Nej. Begge er ikke-strukturelle kulhydrater, men sukker består af mindre molekyler, mens stivelse er lange kæder af glukose. De forekommer i forskellige mængder i forskellige fodermidler og skal opgøres hver for sig.
0
0
Kulhydrater er en samlet betegnelse og omfatter både fibre, sukker og stivelse.
Sukker og stivelse findes naturligt i det foder og grovfoder, som hesten indtager.
Det er ikke automatisk et problem, men både koncentrationen, typen, den udfodrede mængde, måltidets størrelse og den enkelte hests følsomhed har betydning, som der skal tages hensyn til.
Derfor giver en procentangivelse kun mening, når den omsættes til gram i hele foderrationen.
Kulhydrater er en samlet betegnelse og omfatter både fibre, sukker og stivelse. Fibrene fermenteres hovedsageligt af mikroorganismer i blind- og tyktarmen. Simple sukkerarter og stivelse nedbrydes og optages tidligere i fordøjelseskanalen, i tyndtarmen. Det optages som glukose, som dermed også påvirker blodsukkeret og giver en insulinstigning. Glukosen bruges som energi eller lagres som glykogen i lever og muskler.
ESC beskriver primært de simple sukkerarter
WSC omfatter ESC plus blandt andet fruktan
NSC beregnes som WSC plus stivelse
Derfor kan to analyser ikke nødvendigvis sammenlignes direkte, hvis den ene viser ESC og den anden WSC – og dette er noget, vi ser ofte!
Du skal derfor tjekke analysemetoden hos det pågældende laboratorium og om resultatet er angivet i tørstof eller i varen, som den foreligger. Dette kan være meget forvirrende og vi hjælper gerne med at forstå og sammenligne de enkelte grovfoderanalyser!
Sukker dannes i planten ved fotosyntese – altså når solen skinner, hvorefter det bruges til vækst for græsset under de rette forhold. Indholdet i græs og grovfoder påvirkes blandt andet af planteart, modenhed, temperatur, sollys, vækstforhold og tidspunktet på døgnet. Man kan derfor ikke vurdere sukkerindholdet sikkert ud fra farve, duft eller hvor groft høet ser ud. En repræsentativ grovfoderanalyse er det bedste udgangspunkt.
Sukkerprocenten skal ses i sammenhæng med mængden. Et grovfoder med 10 procent sukker i tørstoffet bidrager med 100 gram sukker pr. kg tørstof. Spiser hesten mange kilo, bliver det samlede indtag betydeligt, selv om procenten umiddelbart ser moderat ud.
Der findes ikke en fælles, officiel skala for, hvad der er et højt eller lavt indhold af sukker. Tabellen kan bruges som et praktisk pejlemærke for sukker i grovfoder, når resultatet er angivet i procent af tørstoffet.
| Sukker i grovfoder | Praktisk vurdering | Sådan bør tallet bruges |
| Under 10 % af tørstof | Lavt | Kan være relevant, når sukkerindtaget skal begrænses. Stivelse og analysemetode skal stadig medregnes. |
| 10-15 % af tørstof | Moderat | Passer til mange raske heste, men den daglige mængde og hestens behov er afgørende. |
| Over 15 % af tørstof | Højt | Kræver ekstra opmærksomhed på totalmængden, gældende for alle typer af heste. |
Til heste med overvægt, insulinforstyrrelser eller historik med akut ømme hove anvendes ofte et mål om under 10-12 procent NSC i grovfoderets tørstof – og i flere faglige anbefalinger under 10 procent. NSC er imidlertid ikke altid det samme som den værdi, der blot står som “sukker” på analysen. Hesten bør derfor vurderes individuelt, og græsindtaget og krybbefoderet skal også tænkes ind.
Stivelse er plantens lager af glukose og findes især i kornkerner. Havre, byg og majs bidrager derfor typisk med mere stivelse end fiberrige råvarer. Forarbejdning påvirker, hvor let stivelsen kan fordøjes i tyndtarmen, men den ændrer ikke behovet for at holde øje med den samlede mængde.
Hestens kapacitet til at fordøje store stivelsesmåltider i tyndtarmen er begrænset. Når mere stivelse slipper videre til bagtarmen, kan det påvirke pH-værdien, sammensætningen af mikroorganismer og dermed fordøjelsen. Derfor er fordelingen over dagen mindst lige så vigtig som foderets procentindhold.
For tørre krybbefodermidler kan følgende bruges som en praktisk arbejdsskala. Værdierne er typisk angivet i varen, som den foreligger, men det bør kontrolleres på deklarationen.
| Stivelse i krybbefoder | Praktisk vurdering | Bemærkning |
| Under 10 % | Lavt | Procenten kan stadig give mange gram, hvis fodermængden er stor. |
| 10-20 % | Moderat | Måltidsstørrelse og antal måltider får stor betydning. |
| Over 20 % | Højt | Ses ofte i kornrige fodermidler. Små portioner og en konkret beregning er vigtig. |
Som en forsigtig og let anvendelig tommelfingerregel kan man sigte efter mindre end 1 gram stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid og maksimal 2 gram stivelse pr. kg kropsvægt om dagen.
