Mineraler er en essentiel del af hestens diæt, også selvom de faktisk ikke tilfører hesten energi. Mineraler er blandt andet afgørende for, at hesten kan omsætte fedt, proteiner og kulhydrater. Men hestens muskler og nerver vil heller ikke fungere uden mineraler, og hestens knogler ville slet ikke kunne bære hestens vægt, hvis ikke hesten fik tilført mineraler i foderet!
Mineraler er også indblandet i blodets transport af ilt og opretholder kroppens syre/base- og væskebalance. Du finder blandt andet mineralerne som en del af vitaminer, enzymer, hormoner og aminosyrer.
Så selvom hesten kun består af 4 % mineraler, betyder de ALT for hesten!
Mineraler er ret unikke – de indeholder ikke carbon (kulstof), og faktisk er de små bestanddele af sten.
Det kan være svært at forestille sig en hest fordøje dem. Men hesten er også udviklet til at fordøje planter, som optager mineralerne fra jorden, som er mikrosten, for dernæst at omsætte mineralerne i planternes celler, hvor de bindes i forskellige strukturer – fx fibre, protein og sukker – og disse komponenter genkender hestens system og kan optage.
Mineraler er inddelt i to kategorier
Makromineraler:
Disse skal tildeles i større mængde og omfatter mineralerne kalcium, fosfor, magnesium, natrium, kalium, svovl, og klorid.
Mikromineraler (sporstoffer):
Disse skal kun tildeles i små mængder, men det er essentielt at hesten får tildelt disse gennem foderet.
Spormineraler omfatter jod, mangan, jern, kobolt, zink, kobber, og selen.
Selvom det er fastlagt, at disse sporstoffer er nødvendige for heste, så diskuteres det fortsat, hvad den optimale daglige mængde er for vores heste.
Hvis mineralerne tildeles i for store mængder, kan det have en skadelig effekt for hesten. De fleste mineraler har dog en bred grænse for, hvad der er nok, og hvad der for meget. Det betyder dog ikke at effekten af et mineral forbedres, bare fordi du giver mere end hvad hestens grundlæggende behov egentlig er.
Faktisk vil vi vove den påstand at kalde det ressourcespild. Det slider på planeten, hestens krop og er samtidig en dyr løsning.
Det er derfor, vi altid anbefaler at få lavet en individuel foderplan, som tildeles i spand til den enkelte hest.
Mineraler er afhængige af hinanden
Det, der især komplicerer tildeling af mineraler til heste, er at nogle mineraler er afhængige af andre. Sagt på en anden måde, et mineral kan påvirke udnyttelsen og optagelsen af et andet mineral. Det mest kendte ”markerpar” her er kalcium og fosfor.
Disse to mineraler har særlig stor betydning for knogler og dermed vækst hos unge føl. Det anbefales, at de skal være til stede i et forhold svarende til 2 til 1, med mere calcium end fosfor.
Kobber, zink og jern er 3 andre mineraler, hvor det er kendt, at de skal være til stede i et bestemt forhold for at fungere optimalt.
Her hedder forholdet 1:4:4, men forskning viser, at også magnesium og mangan kan påvirke dette – især i forhold til unormal knogleudvikling hos føl og unge heste.
Der er højest sandsynligt mange flere forbindelser imellem mineraler, men disse er endnu ikke kendte eller velbeskrevet hos heste.
Mineraler – organiske optages bedre!!
Optagelighed af mineraler
Uorganiske mineraler
Ud over at mineralerne er afhængige af hinanden, kan der være meget stor forskel på mineralernes optagelighed i hestens tarm. Det, der især kan påvirke optageligheden, er faktorer som fedt i diæten, ufordøjelige fibre og vitaminer.
Samtidig har pH-balancen i tarmen (som påvirker mineralernes opløselighed) en stor betydning for hestens optag af mineralerne. Derudover er der forskel mineraler imellem. Optagelse af kalcium ligger mellem 10-40 %, mens fosfor er noget bedre udnyttet med omkring 70 %. Jernoptagelse varierer fra 2-20 %, hvor 4 % er gennemsnittet.
