0
En trin-for-trin guide
At fodre en hest korrekt handler om meget mere end bare at fylde krybben med det billigste, bedste eller dyreste foder fra butikken. Hestens fordøjelse er udviklet gennem tusindvis af år til et liv som græssende flokdyr på store relativt golde stepper, hvor den bevægede sig mange kilometer dagligt og spiste små mængder fiberbaseret føde næsten konstant. Selvom hesten er domesticeret og avlet igennem mange år, har den naturlige fordøjelse ikke ændret sig.
Når vi forstår, hvordan hestens krop fungerer naturligt, bliver det langt lettere at træffe gode valg omkring fodring.
Mange fodringsproblemer opstår faktisk, fordi vi forsøger at fodre hesten som et menneske eller et produktionsdyr, men hesten er hverken det ene eller det andet. Den er først og fremmest et planteædende flugtdyr med en meget følsom fordøjelse.
Før man kan fodre korrekt, skal man forstå, hvordan hestens fordøjelse er bygget op.
Du får derfor her en kort gennemgang af de vigtigste detaljer omkring hestens fordøjelse.
Hesten har en relativt lille mave i forhold til sin størrelse. Maven udgør kun omkring 8-15 liter, hvilket er meget lidt for et dyr på 500 kg. Til gengæld har hesten et enormt bagtarmsystem med blindtarm og tyktarm, som tilsammen rummer over 100 liter hos en voksen hest. Her bliver fibre fra græs og hø fermenteret af milliarder af mikroorganismer, som omdanner fibrene til energi, hesten kan udnytte, Samtidig producerer de en stor andel af de B-vitaminer, som hesten har brug for. Hesten og mikroorganismerne lever i en symbiose med hinanden. Mikroorganismer omtales også tit som hestens tarmflora eller mikrobiom.
Mellem maven og bagtarmen ligger tyndtarmen, som er den del af fordøjelsen, hvor næringsstoffer som sukker, stivelse, protein og fedt skal nedbrydes og optages. Hestens tyndtarm er effektiv til mindre mængder letfordøjelige næringsstoffer, men den er ikke skabt til store mængder stivelse eller fedt på én gang.
Hvis hesten får mere stivelse, end tyndtarmen kan nå at fordøje (generelt anbefales maks. 2 g stivelse pr. kg hest pr. dag og maks. 1 g pr. kg hest pr. måltid), fortsætter den videre til bagtarmen.
Her kan den overskydende stivelse skabe ubalance blandt mikroorganismerne og øge risikoen for blandt andet fordøjelsesudfordringer og de dertilhørende konsekvenser, som tit kræver dyrlægebehandling.
Hesten har heller ingen galdeblære, hvilket adskiller den fra mennesker. Hos mennesker lagres galden (som bruges i nedbrydningen af fedt og olier) i galdeblæren og frigives i større mængder, når vi spiser fedtholdige måltider. Hesten producerer derimod galde løbende i små mængder direkte fra leveren til tarmen. Derfor er hesten generelt dårlig til at håndtere store mængder fedt og olie i kosten på en gang. Mindre mængder olie kan være nyttige som energikilde, men det skal introduceres gradvist og bruges med omtanke.
Når hesten tygger grovfoder (også kaldt stråfoder, som indeholder en stor andel fibre), producerer den store mængder spyt.
Det skyldes blandt andet den lange tyggetid hesten har på grovfoder. 1 kg hø kan kræve op mod 3.000-3.500 tygninger, mens 1 kg kraftfoder ofte kun kræver omkring 800-1.200 tygninger.
Den lange tyggetid ved grovfoder er vigtig, fordi spyttet hjælper med at neutralisere mavesyren og beskytte slimhinden i maven. Heste producerer nemlig mavesyre konstant døgnet rundt, også når de ikke spiser, hvilket er meget anderledes end hos mennesker. Derfor kan lange pauser uden grovfoder øge risikoen for irritation af slimhinden.
Samtidig er mikroorganismerne i bagtarmen meget følsomme. Store mængder stivelse eller pludselige foderskift kan forstyrre balancen og føre til fordøjelsesudfordringer og de dertilhørende konsekvenser, som tit kræver dyrlægebehandling.
Grovfoder er hestens vigtigste fodermiddel.
Alt andet er i princippet supplement.
