
Vand og salt er derfor to essentielle næringsstoffer, som din hest skal bruge, ligesom alle andre levende væsner!
Er grovfoder ikke det vigtigste for hesten?
Jo, det siger vi i hvert fald mange gange, at det er. Men hvis hesten ikke får tilstrækkeligt med vand eller salt, kan hesten ikke få gavn af grovfoderet.
Vand og salt er derfor to essentielle næringsstoffer, som din hest skal bruge, ligesom alle andre levende væsner!
Men har du en hest i hårdt arbejde eller som har et føl ved siden, er behovet endnu større.
Hestens behov for salt, som egentlig er sammensat af natrium og klorid, er 10 g natrium og 40 g klorid om dagen for en hest i vedligehold på 500 kg. For at dække natriumbehovet, som hesten typisk er i underskud af, skal hesten have 25 g salt om dagen (1 g natrium = ca. 2,5 g salt).
En del dækkes via hestens grovfoder, men indholdet af især natrium kan være lavt. En del dækkes derudover fra hestens foder, men det er begrænset, hvad foderblandinger kan tilsættes af salt, fordi de derved kan suge fugt.

Din hest har derfor brug for at få salt udover sit daglige foder. Til heste i vedligehold er det ofte nok med fri adgang til en saltsten. Men arbejder hesten blot en smule kan det være en ide at tildele salt i hestens foder, for at være sikker på, at den får hvad den skal bruge.
Et underskud af salt giver nemlig problemer med væskebalance, muskler, energi og generelt ømheder i kroppen.
Derfor nævner vi altid hestens vandbehov og saltbehov samtidig. Det ene påvirker nemlig det andet!
I sommerperioden kan heste i træning svede ekstra meget pga. varmen. Det betyder, at hesten taber en del salt igennem sveden, da denne er hypertonisk. Dette betyder, at der er mere salt i hestens sved end andre kropsvæsker. Hesten vil derfor tabe store mængder salte, når den sveder.
Gennemsnitlig indeholder hestesved ca. 54 % klor, 32 % natrium, 11 % kalium, 2 % kalcium og 1 % magnesium.
Hestens sved består mest af alt af salt. Men kalium, kalcium og magnesium er også vigtigt at få erstattet, hvis hestens sveder meget og med jævne intervaller.
Elektrolyt produkter til heste indeholder derfor både salt, kalcium, kalium og magnesium!

Du kan derfor med fordel have produkter som Irish Mash, Glyx-Mash og Equilyte i dit foderrum hen over sommeren. Så er du godt dækket og kan sørge for, at din hest får vand og elektrolytter nok.
Er du i tvivl om, hvad der passer til din hest?
Så står vi til din rådighed. Kontakt os enten direkte eller udfyld vores foderplansskema, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Equine Applied and Clinical Nutrition (2013)
https://madbarn.com/how-to-feed-salt-to-your-horse/ sidst besøg 05 2024
https://thehorse.com/1123221/should-i-add-salt-to-my-horses-diet/ sidst besøg 05 2024
https://pchorse.se/da/articles/macrominerales/sodium sidst besøg 05 2024

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681