Zinks optagelse er fra 5 % helt op til 90 %, og magnesium er mellem 25-75 % med et gennemsnit på 43 %.
Dette er især gældende for de mineraler, vi kalder uorganiske, som findes på deres oprindelige form.
Uorganisk zink vil i et foder fremgå som zinkcarbonat, zinksulfat eller zinkoxid.
Organiske mineraler
Med disse optagelsesudfordringer begyndte en række firmaer at eksperimentere med, om mineraler kunne bindes på en form, som minder om det der sker i planten – altså binde de uorganiske mineraler til organiske stoffer som proteiner eller sukkermolekyler. Derved opstod produktionen af de organiske mineraler.
Organiske mineraler refererer altså ikke til om mineralerne er økologiske, men om de er på såkaldt kemisk organisk form.
Det er også muligt at ”fodre” gærceller med uorganiske mineraler. Gærcellerne vil da optage disse og indbygge dem i deres cellestruktur og mineralerne er derved omdannet til organiske mineraler. Efter opformeringen af gærcellerne destrueres cellevæggen, og dermed kan de nu organiske mineraler bruges i foderblandinger til heste.
De organisk bundne mineraler optages over tarmslimhinden på samme måde som optagelsen af aminosyrer og sukkerarter, som mineralet er bundet op på. På den måde transporteres mineralet sammen med det organiske stof over tarmslimhinden og ind i blodbanen og videre ind i cellerne, hvor de to næringsstoffer bliver adskilt og brugt, hvor kroppen har brug for det.
Optageligheden af organiske mineraler er derfor meget høj, helt op til 90 %, men variationer ses også alt efter individ og mineral.
Forarbejdning af mineralerne fra uorganiske til organiske forbindelser er en proces, der koster tid og penge, og derfor ses det, at et foderprodukt med organiske mineraler har en højere pris.
Organiske mineraler har efternavnet chelat og glukonat.
Denne metode er dog ikke altid forbundet med succes. Nogle mineraler får en ringere optagelighed, når de gøres organiske.
Liposomalt bundne mineraler
Det nyeste indenfor mineraler til heste, er at binde dem på såkaldt liposomal form.
Liposomer og de mindre miceller er dannet af et lipidlag, som hovedsageligt består af fosfolipider.
Fosfolipider har en fedtelskende hale og et vandelskende hoved. De indgår bl.a. i cellemembraner som et beskyttende dobbeltlag.
En micelle er kugleformet og består af et enkelt lag af fosfolipider, hvor de vandelskende hoveder peger udad mod mediet, og halerne peger indad.
Miceller kan transportere fedtopløselige stoffer i et vandigt miljø.
Et liposom er en vesikel (en lille blære), som består af et dobbelt fosfolipidlag med et hulrum i midten – en kerne – hvor vandopløselige stoffer kan transporteres.
Ved hjælp af liposomer kan for eksempel vandopløselige mineraler indkapsles på en sådan måde, at de er beskyttet mod nedbrydning under fordøjelsen og meget bedre optages af kroppens egne celler med helt op til 100 % effektivitet.
Et liposom indeholder således en vanddråbe med mineralet, som på den måde er beskyttet mod det omgivende miljø.
Liposomer har en diameter på fra 20 nanometer (nm) til nogle få mikrometer (µm) – hvilket svarer til 0,02-0,1 mm eller 100-1.000 gange mindre end et hårstrås diameter.
Ved at udnytte fosfolipiderne på denne måde bruges kroppens egne principper til at gøre mineralerne lettere at transportere eller til at forbedre eller fremskynde absorption ind i hestens celler.
Det strukturelle forhold mellem liposomer, miceller og kropscellernes membran letter absorptionen af transportvesiklerne (blærerne med næringsstof) ind i cellens indre ved hjælp af endocytose (optagelse gennem cellemembranen), uden at der er behov for membranbundne transportproteiner og energi, som der fx er, når uorganiske mineraler skal transporteres ind i cellerne.