Hesten skal dagligt have minimum 1,5-2 kg grovfoder pr. 100 kg kropsvægt målt som tørstof. For en hest på 500 kg svarer det typisk til omkring 8-12 kg hø eller wrap afhængigt af tørstofindhold. Forvent at hesten skal have mere wrap end hø, da der er mere vand i wrap. Husk desuden at græs fra folden tæller med i denne beregning, hvilket kan gøre det svært at forudse, hvor stor en mængde hø/wrap hesten skal have om sommeren, når græsset er mest dominerende.
Mange adfærdsproblemer hos opstaldede heste skyldes faktisk for lidt grovfoder og for lange pauser mellem måltiderne.
Derfor bør grovfoder altid være første prioritet i foderplanen og udgøre minimum 70 % af den samlede foderplan og gerne op til 99 %.
Grovfoder kan dog ikke dække hestens totale behov for en lang række vitaminer, mineraler, fedtsyrer, sekundære plantestoffer og tit også protein. Hvor meget hesten skal suppleres med ved siden af grovfoderet, afhænger af hesten og hvad grovfoderet indeholder af næring. Dette svinger både fra mark til mark, slet til slet og år til år, og du kan intet vide om indholdet uden en grovfoderanalyse af den pågældende batch du fodre med.
Ingen heste skal fodres ens. De er individer ligesom du og jeg.
En nøjsom islænder i let arbejde har helt andre behov end en varmblodshest i hård træning. Det er derfor vigtigt at forstå, at hestefodring altid skal tilpasses den enkelte hest og dens livsstil.
To heste kan veje det samme og alligevel have vidt forskellige behov. Nogle heste holder nemt huld på meget lidt foder, mens andre hurtigt taber sig og har brug for ekstra energi. Det handler både om genetik, race, temperament, træningsmængde, alder, historik og stofskifte.
En unghest i vækst har for eksempel behov for flere byggesten til udvikling af muskler, knogler og led, mens en ældre hest kan have sværere ved at udnytte næringsstofferne optimalt. En konkurrencehest i hård træning bruger langt mere energi end en selskabshest på fold. Samtidig vil nogle racer, særligt nøjsomme racer som islændere, fjordheste og ponyer, ofte være mere følsomme over for sukker og stivelse.
Det er vigtigt ikke at overfodre. Mange moderne hobbyheste får mere energi, end de faktisk forbrænder, ofte fordi vi overvurderer hestens aktivitetsniveau – og fordi vi gerne vil forkæle vores heste.
Generelt udfordringer, som både kan kræve dyrlægebehandling og nedsætte hestens trivsel og livskvalitet.
Mange heste viser faktisk tydeligt, når de får mere energi, end de kan håndtere. Nogle bliver varme, stressede eller urolige, mens andre tager på i vægt eller udvikler spændinger i kroppen.
Omvendt kan en sportshest, en drægtig hoppe eller en ældre hest have brug for ekstra energi, protein og støtte for at kunne holde huld, muskler og et godt præstationsniveau.
Det handler derfor ikke om at give mest muligt foder – men om at give det rigtige foder i den rigtige mængde til den enkelte hest.
Mange nye hesteejere tror, at kraftfoder er nødvendigt for alle heste. Det skyldes blandt andet, at kraftfoder i mange år har været centrum i den klassiske hestefodring. Men i virkeligheden er grovfoder fundamentet i enhver sund foderplan.
Langt de fleste heste kan faktisk dækkes rigtig godt ind med grovfoder kombineret med et korrekt vitamin- og mineraltilskud, som Gemüse-Krauter-Mineralien Nordic. Mange hobbyheste har slet ikke behov for store mængder kraftfoder, hvis grovfoderet er af god kvalitet og gives i tilstrækkelige mængder.
Kraftfoder bør derfor først og fremmest bruges som et supplement, når hesten reelt har et behov, som grovfoderet ikke kan dække.
Problemet opstår ofte, når kraftfoder bliver grundlaget i foderplanen i stedet for supplementet.
Mange traditionelle kraftfodertyper indeholder store mængder stivelse og sukker fra blandt andet korn. Hestens fordøjelse og stofskifte er dog ikke designet til store stivelsesrige måltider.
På et foderprodukt angives ingredienslisten altid i faldende orden, hvilket betyder, at det der står først, er der altid mest af, og det der står sidst, er der mindst af. Du kan derfor nemt se, om det er et produkt der har et stort indhold af korn og dermed stivelse.
Hestens tyndtarm har en begrænset kapacitet til at fordøje stivelse. Hvis der kommer mere stivelse ned i tyndtarmen, end den kan nå at optage, fortsætter det videre til bagtarmen.
