem disse er afgørende for en god græsmark, som både er holdbar mod hestenes hove, samt giver et godt udbytte.
Centrale græsarter til hestefolde:
Indhold af bælgplanter som hvidkløver kan øge proteinindholdet i græsset og tilføre kvælstof til jorden, men bør anvendes med omtanke i hestefolde.
I praksis bør kløverindholdet holdes moderat, især til nøjsomme heste.
Græssets indhold af vandopløselige kulhydrater (sukker og fruktan) varierer betydeligt mellem arter og vækstbetingelser. Rajgræs har generelt et højere indhold, mens arter som timothe og rødsvingel ligger lavere.
For heste med stofskifteproblemer bør man prioritere:
Overvej dog nøje om disse heste overhovedet skal have græs, for selvom de rigtige græssorter vælges, marken plejes og hestene afgræsser på de rigtige tidspunkter under godt management, så kan græsset have et meget højt sukkerindhold og dermed være svært at håndtere for de stofskifteudfordrede heste.
En veldesignet græfrøblanding til hestefolde vil typisk indeholde:
Sammensætningen bør altid tilpasses jordtype, klima og hestetype.
Ved at vælge de rigtige græsarter skaber du ikke bare mere græs – du skaber et mere stabilt, sundt og ernæringsmæssigt balanceret græsningsgrundlag for dine heste.
Få gerne professionel hjælp fra en planteavlskonsulent til dette punkt.
Mange hesteejere oplever, at græsset enten er for sparsomt tidligt på året eller opbrugt sidst på sommeren. I praksis handler en lang græsningssæson om at styre balancen mellem plantevækst og afgræsningstryk – og om at udnytte græssets biologiske vækstcyklus optimalt.
Græssets vækst følger en S-formet kurve: langsom start i foråret, eksplosiv vækst i sent forår/tidlig sommer og aftagende vækst hen over sommer og efterår. Management og hestens afgræsning skal tilpasses denne dynamik.
I det tidlige forår er græssets rodreserver afgørende. Planterne bruger oplagret energi til at danne de første blade, før fotosyntesen for alvor tager over.
Hvis der græsses for tidligt:
Vent derfor til græsset er minimum 8–10 cm – og gerne i aktiv vækst. En god indikator er, at marken visuelt “lukker sig” og danner et ensartet grønt dække.
En skånsom start med kortvarig afgræsning kan stimulere sideskudsdannelse, men bør kun anvendes under optimale vækstbetingelser. Det er også her hestene skal indgræsses med forsigtighed.
Sommerperioden er ofte begrænset af manglende vand. Ved tørke lukker græsset ned for væksten for at overleve, hvilket reducerer både udbytte og næringsværdi.
Her er det afgørende at:
Dybderodende arter som strandsvingel og cikorie kan her bidrage til en mere stabil produktion.
Supplering med grovfoder på folden kan være nødvendig for at aflaste arealet og bevare plantedækket.
Efteråret er en ofte undervurderet vækstperiode. Når temperaturen falder, og der kommer mere fugt, kan græsset genoptage væksten – dog med ændret næringsprofil.
Efterårsgræs indeholder ofte højere koncentrationer af sukker (fruktan), fordi:
Dette øger risikoen for de stofskifteudfordrede heste.
Samtidig er efteråret en vigtig periode for at opbygge rodreserver til næste sæson. Overgræsning i denne periode kan derfor få konsekvenser året efter.
Det anbefales at:
Stribeafgræsning er et andet effektivt værktøj til både at forlænge græsningssæsonen og forbedre udnyttelsen af græsset, samt styre indtaget af græs til de mere nøjsomme heste.
Ved at tildele små daglige arealer:
Metoden fungerer særligt godt i perioder med lav vækst (sensommer/efterår), hvor man ønsker at “rationere” græsset.
Kombineres stribeafgræsning med en baghegnsløsning (så hestene ikke har adgang til allerede afgræssede områder), kan man yderligere forbedre genvæksten.