Den enormt øgede biotilgængelighed og den hurtige absorption med op til 100 % ved at binde mineralerne på liposomal- og micelle-form giver mulighed for at spare på planetens ressourcer, da der kan bruges væsentligt mindre mængder af mineralerne for at opnå den store effekt på hesten.
Læs mere om liposomal indkapsling i dette blogindlæg:
Nok om den faktuelle overordnede teori om mineraler – nu til de specifikke mineraler og deres funktion for hesten!
Kalcium og fosfor
Som tidligere skrevet kan vi ikke skrive om kalcium uden at skrive om fosfor. Disse to danner et vigtigt makkerskab. Begge mineraler er afgørende for knoglernes styrke og struktur, og derfor finde du også de største mængder i disse strukturer. Knogler består af 35 % kalcium, så det er ikke uden betydning!
Kalcium er dog også vigtig for en række andre funktioner, fx hjertemuskelsammentrækning, cellemembranintegritet, kirtelsekretion, temperaturregulering og blodkoagulationsmekanismer.
Absorptionseffektiviteten af calcium ser ud til at falde med alderen og varierer fra så højt som 70 % hos unge heste til 50 % eller mindre hos ældre heste.
Fosfor har udover betydning for knoglernes styrke, struktur og vækst, også betydning for hoppens laktation.
Forholdet imellem kalcium og fosfor er som tidligere beskrevet vigtigt. Det skal være på 2:1. Skulle hesten få mere fosfor end kalcium, vil der ses mangelsymptomer på kalcium, selvom de grundlæggende behov er dækket. Det spændende er, at hvis hesten får mere kalcium, så forholdet fx hedder 4:1, så har det ingen betydning for hesten.
Mangelsymptomer er udviklingsknogleabnormiteter hos føl, nedsat knogletæthed, stivhed, mulig halthed, løse tænder og tilbøjelighed til knoglebrud. Hvis hesten ikke forsynes med mineralerne i dens daglige fodring, vil den mobilisere dem fra knoglerne, og derfor opstår disse mangelsymptomer.
I de fleste tilfælde har heste der spiser den korrekte mængde grovfoder ikke kalciummangel, da grovfoder – især bælgplanter som lucerne – har et højt indhold af kalcium. Det er kun hvis hesten lever af store mængder klid eller korn, det kan blive et problem, da disse foderingredienser har et højt indhold af fosfor.
Visse planter på folden kan dog indeholde store mængder oxalat-forbindelser, hvilket hæmmer optageligheden af kalcium. Den mest kendte plante i norden er skræppen.
En 500 kg udvokset hest i vedligehold har brug for 37,5-50 g kalcium om dagen, hvor fosforbehovet ligger på 22,5-30 g dagligt.
Natrium og klorid
Natriumklorid (altså almindeligt salt) er sammensat af et natriummolekyle og et klormolekyle, og disse er de primære elektrolytter i din hests blod og i væsken, som ligger udenfor cellerne.
Elektrolytter er ekstremt vigtige for hesten, da de har mange opgaver i dens krop. For eksempel regulerer elektrolytterne væske- og syre-basebalancen i kroppen. Natrium har betydning for de signaler, der sendes over cellevæggen, som opretholder en normal nerve- og muskelfunktion.
Nyrerne spiller en central rolle i forhold til regulering af elektrolytbalancen. Nogle elektrolytter tabes via gødningen, men de fleste udskilles med urinen. Nyrerne er i stand til meget effektivt at tilbageholde natrium, hvis hesten ikke får tilstrækkeligt via sit foder.
Hestens behov for natrium og klorid, er 10 g natrium og 40 g klorid om dagen for en hest i vedligehold på 500 kg.