I bagtarmen bliver stivelsen hurtigt fermenteret af mikroorganismerne der, og det kan skabe store ændringer i miljøet blandt dem. Nogle bakterier begynder at producere syre, mens andre mikroorganismer dør. Det kan blandt andet føre til irritation af tarmmiljøet og øge risikoen for fordøjelsesforstyrrelser.
Mange heste reagerer også adfærdsmæssigt på store mængder stivelse og sukker. Nogle bliver mere stressede, varme eller svære at regulere energimæssigt.
I dag findes mange moderne fiber- og olieholdige fodertyper, som giver energi mere skånsomt end store mængder stivelse. Fiberkilder som roepiller, lucerne og græsfibre kan eksempelvis være gode alternativer til store mængder korn.
Fedtkilder som olie fra hørfrø og solsikkefrø, kan også bruges som energikilde til nogle heste, særligt sportsheste med højt energibehov. Men fordi hesten ikke har en galdeblære, bør olie altid introduceres langsomt og gives i moderate mængder.
Det vigtigste er derfor ikke at fodre med mest muligt kraftfoder – men at vælge den løsning, som understøtter hestens fordøjelse og naturlige behov bedst muligt.
St. Hippolyts sortiment indeholder et bredt udvalg af fiberbaserede fodertyper, som både passer til den arbejdende energikrævende hest, den mere nøjsomme hest og den hest, der skal have hjælp til stofskiftet.
Selv det bedste grovfoder indeholder ikke nødvendigvis alle de næringsstoffer, hesten har brug for.
Mange nye hesteejere tror fejlagtigt, at den nøjsomme hest er dækket ind næringsmæssigt, hvis hesten bare får masser af hø, især når hesten allerede bliver for fed bare af at få hø. Grovfoder er uden tvivl fundamentet i en sund foderplan, men det betyder ikke nødvendigvis, at det indeholder alle de vitaminer og mineraler, hesten behøver.
To baller hø kan derfor være meget forskellige ernæringsmæssigt, selvom de ligner hinanden.
Samtidig vil indholdet af sukker og energi kunne variere meget.
Det er en af grundene til, at en grovfoderanalyse er et af de vigtigste redskaber, hvis man ønsker at fodre sin hest præcist og korrekt. En analyse giver indsigt i, hvad grovfoderet faktisk indeholder, så man kan supplere målrettet i stedet for at gætte.
Derfor har alle heste brug for et supplement af vitaminer og mineraler. Det kan enten være igennem et koncentreret produkt eller det korrekt basisfoder til den pågældende hest.
Mineraler arbejder nemlig tæt sammen i kroppen og indgår i et væld af biologiske processer. Kobber og zink spiller eksempelvis en vigtig rolle for hud, pels og hove, mens magnesium blandt andet er vigtigt for muskler og nervesystem.
Selen er et andet vigtigt mineral, som mange nordiske jorde er naturligt fattige på. Selen spiller blandt andet en rolle i muskelfunktion og antioxidantforsvar. Men her er balance meget vigtig, da både for lidt og for meget selen kan skabe problemer.
Det er derfor vigtigt ikke bare at “give lidt af hvert”. Mange mineraler påvirker hinandens optagelse, og for store mængder af ét mineral kan skabe mangel på et andet.
For eksempel hænger kobber, jern og zink tæt sammen. Hvis hesten får for meget jern, kan det hæmme optagelsen af kobber og zink. Derfor handler god fodring ikke kun om mængder – men om balance.
Mange hesteejere giver flere forskellige produkter samtidig i den tro, at “mere må være bedre”. Men i ernæring er mere ikke nødvendigvis bedre. Kroppen fungerer bedst, når næringsstofferne er afbalancerede.
Foderplanen skal derfor hænge sammen som en helhed, hvor grovfoder, vitaminer, mineraler og eventuelle supplementer understøtter hinanden frem for at modarbejde hinanden.
Det kan derfor for mange virke overvældende selv at styre sin hests fodring, og det er netop derfor, at St. Hippolyt har udviklet produkter til forskellige hestetyper, samt har ansat en række dygtige hestefoderkonsulenter, som kan hjælpe dig med at lave den bedst mulige foderplan til din hest.
Vand er et overset, men livsvigtigt næringsstof.
Faktisk er vand et af de vigtigste næringsstoffer i hele hestens krop. Uden vand fungerer hverken fordøjelse, muskler, kredsløb eller temperaturregulering ikke optimalt.
En hest består af store mængder væske, og selv en mindre grad af dehydrering kan påvirke både trivsel, præstation og fordøjelse.
Heste, der spiser tørt hø, har ofte større behov for vand end heste på græs eller wrap, fordi hø indeholder langt mindre væske.
