0 0,00 DKK
0 0,00 DKK

Hesten som topatlet – Hvordan fodrer du musklerne?

Skrevet af
Christina Kryder Andersen

Forberedelse til større stævner eller shows kræver både godt management og træning samt en korrekt afstemt fodring, så hesten er i stand til at have tilstrækkeligt energi, overskud og kraft til nogle lange og ofte stressende dage på stævnepladsen. Nogle heste bliver så stressede, at de helt stopper med at æde. Dette kan udvikle sig til et stort præstationsproblem eller potentielt give varige skader på hesten.

 

Hvordan opbygger hesten muskler?

Større muskler er ikke kun et spørgsmål om at få nok protein og energi i foderet. Men det er en hel række af forhold, som foruden specifikke næringsstoffer, betinges af målrettet og regelmæssig træning og ikke mindst hvile efter træning. Når musklerne begynder at arbejde, går der signal fra hjernen til den enkelte muskelfiber om at trække sig sammen. Muskelarbejde medfører dannelse af affaldsstoffer (frie radikaler), som efterfølgende fjernes med blodet. Selve træningen giver mikroskopiske læsioner af muskelfibrene, der behøver næringsstoffer for at hele op igen efter træning. Desuden sker der deponering af protein i muskelfibrene og det er det, der gør, at musklerne bliver større. En anden vigtig faktor i opbygning af musklerne er regelmæssighed. Hvis der går for lang tid i mellem hver træningsseance, ”glemmer” kroppen og må starte forfra med at aktivere de processer, som virker stimulerende på opbygningen af muskulaturen.

Men store muskler er ikke nødvendigvis ensbetydende med god kondition, muskler som kan løbe hurtigt eller har stor udholdenhed. Dette er tværtimod betinget af genetik og træningsmetoder. Større muskler eller mere muskelmasse er derfor en kombination af målrettet og regelmæssig træning af en specifik muskelgruppe, foder samt restituering efter træning.

 

Hvorfor skal hesten hvile efter træning?

Det er under hvile, at hesten reparerer de små læsioner i musklerne, der opstår under træning. Det er også under hvile, at proteiner og sukker deponeres i musklerne. Det er vigtigt, at hesten får den nødvendige tid, til at restituere sig efter træning. Hos mennesker er der et kort tidsrum ”the window of opportunity” efter træning, hvor kroppen har opreguleret evnen til at genopfylde glykogendepoterne (energidepoter). Dette tidsrum er ca. 30-60 minutter efter endt træning1. Sådan foregår det ikke hos heste, hvor det kan tage 72 timer eller mere at få genopfyldt glykogendepoterne efter hård træning eller konkurrence. Hvor lang tid, det præcis tager at opfylde glykogendepoterne, afhænger af flere faktorer blandt andet fodring, da en diæt lav på sukker og stivelse kan have en indflydelse herpå6. Heste i hård træning eller som er til konkurrence flere dage i træk, kan derfor have gavn af at få både sukker og stivelse i deres daglige foder. Hvor stor mængden bør være er ikke konkret defineret, men det giver ikke nogen større effekt, at give meget store mængder stivelse og sukker efter træning, som det gør hos mennesker. Det vides kun, at heste fodret udelukkende med grovfoder og vitaminer er længere tid om at fylde glykogendepoterne op3. Ved større tildeling af stivelse og sukker øges risikoen for, at hesten udvikler mavesår, kolik eller forfangenhed.1 Så af hensyn til hestens mave anbefales det, at holde mængden af sukker og stivelse på maximalt 2 g pr. kg kropsvægt pr. dag og maximalt 1 g pr. kg kropsvægt pr. måltid.

 

Kan hesten præstere udelukkende på grovfoder?

I mange år har det været tradition, at fodre præstationsheste med store mængder korn, da det var anset for at være nødvendigt for at imødekomme deres energibehov. I de senere år, er der mere og mere fokus på sukker og stivelse i hestens foder, da en høj daglig stivelses tildeling har vist sig, at kunne have en række negative konsekvenser for hestens sundhed på sigt. Derfor er andre energikilder undersøgt for at finde alternativer til korn, som ikke har de samme negative konsekvenser for hesten.