For at dække natriumbehovet, som er det hesten typisk er i underskud af, skal hesten have 25 g salt om dagen (1 g natrium = ca. 2,5 g salt). En del dækkes via hestens grovfoder (men indholdet af især natrium kan være lavt) og en del gennem hestens krybbefoder, men det er begrænset, hvad der kan fyldes i foderblandinger uden de suger fugt.
Det kan derfor være svært at dække hestens natriumbehov, og derfor kan det være en god idé at give hesten adgang til en saltsten. Der er dog stor uenighed blandt eksperter om, hvorvidt hesten bliver dækket via saltsten. Nogle heste kan fint administrere at have en saltsten, hvorimod andre ikke kan og har spist den i løbet af en uge. Derudover findes der heste, som ikke bruger saltstenen, og derfor ikke får de nødvendige elektrolytter.
Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din hests forbrug.
Skal der tilsættes salt til foderet, anbefaler vi Himalayasalt, da det ikke indeholder antiklumpningsmidler.
En 500 kg udvokset hest i vedligehold har brug for 10-23 g natrium om dagen, hvor kloridbehovet ligger på 40 g dagligt.
Equilyte – Elektrolytter til heste
- hurtig udligning af elektrolyttab
- ikke tilsat sukker eller andre smagsfremmere
- vandopløselig
Kalium
Kalium er en af kroppens elektrolytter og har derfor stor betydning for kroppens syre/base balance og dermed hestens væskebalance.
Mangler kan betyde, at hesten nemt bliver træt, får muskelsvagheder, træningsintolerance og et nedsat indtag af vand og foder. Forskning beskriver også, at heste kan blive rastløse og have ekstreme reaktioner på især lyde, hvis de mangler kalium.
Det er især heste i intensivt arbejde, som military på højt plan og væddeløbsheste under varme og fugtige forhold, som er særlig udsatte for mangler, da hestens sved udgør en stor del kalium.
Ud over disse heste er mangler dog meget sjældne, da det meste grovfoder indeholder nok kalium til at dække hestens daglige behov, også selvom det er en præstationshest.
Hvis hesten skulle indtage for store mængder kalium, fx igennem grovfoderet, er det umiddelbart ikke noget problem, da det nemt kan udskilles i hestens urin.
En udvokset 500 kg hest har dagligt brug for +25 g kalium.
Hesta Plus Magnesium B12 / Hesta Plus LIQUID Magnesium B12
Magnesium
Magnesium indgår i en meget stor andel processer i hestens krop, helt op til 300 forskellige enzymprocesser. Især i muskelstofskiftet, energistofskiftet og knoglerne er magnesium vigtigt.
60 % af kroppens magnesiumindhold befinder sig i knoglerne, mens kun 30 % er tilgængeligt for stofskiftet.
Magnesium arbejder sammen med calcium i nerveforbindelser og muskelsammentrækninger. Magnesiums rolle i muskelarbejdet er at få musklen til at slappe af efter at calcium har bedt musklen om at trække sig sammen. Derfor kan hesten få muskelspasmer, hvis den får for lidt magnesium i diæten. De to mineraler skal gerne tildeles i en balance på 2,5:1 til 3:1, calcium til magnesium.
I hestens blod findes kun 1% af hestens magnesium, og derfor kan en blodprøve ikke fortælle, om hesten mangler magnesium eller ej.
Man mener desuden, at magnesium kan spille en rolle i insulinresistens. Der mangler dog fortsat forskning på området. Men forskerne har fundet ud af, at magnesiumniveaet i blodet stiger efter et måltid med sukker/stivelse, hvilket indikerer, at magnesium er involveret i insulins funktion.
Magnesium findes i mange forskellige foderråvarer og kan både tildeles som uorganiske forbindelser (magnesiumsulfat eller magnesiumoxid), organiske forbindelser (chelateret magnesium) og liposomal bundet. Der er forskellige absorptionsprocenter på de enkelte magnesiumformer, og der kan både være fordele og ulemper.
En udvokset 500 kg hest har dagligt brug for 10-15 g magnesium.
