0
– den usynlige risiko i krybbe og grovfoder
Høet dufter fint, foderet ser normalt ud, og alligevel er hesten begyndt at spise dårligere, mangler energi eller får tilbagevendende uro i fordøjelsen. I sådanne tilfælde kan mykotoksiner være én af flere mulige forklaringer.
Mykotoksiner er giftige stoffer, som dannes af bestemte skimmelsvampe. De kan forekomme i både hø, wrap, halm, korn og færdigfoder og de kan være til stede, selv om foderet hverken ser muggent ud eller lugter forkert. Derfor handler forebyggelse ikke kun om at kassere det åbenlyst dårlige foder. Det handler mindst lige så meget om råvarekvalitet, tørring, opbevaring, daglige rutiner og om at reagere hurtigt, hvis hesten ændrer adfærd eller trivsel.
Mykotoksiner er giftstoffer fra skimmelsvampe, som kan findes i blandt andet hø, wrap, halm, korn og færdigfoder, også uden synlig mug eller dårlig lugt. De kan påvirke hestens appetit, fordøjelse, energiniveau og generelle sundhed. Risikoen mindskes gennem god foderkvalitet, korrekt opbevaring, daglig kontrol og grundig rengøring. Ved mistanke skal foderet straks fjernes.
Mykotoksiner er sekundære metabolitter – altså stoffer, som visse skimmelsvampe producerer under bestemte vækst- og stressforhold. Blandt de svampeslægter, der hyppigt forbindes med mykotoksiner i foder, er Fusarium, Aspergillus og Penicillium.
Forureningen kan opstå på flere tidspunkter:
Temperatur, fugt, iltforhold og håndtering spiller en væsentlig rolle. Hø, der er presset med for meget fugt, wrap med en utilstrækkelig ensilering eller beskadiget emballage samt korn, der opbevares varmt og fugtigt, har øget risiko for svampevækst.
Det er vigtigt at skelne mellem skimmel og mykotoksiner. Ikke alle skimmelsvampe producerer mykotoksiner, men muggent og støvet foder kan stadig skade hesten, blandt andet ved at irritere luftvejene og forringe foderets kvalitet. Omvendt kan mykotoksiner være til stede uden tydelig skimmelvækst, lugt eller misfarvning. En almindelig syns- og lugtevurdering er derfor nyttig, men kan ikke stå alene, hvis der er reel mistanke om forurening.
Du kan dog ikke undgå mykotoksiner 100%, da de er en naturlig del af miljøet. Det handler derfor mere om at holde mængden på et niveau, hvor hestens krop uden problemer kan håndtere det, som den bliver udsat for.
Mykotoksiner kan forekomme i mange af hestens fodermidler. Risikoen forbindes især med:
Halm i boksen bør ikke overses. Hvis den bliver fugtig, tilsmudset og får lov at ligge længe, kan miljøet fremme svampevækst. Foderrester i krybber, foderspande, høbarer og bunden af fodertønder kan på samme måde samle fugt og gammelt materiale – især dette er overset.
Virkningen afhænger blandt andet af typen og mængden af toksin, eksponeringens varighed, om flere toksiner forekommer samtidig, og hvor modtagelig den enkelte hest er. Unge, ældre, stressede eller i forvejen svækkede heste kan være mere sårbare.
Forskningen i mykotoksiners betydning for heste er mindre omfattende end forskningen på flere produktionsdyr, som får og kvæg. Det gør det vanskeligt at opstille én enkel grænse mellem sikkert og farligt for alle situationer. Desuden kan blandinger af flere mykotoksiner gøre det svært at udpege ét enkelt stof som årsag.
Ved alvorlig forgiftning kan der forekomme lever- og nyrepåvirkning, lammelse, koordinationsproblemer og andre neurologiske forstyrrelser. Pludselige neurologiske tegn, f.eks. usikker gang, cirklen, pres med hovedet mod vægge eller markant ændret bevidsthed, er en akut situation, hvor dyrlægen skal kontaktes med det samme.
Der findes mange mykotoksiner, og de påvirker ikke nødvendigvis kroppen på samme måde.
Nogle af de mest omtalte i relation til heste er:
Aflatoksiner dannes især af visse Aspergillus-arter under varme og fugtige forhold. De forbindes særligt med leverproblemer, men kan også påvirke foderoptagelse, immunforsvar og almen tilstand.