I Sverige blev det for nogle år tilbage undersøgt, hvorvidt væddeløbsheste kunne præstere på grovfoder og et mineraltilskud alene. Grovfoderet blev analyseret og udvalgt på baggrund af kvalitet og næringsindhold, eftersom grovfoderet energimæssigt skulle erstatte korn. I dette studie fandt man, at heste fodret udelukkende med grovfoder og mineraler havde tendens (ej signifikant) til at præstere bedre. De både løb hurtigere og havde højere pH i blodet under træning, hvilket er en indikation på, at der dannes mindre mælkesyre. Dog fandt man lavere glykogendepoter hos de heste, der udelukkende fik tildelt grovfoder.3 Dette kan have betydning for heste, der skal præstere flere dage i træk, eftersom det kan tage 3 dage eller mere for en hest at fylde glykogendepoterne op igen.4,7 Disse studier viser, at selv højt præsterende heste har fordel af, at størstedelen af deres fodring består af fibre og vil have gavn af, at en del af den daglige kornfodring bliver udskiftet med et fiberprodukt.

 

Hvor meget protein skal der være i foderplanen?

Hestens medfødte antal muskelfibre og typen af muskelfibre kan ikke umiddelbart ændres, hverken gennem træning eller ernæring. Men ved træning og rigtig ernæring kan protein indlejres i muskelfibrene, som så bliver større. I Danmark og Norge er anbefalingerne 80 g fordøjeligt råprotein pr. foderenhed hest (FEhest) og 3 g fordøjeligt råprotein pr. 0,5 MJ metabolisk energi (ME) i Sverige. Dette menes at være tilstrækkeligt protein til vedligeholdelse af udvoksede sportshestes muskelmasse. Når træningsintensiteten øges, og der opstår behov for mere energi og dermed mere foder, sker der tilsvarende øget indtag af protein. Dermed bør hesten få tilstrækkeligt med protein til restituering og opbygning af muskulatur, når træningsintensiteten øges. Her er det vigtigt at have fokus på kvaliteten af det protein, hesten får, så den også får den rigtige aminosyreprofil.

Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at være afgørende for opbygning af hestens muskulatur. Med andre ord, hvis den daglige foderration indeholder meget protein, men ikke lysin og threonin, så vil hesten stadig ikke opbygge større muskler.2 Overskydende protein, som hesten har optaget, men som den ikke bruger til muskler eller andre kropsfunktioner bearbejdes i lever og nyrer og udskilles. Forsøg har vist, at hesten kan klare store mængder protein, uden at det påvirker præstationsevnen negativt. Men for meget protein eller protein af ringe kvalitet vil altid være en unødvendig stor belastning for kroppen, som kan reagere ved fx muskeltræthed, øget varme- og urinproduktion og på længere sigt løs gødning og vægttab.

 

Antioxidanter, hvordan virker de?

Når en muskel trænes, opstår der inflammation og små skader inde i musklen, hvilket kan medføre muskelømhed efter træning. Under oxidativ stress dannes der frie radikaler, som har den egenskab, at de ødelægger celler og øger behovet for antioxidanter. De er specielt skadelige for cellemembraner, som er den ydre væg, der beskytter cellens indre. Under normale omstændigheder er der tilstrækkeligt med antioxidanter til stede til at bremse skaden på cellemembranen. Men oxidation under træning går hurtigt, og kroppens naturlige produktion af antioxidanter vil have svært ved at følge med til at beskytte mod den kaskade af frie radikaler, der dannes. Ekstra tilskud kan derfor være en nødvendighed for restitution efter træning.

Vitamin E er en vigtig antioxidant, som beskytter mod frie radikaler. Den naturlige form er den mest biologisk aktive, og den indlejres i cellemembranen og bremser skaden. Vitamin E findes i forskellige mængder i hestefoder. Kornprodukter indeholder generelt ikke store mængder, hvorimod solsikkekerner, solsikkeolie, majskim og majskimolie har et noget højere indhold. Vitamin E indholdet i grovfoder varierer også meget. I frisk grønt græs er indholdet højt, men i tørt hø eller wrap forsvinder indholdet løbende ved konservering og opbevaring. Hvis foderet ikke indeholder råvarer med et naturligt højt indhold af vitamin E, kan tilførsel være en nødvendighed specielt for højt præsterende heste. Syntetisk vitamin E, er ikke lige så effektivt i kroppen som naturligt vitamin E. Forskning har vist, at naturligt vitamin E, er op til 6 gange mere biotilgængeligt end syntetisk vitamin E. Selen og vitamin E er forbundet med hinanden, da selen er en vigtig komponent i dannelsen af specifikke enzymer i cellen, der også bremser dannelsen af frie radikaler.1

