Fyrværkeri kan for mange heste været en meget stor udfordring, og nytårsaften kan derfor være en meget stressende oplevelse.
Hesten er et flugtdyr og dens reaktion på høje lyde og brag vil ofte være at blive forskrækket og løbe væk. Da fyrværkeri oftest affyres af om natten, kan dette potentielt være en meget farlig situation, hvis hesten slipper fri og i panik skader sig selv eller andre.
Hvad sker der i hestens krop, når den er stresset?
Oprindeligt er hesten et flokdyr, som græsser det meste af dagen, så det er ikke overraskende, hvis den domesticerede hest oplever en form for stress i sin hverdag. Især omkring nytår, hvor der sommetider i flere uger er høje brag i dens omgivelser.
Stress beskrives som en reaktion på en stimulus, der forstyrrer vores fysiske eller mentale ligevægt og udløser “fight or flight” -responsen, hvilket får frigivelsen af hormoner som adrenalin og kortisol til at strømme gennem kroppen.
Kort fortalt sker der små ændringer i hestens hjerne, mere specifikt i hypotalamus, som er den del af hjernen, der styrer det autonome nervesystem, altså den del af kroppens processer og reaktioner, som vi ikke selv kontrollerer.
Her sker en kaskade af reaktioner og hormonudskillelser, som fører til at binyrerne udskiller adrenalin og kortisol. Under denne respons reagerer hesten ved at blive urolig og/eller gå i panik, dens hjerte slår hurtigere, pulsen stiger, ofte begynder den at svede og pupillerne udvider sig.
Kortisol har mange funktioner i kroppen og følger en naturlig døgnrytme, hvilket betyder, at det er helt normalt, at hestens kortisolniveau varierer i løbet af dagen. En af kortisols vigtige opgaver er at stabilisere blodsukkeret ved at omdanne glykogen i leveren til glukose, så hesten undgår store udsving i blodsukkeret gennem døgnet.
Det er først, når der sker en langvarig overproduktion af stresshormoner, at det kan blive skadeligt for hestens krop og psyke. En stresset hest kan hurtigt få løs mave, og hvor længe det varer, afhænger af situationen. Stress øger tarmens bevægelser, hvilket i tilfælde af kolik og forstoppelse kan være nyttigt, og udnyttes ofte til at få gang i maven igen.
Ud over de fysiske tegn på stress, som f.eks. løs mave, kan der også være psykiske tegn som ændret adfærd, aggression, uro, nedsat appetit, depression, øget angst eller frygtsomhed. I sådanne tilfælde er det vigtigt at kende hesten godt og vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe den i den givne situation.
Hvad med beroligende fodertilskud?
De primære ingredienser i beroligende tilskud er B vitaminer, magnesium, L-tryptophan og urterne baldrian og kamille.
Baldrian er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt på centralnervesystemet hos mennesker, og kamille har en mere generel beroligende effekt. Tryptophan er en aminosyre, som er forløber for neurotransmitteren serotonin, som modvirker aggression, angst og stress.
Der er ikke udført meget forskning på heste omkring disse ting, men på andre dyrearter er der vist tendenser til at L-tryptophan har en beroligende effekt, samt at baldrian og kamille også viser positive effekter. Baldrian er bevist effektivt hos mennesker i forbindelse med søvnproblemer og så har den vist sig at have en positiv afslappende effekt på tarmsystemet.
Magnesium til heste er meget populært, da magnesium er kendt for at have en afslappende effekt på hestens krop og muskulatur. I muskulaturen virker calcium og magnesium som antagonister, hvilket betyder at de virker modsat hinanden.
Calciums opgave i muskulaturen er at få muskulaturen til at trække sig sammen i forbindelse med bevægelse, hvor magnesium får muskulaturen til at slappe af igen.
Ofte er det denne afslappende funktion i musklen, som virker beroligende på hesten. I forbindelse med at muskulaturen slapper af øges også blodgennemstrømningen, og affaldsstoffer kan bedre transporteres væk fra musklen.
Hvad kan du gøre nytårsaften?
- Medmindre hesten står så langt ude på landet, at der ikke er synligt nytårsfyrværkeri i nærheden, anbefales det at holde hesten inde nytårsaften.
- Derudover kan det være en god idé på forhånd at vænne hestene til at have radio i stalden, så der på den måde er en eller anden form for lyd, der måske kan overdøve det fyrværkeri, der skydes af uden for.
- Lad lyset være tændt i stalden, så det er sværere for hesten at se fyrværkeriet ud ad vinduet.
- For nogle heste er det så overvældende en oplevelse, at det kan være nødvendigt helt at skærme vinduerne af eller få noget beroligende af dyrlægen.
- Sørg også for, at der altid er noget for hesten at tygge på, da tyggeaktivitet har en beroligende effekt på hesten og kig til hesten flere gange i løbet af aftenen.
- Tilskud med baldrian, kamille, tryptophan eller magnesium kan gives efter behov, og kan måske lige give det sidste i forhold til at dæmpe stressen. Netop disse ingredienser har vi i tilskuddene Anti-Stress og Equilizer. Den primære forskel er, at Anti-Stress indeholder hele paletten inkl. baldrian.
Det bedste er dog helt at undgå at sætte i hesten i en situation, hvor den bliver stresset eller bange. Så håndteringen af omgivelserne og begrænsning af påvirkningen udefra i forhold til at kunne høre fyrværkeriet er uden tvivl det bedste at gøre, så også hesten får et godt nytår.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt hjælper din hest gennem nytåret, så tøv ikke med at kontakte din lokale konsulent eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden. Så vender vi tilbage hurtigst muligt. Denne service er selvfølgelig helt gratis!
Kilder
Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance. Saunders, Elsevier, Edinburgh
Grimmett, A., Sillence, M.N., 2005. Calmatives for the excitable horse: A review of L-Tryptophan. Veterinary Journal 170, 24-32.
National Research Council (NRC). 2007. Nutrient Requirements of horses, 6th ed. Washington, DC: National Academy Press.
Noble, G.K., Brockwell, Y.M., Munn, K.J., Harris, P.A., Davidson, H.P., Li, X., Zhang, D., Sillence, M.N. 2008. Effects of a commercial dose of L-Tryptophan on plasma tryptophan concentrations and behavior in horses. Equine Vet. J. Jan 40 (1): 51-56.