Når hesten spiser fibre, er vand samtidig afgørende for, at foderet kan bevæge sig korrekt gennem tarmsystemet. Fibre binder store mængder væske i tarmen, og uden tilstrækkeligt væskeindtag kan fordøjelsen blive langsommere og mere udfordret.
Nogle heste drikker naturligt mindre end andre, og derfor er det vigtigt at holde øje med, om hesten faktisk får drukket nok.
Tegn på utilstrækkeligt væskeindtag kan blandt andet være:
Du kan desuden teste om din hest er hydreret ved at holde huden ud i en hudfold på halsen og herefter slippe den. Hvis den falder på plads inden for et par sekunder, drikker hesten tilstrækkeligt med væske.
Om vinteren drikker mange heste mindre, især hvis vandet er meget koldt eller frossent. Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle typer forstoppelse ses hyppigere i vinterperioden.
Hesten skal derfor altid have adgang til rent, frisk vand både inde og ude i alt slags vejr – også om vinteren i frostvejr.
Salt er også vigtigt. Heste mister salt gennem sved, urin og daglig udskillelse, og salt spiller en afgørende rolle for kroppens væskebalance, muskelfunktion og nervesystem.
Mange heste med utilstrækkeligt saltindtag drikker faktisk også mindre vand.
En saltsten bør derfor altid være tilgængelig, men nogle heste har desuden behov for ekstra salt direkte i foderet – særligt ved hårdt arbejde, varme temperaturer eller kraftig svedproduktion. Hold derfor øje med om din hest bruger sin saltsten, hvis ikke skal der tildeles ekstra salt i krybben.
Hestens følsomme tarmflora skal have tid til at tilpasse sig, når der sker ændringer.
I hestens bagtarm lever milliarder af mikroorganismer, som hjælper med at nedbryde fibre og producere energi til hesten. Disse mikroorganismer er specialiserede og meget følsomme over for ændringer i fodringen.
Når hesten fodres stabilt, findes der en balance mellem de forskellige typer bakterier og mikroorganismer i tarmen. Men hvis foderet ændres for hurtigt, kan balancen blive forstyrret.
kan skabe ubalance i bagtarmen.
Det skyldes blandt andet, at forskellige mikroorganismer trives på forskellige typer næring. Nogle arbejder bedst med én type fiber, andre med en anden type fiber, mens andre igen formerer sig hurtigt ved store mængder sukker og stivelse.
Hvis der pludseligt kommer store mængder nyt foder eller letfordøjelige kulhydrater ned i bagtarmen, kan nogle bakterier begynde at dominere for hurtigt. Det kan ændre miljøet i tarmen og skabe irritation eller ubalance.
Jo større forskellen er mellem det gamle og det nye foder, desto vigtigere er en langsom overgang.
Forårsgræs er et godt eksempel på et foderskift, som mange undervurderer. Friskt græs indeholder ofte langt mere sukker og energi end vinterens hø og wrap. Hvis hesten pludseligt får adgang til store mængder græs, kan det belaste både fordøjelse og stofskifte.
Derfor bør opstart på græs altid ske gradvist med kortere perioder på fold i starten.
Langsom tilvænning hjælper mikroorganismerne i tarmen med at følge med. Når tarmfloraen får tid til at omstille sig, kan de relevante mikroorganismer gradvist tilpasse sig det nye foder og skabe en ny balance i fordøjelsen.
Stabile rutiner er derfor noget af det vigtigste for en sund fordøjelse hos heste.
Har du en sensitiv hest, kan det desuden være en god ide at lave en blandet overgang fra grovfoderballe til grovfoderballe – også selvom disse er fra samme mark og slet.
Mange af de første tegn på ubalance i fodringen kan faktisk ses længe før blodprøver, sygdom eller tydelige problemer opstår. Derfor er observation af hestens daglige trivsel et af de vigtigste redskaber, man har som hesteejer. At føre en tæt og detaljeret dagbog over hesten er desuden et godt redskab til at se om noget går i den forkerte retning.
Hesten kommunikerer hele tiden gennem sin adfærd, energi, pels, afføring, appetit og måde at bevæge sig på. Små ændringer kan være kroppens måde at fortælle, at noget i fodringen ikke fungerer optimalt.
En hest i ernæringsmæssig balance virker ofte harmonisk i kroppen. Den restituerer bedre, holder lettere huld, har mere stabil energi og fungerer bedre både fysisk og mentalt.