Samlet set handler en lang græsningssæson ikke kun om at have meget græs – men om at styre timing, belastning og plantebiologi præcist gennem hele året.
Løbende vedligeholdelse er afgørende for at bevare en produktiv fold – men effekten afhænger i høj grad af, hvornår på året de enkelte tiltag udføres. Ved at tilpasse indsatsen til græssets vækstcyklus kan man opnå markant bedre resultat.
Foråret er den vigtigste periode for at “sætte” sæsonen rigtigt.
En god forårsindsats har stor betydning for hele årets græsproduktion.
Sommeren er primært en vedligeholdelsesperiode, hvor fokus er på at beskytte plantedækket.
I tørre perioder bør man minimere mekanisk påvirkning for ikke at skade græssets rodsystem.
Denne periode er afgørende for både genopretning af slidte områder og forberedelse til næste sæson.
Det er vigtigt ikke at overbelaste foldene i denne periode, da planterne samtidig opbygger rodreserver til vinteren.
I vinterperioden er fokus primært på at beskytte arealet.
Regelmæssig slåning af vraggræs kan forbedre kvaliteten og stimulere ny vækst – men timingen i forhold til afgræsning er afgørende for effekten.
Samlet set handler god foldvedligeholdelse ikke kun om hvad du gør – men hvornår du gør det.
En ofte overset faktor er forholdet mellem antal heste og foldens størrelse. En tommelfingerregel er minimum 0,5–1 hektar per hest afhængigt af jordtype og management – men det reelle behov bestemmes i høj grad af, hvor hårdt arealet belastes, og hvor effektivt det drives.
Fra et fagligt perspektiv handler balancen om samspillet mellem tre faktorer: planteproduktion, afgræsningstryk og jordens bæreevne.
En hest æder typisk 1,5-2 % af sin kropsvægt i tørstof dagligt.
For en 500 kg hest svarer det til ca. 7,5-10 kg tørstof – hvilket kræver en betydelig græsproduktion over sæsonen.
Hvis arealet ikke kan producere denne mængde:
Resultatet er en negativ spiral, hvor produktionen falder yderligere.
Når belastningen bliver for høj (for mange heste på for lidt areal), sker der flere ting:
Dette gør græsset mindre robust overfor tørke og slid – og reducerer både udbytte og holdbarhed.
Heste har et højt punkttryk på jorden, især ved fugtige forhold er det et problem. Ved overbelægning øges risikoen for jordpakning markant.
Jordpakning medfører:
Konsekvensen er lavere græsproduktion og dårligere etablering af nye planter.
Heste er selektive græssere. Ved høj belægning reduceres deres mulighed for at vælge, hvilket kan føre til:
Ved lavere belægning og god rotation opnås en mere ensartet udnyttelse.
Behovet for areal afhænger af flere faktorer:
På sandjord med lav vandholdende evne vil behovet typisk være større end på en veldrænet lerjord med høj frugtbarhed.
Hvis folden konstant er nedbidt, ujævn eller mudret, er det ofte et tegn på ubalance mellem hest og areal – uanset det faktiske hektartal.
Den mest effektive løsning er sjældent kun mere areal, men en kombination af:
Balancen mellem hest og areal er derfor ikke et fast tal – men et dynamisk samspil mellem biologi, drift og belastning.
At få mest muligt ud af sine græsfolde kræver en kombination af viden, planlægning og løbende indsats. Ved at arbejde med rotationsgræsning, korrekt gødskning, passende græsarter og god vedligeholdelse kan du både øge mængden og kvaliteten af græsset – samtidig med at du forlænger græsningssæsonen.
Resultatet er sundere heste, lavere foderomkostninger og mere robuste folde.
Seges Innovation (2022): Græsmarksstyring og græsningsstrategier
University of Kentucky Extension (2021): Pasture Management for Horses
Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (2020): Gødskning af græsmarker
British Horse Society (2021): Grazing Management Guidelines
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