Hesta Plus Selen / Hesta Plus LIQUID Selen
Selen
Selen er et af de mineraler, heste skal have allermindst af, men det er samtidigt et af de mineraler som er allervigtigst for hesten.
Desuden er grænsen for, hvad hesten har brug for, og hvad der er giftigt meget tæt på hinanden, så det er vigtigt at have hestens daglige indtag for øje. Faktisk er det sundere for hesten at være en smule i underskud af selen end at være overdoseret!
Selen er en vigtig antioxidant, som samarbejder med E-vitamin. De to beskytter især cellemembraner og en lang række enzymer, og selen indgår sågar som komponent i en af de stærkeste antioxidante enzymer glutathionperoxidase. Det antioxidante system mellem selen og E-vitamin fungerer selvfølgelig bedst, hvis begge dele er til stede i de korrekte mængder.
Selen har også betydning for fertiliteten hos hopper og hingste.
En overdosering af selen viser sig som tendens til at svede pletvis, kolik, diarre, og hvis der indtages store mængder på en gang, fx ved overspisning af et mineralprodukt kan der opleves hårtab i man og hale, blindhed og endnu mere alvorligt, revnedannelse i kronranden med tab af selve hovkapslen. Denne tilstand er meget smertefuld for hesten, så en selenoverdosering skal tages alvorligt.
Da selen er vigtig som antioxidant, giver selenmangel symptomer i musklerne. Hesten bliver svag, får nedsat bevægelse, sætter ikke muskler og hos føl ses der besvær med at die og synke.
Indholdet af selen i grovfoderet varierer alt efter indholdet i jorden. Generelt er jorden i Skandinavien meget lav på selen, hvorimod nogle regioner i fx USA faktisk har et højt indhold af selen i jorden.
Da selen kan have en alvorlig giftvirkning, er der skrappe regler for, hvad foderprodukter må indeholde.
Giftvirkning kan forekomme allerede ved 18 mg selen pr. dag.
En udvokset 500 kg hest har dagligt brug for 1,5-2 mg selen.
Jod
Jod er et specielt mineral. Indtil videre ved man kun, at det har betydning for syntesen af skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxin (T4) og tri-iodothyronin (T3), som hjælper med at regulere det basale stofskifte hos hesten. Ellers kender man ikke andre funktioner for jod.
En hest på 500 kg har kun brug for 1-2 mg om dagen, og ligesom ved Selen er grænsen for den giftige mængde ret tæt på behovsmængden. Allerede ved 40 mg om dagen kan hesten opleve forgiftningssymptomer.
Symptomerne på en forgiftning og en mangel af jod er sjovt nok det samme; begge dele kan resultere i struma, som er en hævelse af skjoldbruskkirtlen på undersiden af hestens hals. Andre symptomer er tør og glansløs pels, hårtab, nedsat vækst, sløvhed, døsighed og mulig hypotermi (lav kropstemperatur).
Tang er kendt for at have et meget højt indhold af jod, og du skal derfor være opmærksom, hvis du vælger at supplere din hests diæt med denne råvare.
Drægtige og diegivende hopper er de heste, der er mest sensitive overfor et højt dagligt indtag af jod.
En udvokset 500 kg hest har dagligt brug for 2 mg jod.
Hesta Plus Kobber / Hesta Plus LIQUID Kobber
Kobber
Kobber indgår i en lang række processer i hestens krop. Særlig i flere enzymer, som især er involveret i funktionen af bindevævet, pigmentet melanin, knoglekollagenstabilisering og ikke mindst til mobilisering af hestens jerndepoter. Kobber har derved indirekte betydning både for absorptionen af jern og for syntese af hæmoglobin, hvilket betyder, at du skal se på hestens tildeling af kobber, hvis hesten lider af blodmangel. Mange tror fejlagtigt, at det er jern, der skal suppleres med i det tilfælde.
Kobbermangel viser sig især som udvikling af mus/OCD hos føl, samt som pigmentforandringer, fx rundt om øjnene hos heste. Kobbermangel vil ikke nedsætte føllets vækst, men blot forringe kvaliteten af knoglerne og det vil få betydning for føllet senere i livet.