For en hest på 500 kg svarer det til under 500 gram stivelse i ét måltid. Følsomme heste kan have behov for væsentligt mindre.
Nyere forskning viser desuden, at nogle heste med insulinforstyrrelser reagerer på meget små mængder ikke-strukturelle kulhydrater, så en generel maksimumgrænse kan ikke stå alene.
Når procenten er angivet i det udfodrede foder, kan du bruge denne formel:
Gram næringsstof = kg foder x procent x 10
Eksempel:
1,2 kg krybbefoder med 12 procent stivelse giver 1,2 x 12 x 10 = 144 gram stivelse pr. dag.
Ved grovfoder skal du først beregne mængden af tørstof. Et hø med 85 procent tørstof giver 0,85 kg tørstof pr. kg hø.
Gram = kg grovfoder x tørstofandel x næringsstofandel x 1.000
Eksempel:
8 kg hø med 85 procent tørstof og 10 procent sukker i tørstoffet giver 8 x 0,85 x 0,10 x 1.000 = 680 gram sukker.
En hest på 500 kg får 8 kg hø, 1,2 kg krybbefoder og 100 gram mineralfoder. Tallene er kun et regneeksempel.
| Fodermiddel | Mængde | Grundlag | Sukker | Stivelse |
| Hø | 8,0 kg | 85 % TS; 10 % sukker og 2 % stivelse i TS | 680 g | 136 g |
| Krybbefoder | 1,2 kg | 6 % sukker og 12 % stivelse i varen | 72 g | 144 g |
| Mineralfoder | 0,1 kg | 4 % sukker og 3 % stivelse i varen | 4 g | 3 g |
| I alt pr. dag | 756 g | 283 g |
Den samlede tørstofmængde er cirka 7,98 kg. Den samlede ration indeholder dermed cirka 9,5 procent sukker og 3,5 procent stivelse i tørstoffet.
Lægger man værdierne sammen, bliver det cirka 13 procent sukker plus stivelse.
Det må kun kaldes NSC, hvis sukkeranalysen faktisk er WSC og beregningsmetoderne er sammenlignelige.
Hvis de 1,2 kg krybbefoder deles i to lige store måltider, giver hvert måltid 72 gram stivelse.
For en hest på 500 kg bliver det 72 / 500 = 0,14 gram stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid.
Mineralfoder og andre stivelsesholdige tilskud skal lægges til, hvis de gives i samme måltid.
Den første fejl er at sammenligne en grovfoderværdi i tørstof med en produktværdi i varen uden at omregne.
Den anden er kun at se på procenten og glemme fodermængden.
Den tredje er at beregne krybbefoderet, men udelade grovfoder, græs, godbidder og tilskud.
Endelig kan betegnelser som sukker, ESC, WSC og NSC blive blandet sammen, selv om de ikke dækker præcis det samme.
Et lavt tal på forsiden af en sæk fortæller derfor ikke alene, om den samlede foderplan er lav på sukker eller stivelse.
En korrekt vurdering kræver ens enheder, den faktiske dagsmængde og for stivelse også fordelingen mellem måltider.
En rask hest i passende huld og arbejde kan ofte håndtere mere sukker og stivelse end en nøjsom, overvægtig eller metabolisk følsom hest. Heste med insulinforstyrrelser, tidligere akut ømme hove, PSSM eller andre særlige udfordringer bør have en individuelt tilpasset plan.
Hos St. Hippolyt tager vi udgangspunkt i hele rationens sammensætning. Grovfoderanalyse, huld, kropsvægt, arbejdsniveau og måltidsfordeling er vigtigere end at vælge foder ud fra ét enkelt tal.
Husk at vi hjælper dig gratis, du skal blot kontakte os direkte eller udfylde vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
https://njaes.rutgers.edu/fs1340/
https://www.eurofins-agro.com/en/sugar-horse
https://equineendocrinologygroup.org/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18558504/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36537847/
https://doi.org/10.1093/jas/skae368
Nej. Begge er ikke-strukturelle kulhydrater, men sukker består af mindre molekyler, mens stivelse er lange kæder af glukose. De forekommer i forskellige mængder i forskellige fodermidler og skal opgøres hver for sig.
Nej. Farve, duft, struktur og høsttidspunkt kan ikke give et sikkert svar. Især ved grovfoder er en repræsentativ analyse nødvendig, hvis sukkerindholdet har betydning for hestens foderplan.
Nej. Grænsen bruges især som pejlemærke for NSC hos bestemte risikogrupper og må ikke forveksles med en universel grænse for alle raske heste. Værdien skal desuden være beregnet på samme grundlag og vurderes sammen med den udfodrede mængde og hestens individuelle reaktion.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