Mange heste bliver faktisk mere rolige og afslappede, når deres fordøjelse fungerer optimalt, og når blodsukkeret ikke påvirkes af store udsving fra meget sukker- og stivelsesrig fodring.
Hestens afføring kan også fortælle meget om fordøjelsen. Gødningen bør være formet, ensartet og uden store mængder ufordøjede fibre, kornrester eller store mængder væske.
Pelsen er ligeledes et vigtigt signal. En blank og glansfuld pels hænger ofte sammen med god fordøjelse, passende næringsstofbalance og tilstrækkelig energiudnyttelse.
Nogle tegn er meget tydelige, mens andre udvikler sig gradvist over længere tid. Mange hesteejere vænner sig desværre til små tegn på ubalance og opdager derfor ikke altid, at noget kan forbedres.
Eksempelvis kan en hest, som virker lidt irritabel, spændt eller ufokuseret, i nogle tilfælde reagere på smerter eller ubalance i fordøjelsen. Andre heste bliver trætte, tunge eller mister gnisten.
Det er også vigtigt at huske, at ikke alle heste reagerer ens. Nogle viser tydeligt uro eller stress ved fodringsproblemer, mens andre i højere grad viser det fysisk gennem huld, hove eller fordøjelse.
Det handler derfor om at kende sin hest godt.
Fodring handler derfor ikke kun om foderplaner på papir – men om at observere, forstå og tilpasse til den enkelte hest.
Hvis du på et tidspunkt er i kontakt med en foderkonsulent, vil du også opleve at konsulenten netop spørger ind til sådanne ting, for at få et overordnet indtryk af hesten, dens trivsel og hvor der kan være ting, der skal optimeres.
Hvis man skal koge hestefodringens ABC ned til én sætning, er det denne:
Men hvad betyder det helt konkret i praksis?
Mange nye hesteejere efterspørger faste regler og præcise tal at navigere efter. Selvom alle heste er individuelle, findes der nogle generelle retningslinjer, som kan hjælpe med at skabe en sund og sikker fodring.
Her er nogle af de vigtigste tommelfingerregler:
Minimum:
Optimalt for mange heste:
Maksimum:
For lidt grovfoder er en af de største årsager til både fordøjelsesproblemer, stress og irriteret slimhinde hos opstaldede heste.
Ideelt bør hesten ikke gå uden grovfoder i mere end 3-4 timer ad gangen.
Maksimum pr. måltid:
Maksimum pr. dag:
For en hest på 500 kg svarer det til:
Jo mindre stivelse hesten har behov for, desto bedre passer det typisk til fordøjelsen.
Mange nøjsomme heste fungerer bedst på meget lave niveauer af stivelse og sukker.
For nøjsomme heste eller heste med tendens til stofskifteproblemer anbefales det, at det samlede indhold af sukker og stivelse i foderet holdes relativt lavt.
Mange ernæringseksperter anbefaler:
Særligt heste med stofskifteproblemer eller meget nøjsomme racer kan have behov for endnu lavere niveauer.
I situationer med akut ømme hove oplever vi at sukkerindtaget skal ned under 1 g pr. kg hest pr. dag.
Hovedregel:
For en 500 kg hest svarer det til omkring:
Dog vil langt de fleste hobbyheste have behov for væsentligt mindre, da olie har et højt kalorieindhold pr. kg.
Olie skal altid introduceres gradvist over flere uger.
Vedligeholdelsesbehov:
Ved hårdt arbejde eller høj svedproduktion kan behovet være betydeligt højere.
Mange heste får ikke dækket behovet alene gennem en saltsten og har behov for at få det tilført i krybben.
En voksen hest drikker typisk:
Ved varme temperaturer eller hårdt arbejde kan behovet stige markant.
Protein er vigtigt for:
Mangel på protein kan blandt andet vise sig som:
Særligt ungheste, ældre heste og sportsheste kan have et højere behov for kvalitetsprotein.
En af de vigtigste ting som hesteejer er at lære at vurdere hestens huld realistisk.
Mange heste i Norden er faktisk overvægtige, uden at ejeren nødvendigvis opdager det.
Du bør kunne:
Overvægt belaster blandt andet:
Det vigtigste er dog stadig at huske, at tal og regler aldrig kan stå alene.
To heste kan reagere vidt forskelligt på præcis samme fodring. Derfor skal fodring altid kombineres med observation af hestens trivsel, huld, energi og fordøjelse.
Når man arbejder med hestens biologi i stedet for imod den, får man ofte en sundere, gladere og mere harmonisk hest.
Sådan vælger du det rigtige basisfoder til din hest
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