Fumonisiner forekommer især i majs og produceres af Fusarium-svampe. Heste er særligt følsomme over for fumonisin B1. En høj belastning kan udløse equine leukoencephalomalacia, også kendt som “moldy corn poisoning”, med alvorlige neurologiske symptomer.
Ochratoksin A kan dannes af både Aspergillus og Penicillium og forbindes især med nyreproblemer.
Trichothecener, herunder DON (deoxynivalenol), ses ofte i korn. De forbindes blandt andet med nedsat foderindtag, og samtidig forekomst af andre toksiner kan have betydning for belastningen.
Zearalenon har en østrogenlignende virkning og kan påvirke reproduktionen. Det kan forekomme i blandt andet korn, hø og halm.
Denne forskellighed er en af grundene til, at symptomer alene sjældent kan fastslå, om der er tale om mykotoksiner, eller hvilket toksin der i givet fald er involveret.
Man kan næppe undgå enhver eksponering, men god foderhygiejne kan reducere risikoen markant.
Vælg leverandører, der har styr på råvarer, høst, tørring, analyse og opbevaring. Spørg ind til grovfoderets tørstof, hygiejniske kvalitet og eventuelle analyser. En almindelig næringsanalyse dokumenterer ikke nødvendigvis mykotoksiner, så ved konkret mistanke skal der laves en separat analyse.
Kassér foder og grovfoder, der er varmt, fugtigt, sammenklumpet, misfarvet, støvet eller lugter muggent eller syrligt på en atypisk måde. Husk samtidig, at et pænt udseende ikke garanterer, at foderet er fri for toksiner.
Kraftfoder bør opbevares i en ren, lukket original emballage gerne i en egnet beholder, som en fodertønde, uden direkte sol, varme og fugt. Undgå direkte kontakt med kolde betongulve, hvor kondens kan opstå.
Hø skal være tilstrækkeligt tørt før lagring. Sørg for luft omkring og over ballerne, og undgå at presse store stakke op mod fugtige vægge. Hold øje med temperatur, kondens og ikke mindst utætheder i taget.
Undersøg emballagen for huller, og vær opmærksom på fejlgæring, varme, slimede partier, uventet lugt og synlig svampevækst. Efter åbning skal ballen bruges inden for en tidsramme, der passer til temperatur og forhold. I varmt vejr udvikles uønsket vækst hurtigere.
Tøm og rengør fodertønder regelmæssigt, også i bunden, gerne hver eneste gang der fyldes op med nyt foder. Vask krybber, spande, fodermål, høbarer og andre steder, hvor gamle foderrester kan samle sig, jævnligt. Nyt foder bør ikke blot hældes oven på gamle rester igen og igen.
Føl, seniorheste, stressede heste og heste med nedsat immunforsvar eller eksisterende fordøjelsesproblemer kan have mindre modstandskraft. Hos disse heste bør tærsklen for at undersøge en uforklarlig ændring i appetit, huld, præstation eller afføring være lav.
Ved mistanke er en hurtig og systematisk indsats vigtig:
Mykotoksinbindere, eller blot toksinbindere er en fællesbetegnelse for fodertilskud, der kan begrænse den mængde toksin, hesten optager fra fordøjelseskanalen. Nogle produkter binder toksiner fysisk til en overflade, mens andre indeholder mikroorganismer eller enzymer, der er udviklet til at omdanne bestemte toksiner. På markedet findes også kombinationsprodukter med flere virkemekanismer.
Det er vigtigt at forstå, at “bredtvirkende” ikke betyder, at et produkt dokumenteret neutraliserer alle mykotoksiner. Toksiner varierer i størrelse, form, ladning og kemiske egenskaber, og derfor kan et middel, der binder aflatoksin effektivt, have begrænset virkning på f.eks. DON, fumonisin eller zearalenon.
Mineralske bindere har en porøs eller lagdelt overflade, som visse mykotoksiner kan hæfte sig til. Gruppen omfatter blandt andet bentonit, montmorillonit, aluminiumsilikater og zeolitter. Bindingen skal helst være stabil gennem fordøjelseskanalen, så toksinet følger med gødningen ud i stedet for at blive optaget.
Mineralske adsorbenter er især kendt for deres evne til at binde aflatoksiner. Effekten over for andre toksiner kan være mere varierende, og den afhænger både af mineralets kvalitet, forarbejdning, dosis og miljøet i hestens fordøjelseskanal.
Aktivt kul har et meget stort overfladeareal og kan adsorbere en række forskellige forbindelser. Det anvendes i visse akutte forgiftningssituationer, men det er ikke en universel løsning mod mykotoksiner.