Kobber bliver generelt absorberet dårligt af hesten. Absorptionshastigheden øges ved lavt indhold af kobber i hestens diæt og aftager ved højt indhold i foderdiæten.
Hesten kan tåle ret store mængder af kobber, uden at risikere en overdosering, da kroppen er smart indrettet i forhold til absorberingen, som beskrevet overfor.
En udvokset 500 kg hest har dagligt brug for 100-150 mg kobber.
Hesta Plus Jern / Hesta Plus LIQUID Jern
Jern
Jern er et nødvendigt mikronæringsstof for din hest. Fx er det en bestanddel af de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen, muskelcellerne og det indgår i mange andre enzymsystemer i din hests krop.
60 % af jernet i din hests krops befinder sig i blodet, resten er lagret i musklernes myoglobin.
Det diætetiske behov for en voksen 500 kg hest er 400-450 mg pr. dag.
Jernmangel har vist sig ikke at være et problem hos føl eller voksne heste, hvis de har adgang til fold og godt grovfoder.
Grovfoder og mange andre ingredienser har et højt indhold af jern. Derfor er hestens jernoptagelse blevet undersøgt nærmere, og det anslås at kun omkring 15% af den samlede mængde jern i foderet faktisk optages fra tarmen og over i cellerne. Dette skyldes en helt almindelige absorptionsbarriere i hestens tyndtarm – med andre ord, din hest er skabt til at indtage store mængder jern fra naturens side.
Jernforgiftning ses derfor også meget sjælden hos heste. Den største risiko for forgiftning er hos føl, der får supplerende jern i foderet.
Den maksimale koncentration af jern i hestens diæt er sat til 500 mg / kg.
Det har dog vist sig, at insulinresistente heste har et højere niveau af jern i blodet end normale heste, men det er ikke påvist, at det er jernet fra hestens diæt, der er årsagen.
Til gengæld er der fundet en sammenhæng imellem insulinresistens og en ubalance i reguleringen af hepcidin, som resulterer i et øget indhold af jern i blodet.
Hesta Plus Zink / Hesta Plus LIQUID Zink
Zink
En 500 kg hest i vedligehold, har brug for 400-450 mg zink om dagen for at kunne opretholde kroppens processer.
Zink bruges RIGTIG mange steder i kroppen af en lang række enzymer. Faktisk indgår zink i tæt ved 200 enzymer, og det er derfor et meget vigtigt mineral, også selvom hesten ikke har brug for ret meget om dagen.
Det er primært i protein og kulhydratstofskiftet at zink forbruges, mens du finder den største andel af zink i hestens krop i fx hovene.
Undersøgelser har vist, at et zink-underskud kan føre til et reduceret insulinniveau i blodet og dermed nedsætte hestens tolerance for kulhydrater. Samtidig øges en eventuelt insulinrestistens i vævet.
Derudover giver zinkmangel nedsat appetit, nedsat immunforsvar og reducerer hudens styrke og modstandskraft. Derfor har heste med zinkmangel ofte problemer med både hovene, huden, pelsen, immunforsvaret og insulinstofskiftet!
Zink skal være til stede for hesten i det korrekte forhold med kobber. Årsagen hertil er, at når disse mineraler optages som uorganiske mineraler, vil de bruge det samme transportmolekyle i cellen og dermed kæmper de om optagelsen. Dette forhold skal helst være 4:1, altså 4 gange så meget zink, som kobber.
Hø, græs og wrap indeholder normalt et lavt indhold af zink, mens ølgær typisk har et højt indhold af zink.
Hvordan dækker jeg hestens mineralbehov?
Alle St. Hippolyts basisfoderprodukter og koncentrerede vitamin/mineral-produkter er korrekt afstemt og balanceret ud fra en standard grovfoderanalyse.
Afstemningen opdateres med jævne mellemrum.