Vitamin C spiller også en vigtig rolle i neutralisering af skadelige frie radikaler, og da vitamin C er et vandopløseligt vitamin, virker det både inde i og uden for cellen. Der er en synergi mellem vitamin E og C, idet vitamin C forstærker effekten af vitamin E. Vitamin C er ikke altid inkluderet i hestefoder, da hestens lever, under normale omstændigheder, er i stand til at producere de mængder, den skal bruge. I perioder med stress og hård træning kan vitamin C niveauet blive for lavt, og et tilskud kan blive nødvendigt. Hyben er en god kilde til naturligt vitamin C og er derfor et godt supplement specielt til heste i hård træning1. Vær dog opmærksom på at hyben i nogle lande er på dopinglisten.

 

Elektrolytter, -hvordan og hvornår?

Elektrolytter er vigtige for at opretholde væskebalancen i hestens krop, men er også vigtige for musklernes evne til at trække sig sammen og for øvrig transport af næringsstoffer ind og ud af cellerne. Hesten taber primært elektrolytter gennem urin og sved, men er i stand til at tilbageholde elektrolytter fra urinen, hvis den har brug for det. Grovfoder indeholder generelt store mængder klorid og kalium, og er ofte tilstrækkeligt til at dække hestens behov. Natrium er der derimod ikke så meget af i grovfoderet og kan derfor være nødvendigt tilføre. Her kan en saltsten ofte være tilstrækkeligt for at dække hestens behov.

Elektrolytter stimulerer hesten til at drikke, hvilket er vigtigt efter træning, ved høje temperaturer, eller hvis hesten har svedt meget. Når hesten sveder meget taber den også store mængder elektrolytter, og et ekstra supplement kan være nødvendigt ved større stævner, hvor hesten ikke får drukket tilstrækkeligt eller måske ikke vil æde.  Undersøgelser tyder dog på, at administration af elektrolytter ikke må ske på tom mave af hensyn til udvikling af mavesår, hvorimod det er en god idé at blande det i hestens foder.1 Her kan vådt foder sommetider være en fordel eksempelvis en velsmagende Mash, som hesten er vant til, og som den kan lide.

Litteratur

Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M., 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier, Edinburgh

Graham, P. M., Ott, E. A., Brendemuhl, J. H., and Tenbroeck, S. H., (1994). The effect of Supplemental Lysine and Threonin on Growth and Development of Yearling Horses. J. Anim. Sci. 72:380-386.

Jansson, A. and Lindberg, J. E., (2012). A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training. Animal, 6:12 pp. 1939-1946.

Lacombe, V.A., Hinchcliff, K.W., Kohn C.W. Devor, S.T. and Taylor, L.E., (2004). Effects of feeding meals with various soluble-carbohydrate content on muscle glycogen synthesis after exercise in horses. American Journal of Veterinary Research. 65, 916-923.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., Parkin, T. D. H., (2009). Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Equine vet. J. 41 (7) 625-630.

Ringmark, S. (2014). A Forage-Only Diet and Reduced High Intensity Training Distance in Standardbred Horses. Growth, Health and Performance. Doctoral Thesis. Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science. Department of Animal Nutrition and Management. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala.

Snow, D. H., Harris, R.C., Harman, J.C. and Marlin, D.J., (1987). Glycogen repletion following different diets. In equine exercise physiology 2(ed. JR Gillespie and NE Robinson), pp 701-710. ICEEP publications, Davis CA, USA.

Del denne artikel:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Foto: Toffi
Ingen hov, ingen hest

Hovene er det bærende element hos hesten, og da hesten er en alsidig atlet, er den afhængig af stærke hove for at kunne udføre diverse ridediscipliner og absorbere de belastninger, der følger. Hestens hov er en kompleks sammensætning af bindevæv, nerver, brusk, knogler og blodtilførsler.

Læs indlæg
Nu er det tid at tænke over vinterens fodring

Sommeren har været varm, græsset er blevet brændt af, og det kommer til at påvirke dette års vinterfodring. Pga. tørken, som har ramt Danmark i år, er der mange som allerede er begyndt på vinterens fodring. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige foder, du har valgt til din hest?

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os