Kul kan samtidig binde næringsstoffer og medicin, og ukorrekt indgivelse indebærer blandt andet risiko for, at materialet kommer i luftvejene. Brugen af aktivt kul skal derfor overvejes nøje, hvis det ikke bruges i en akut situation.
Produkter baseret på cellevægge fra gær, ofte Saccharomyces cerevisiae, indeholder blandt andet beta-glucaner og mannan-oligosakkarider eller glucomannaner. De komplekse overfladestrukturer kan adsorbere visse mykotoksiner i tarmen.
Gærbaserede produkter fremhæves ofte som mere målrettede end traditionelle, uspecifikke bindere, men også her afhænger effekten af det konkrete produkt og toksin. “Indeholder gær” er ikke i sig selv dokumentation for en mykotoksinbindende virkning: Levende gær, almindelig ølgær og oprensede gærcellevægge er ikke det samme.
Biologiske modificatorer virker principielt anderledes end adsorbenter. De anvender udvalgte mikroorganismer, enzymer eller deres bestanddele til at omdanne et bestemt mykotoksin til forbindelser med lavere toksicitet. Denne proces kaldes ofte biotransformation eller biodegradering.
Fordelen er, at mekanismen kan være mere specifik og dermed mindre tilbøjelig til også at binde næringsstoffer. Begrænsningen er netop den samme specificitet: Et enzym, der virker på ét toksin, virker ikke automatisk på et andet. Effekten kræver desuden, at omdannelsen sker hurtigt nok under de forhold, der findes i hestens fordøjelseskanal, og at nedbrydningsprodukterne faktisk er mindre skadelige.
Nogle produkter kombinerer mineraler, gærcellevægge og biologiske komponenter for at dække flere typer mykotoksiner. Det kan være relevant, fordi flere toksiner ofte forekommer i samme foderparti.
Vitaminer, antioxidanter, urter, aminosyrer samt ingredienser til lever- eller tarmstøtte kan også indgå i sådanne blandinger. De kan have en understøttende funktion, men de binder eller nedbryder ikke nødvendigvis mykotoksiner. Det er derfor nyttigt at skelne mellem produktets egentlige toksinhåndtering og de ingredienser, der primært støtter hesten under eller efter en belastning.
En binder bør aldrig bruges til at gøre synligt muggent, varmt eller fordærvet foder “sikkert”. Den vigtigste handling er fortsat at stoppe udfodringen og fjerne kilden. Hvis hesten har symptomer, skal dyrlægen vurdere den; bindere kan højst indgå som ét element i en samlet, fagligt tilrettelagt indsats.
indeholder blandt andet Bentonit, Kiselgur og Klinoptilolith, som alle har en porøs overflade, som derfor kan absorbere uønskede stoffer i hestens tarmkanal.
Vi har uddybet bentonit i dette blogindlæg!
Køb gode råvarer, hold foderet tørt og køligt, kontrollér det dagligt, rengør udstyret, og kassér alt foder med tegn på fugt, varme eller mug. Hvis flere heste i samme stald samtidig mister appetit, præsterer dårligere eller får fordøjelsesproblemer, bør et fælles foderparti indgå tidligt i fejlsøgningen.
Mistænkt foder skal væk med det samme. En toksinbinder kan indgå i en fagligt tilrettelagt indsats, men frisk foder, foderhygiejne og hurtig dyrlægekontakt er fundamentet.
Ønsker du konkret vejledning til din hest eller jeres situation, så er vores konsulenter altid til rådighed. Du finder deres oplysninger på hjemmesiden under rådgivning.
Mykotoksiner kan ikke altid ses eller lugtes. Vær opmærksom på fugtigt, varmt, støvet, misfarvet eller atypisk lugtende foder samt uforklarlige ændringer i hestens appetit, afføring, energi eller præstation. En laboratorieanalyse er nødvendig for at påvise bestemte mykotoksiner.
Stop straks med at bruge det mistænkte parti, og giv det ikke til andre dyr. Adskil og mærk foderet, notér batchnummer og leverandør, og gem eventuelt en repræsentativ prøve. Kontakt dyrlægen ved akutte symptomer.
Nej. En mykotoksinbinder kan begrænse optagelsen af visse toksiner, men virker ikke nødvendigvis mod dem alle. Den må aldrig bruges til at gøre muggent, varmt eller fordærvet foder sikkert. Kilden skal altid fjernes først.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