Det betyder, at du blot skal fodre din hest efter den vejledende foderguide, som er på produktets etikette. Du skal dog tage hensyn til kvaliteten på dit grovfoder og din hests arbejdsintensitet. Foderguiden på hvert basisprodukt beskriver også, om det dækker hestens mineralbehov, eller om der er brug for supplering, samt forslag hertil.
De foderprodukter, der er kategoriseret som grovfoder og rene fodermidler, indeholder også mineraler, men er ikke fulddækkende for hesten.
Hvis hesten har brug for tilskud af et enkelt mineral, vil det oftest blive anbefalet af en dyrlæge på baggrund af både symptomer og blodprøver. Dog kan man ved hudproblemer som regel hjælpe hesten med et zinktilskud.
Dækker vitamin- og mineralbehovet
Gemüse-Kräuter-Mineralen Nordic og Gemüse-Kräuter-SENSI-Mineralen Nordic
Helårs vitamin- og mineralbolscher
Er du i tvivl om din hest er korrekt dækket med mineraler, så kontakt en foderkonsulent, som kan tjekke om din hests foderplan er korrekt sammensat og balanceret.
Kilder
https://thehorse.com/14581/amazing-minerals/
https://ker.com/equinews/factors-affecting-mineral-digestibility-horses/
https://madbarn.com/nutrient-deficiencies-in-horses/
https://madbarn.com/mineral-supplements-for-horses/
Equine Applied and Clinical Nutrition (2013)
https://madbarn.com/how-to-feed-salt-to-your-horse/ sidst besøgt 05 2024
https://thehorse.com/1123221/should-i-add-salt-to-my-horses-diet/ sidst besøgt 05 2024
https://pchorse.se/da/articles/macrominerales/sodium sidst besøgt 05 2024
https://pchorse.se/da/articles/microminerales/iodine Sidst besøgt 10 2024
https://pchorse.se/da/articles/microminerales/copper Sidst besøgt 10 2024
https://ker.com/equinews/importance-magnesium-horse-diets/ (sidst besøgt 09 2024)
https://feedxl.com/36-which-form-of-magnesium-is-best/?fbclid=IwAR3nv5Dg1rEJLDExLY-BXRjGykmcLTc004-p2ZVS31zGktsPnPICnLVmkAE (sidst besøgt 09 2024)
https://pchorse.se/index.php/da/articles/microminerales/selenium (sidst besøgt 10 2024)
Mineral Tolerance of Animals. 2005. National Research Council. Second Revised Edition.
Nutrient Requirements of Horses. 2007. National Research Council. Sixth Revised Edition
Nielsen, BD et al. 2012. A Potential Link Between Insulin Resistance and Iron Overload Disorder in Browsing Rhinoceroses Investigated through the Use of an Equine Model. Journal of Zoo and Wildlife Medicine. Vol. 43, No. 3, Suppl. pp. S61-S65.
Kellon, EM and KM Gustafson. 2018. Possible Dysmetabolic Hyperferritinemia in Hyperinsulinemic Horses.
Pagan, J.D., P. Karnezos, M.A.P. Kennedy, T. Currier, and K.E. Hoekstra. 1999. Effect of selenium source on selenium digestibility and retention in exercised Thoroughbreds.
Theelen, MJP., et al. 2019. Chronic iron overload causing haemochromatosis and hepatopathy in 21 horses and one donkey. Equine Veterinary Journal. 51:304-309.
McLean, N. 2019. Survey of U.S. Feeding Practices as it Pertains to Daily Iron Amounts Given to Thoroughbred Racehorses. Thesis. The Royal Dick School of Veterinary Studies. University of Edinburgh.
Wang et al. 2014. Hepcidin is Directly Regulated and Plays an Important Role in Iron Overload in Streptozotocin-Induced Diabetic Rats. Diabetes. May; 63(5):1506-18.
Beard, JL. 2001. Iron Biology in Immune Function, Muscle Metabolism and Neuronal Functioning. Journal of Nutrition. 131(2S-2):568S-579S.
