Korn har længe været at finde i hestens krybbe og er et næsten lige så selvfølgeligt foder som hø og græs på daglig basis for mange heste. I de senere år er korns omdømme som hestefoder dog forværret. Det siges, at det ikke er egnet til heste, at det gør dem syge eller fører til temperamentsudbrud. Hvad er sandheden bag disse udsagn? Gælder det for alle typer korn og alle heste? Gælder det for kornet som en hel plante eller kun enkelte dele?
Lad os undersøge det velkendte hestefoder nærmere.
Hvilke bestanddele indeholder korn, og hvordan gavner det hesten?
Hvad er alternativerne til at fodre med korn?
Hvilke heste har gavn af et foder med korn?
Hvilke har gavn af et foder uden korn?
Vi vil undersøge kornet på en objektiv og saglig måde!
Hvad er korn?
Korn refererer både til hele planten og til det enkelte korn. Korn er blot dyrkede græsser.
Gennem tiden har mennesker ved målrettet avl udviklet særlige græsser, som giver en stor ernæringsmæssig fordel i forhold til nutidens græsser: en stærkt udviklet frøhvide – også kaldet endosperm. Denne frøhvide fungerer som et markant “energilager”, hvilket gør kornet til en basisfødevare for mennesker og dyr. De mest almindelige kornsorter er havre, byg, majs, hvede, spelt, rug, triticale, ris, hirse og der findes mange flere.
Det dårlige omdømme af korn i hestefodring skyldes netop den faktor, der gør det så værdifuldt for menneskers og mange husdyrs ernæring: det relativt høje stivelses- og sukkerindhold i frøhviden! Men korn består ikke kun af frøhviden, det har meget mere at tilbyde, hvilket de fleste ikke er klar over.
Kornet
Et korn består af flere komponenter:
Frøhvide
Kornkim
Skal
Avner
Frøhviden udgør sædvanligvis den kvantitativt største andel af kornet (dette er udviklet ved avlstiltag (se ovenfor) og varierer mellem korntyperne). Frøhviden, også kaldet endospermen, består overvejende af stivelse, der i form af små stivelseskorn danner kornets ”energilager” og holdes sammen af proteiner.
En lille bemærkning: I fordøjelseskanalen nedbrydes stivelse enzymatisk ved hjælp af amylaser og absorberes som glukose gennem tyndtarmsvæggen. I stofskiftet fungerer glukose hovedsageligt som energileverandør.
Kornkimet er forstadiet til en ny kornplante og indeholder anlæg til rod- og bladsystem. Kimet, også kaldet spiren, er indlejret i frøhviden beskyttet af kimbladet (= scutellum).
For at starte en ny plante, er der brug for mikronæringsstoffer og enzymer, som gør kornkimet til en lille “vitalstofbombe”. Kimet er også særligt rig på fedt, som igen giver organismen energi og essentielle fedtsyrer.
Frøhviden og kornkimet er dækket af flere lag af skaller. Fra ydersiden til indersiden omfatter dette overhuden (=epidermis), den ydre (=epicarp) og indre (=endocarp) frugtskal, frøskallerne (=testa og episperm) og det protein-, vitamin- og enzymholdige aleuron-lag, som beskytter kornkernens indre.
Kornets skaller er primært rige på fibre, fordi de består af strukturelle kulhydrater til stabiliseringsformål. På møllen bliver skallerne adskilt fra frøhviden og bruges som klid i dyr og menneskers ernæring. Kornets skaller er rige på beta-glukaner. Takket være disse beta-glykosidbundne polysaccharider fungerer klid som et præbiotikum, stimulerer tarmperistaltikken og understøtter dermed fordøjelsen. Derudover har beta-glukaner en immunmodulerende karakter ved at stimulere immunceller. Det, der tidligere blev brugt som dyrefoder, er nu populært i diæter i human ernæring og kan fås i alle helsekostbutikker og i næsten alle supermarkeder.
Skallerne danner til sidst den ydre skal om hele kornet. De indeholder hovedsageligt lignin og bruges f. eks. som strøelse (halm). Stængler og blade af kornplanten tørres også som halm til strøelse, i mindre mængder som fiberrig foderhalm eller bruges til isolering af huse.
Fordele og ulemper ved korn i hestefodring
Som allerede nævnt indeholder korn mange næringsrige komponenter og fordøjelsesfremmende egenskaber. Frøhviden giver let fordøjelig stivelse og sukker og dermed relativt hurtigt tilgængelig energi, hvilket er særligt gavnligt for aktive sportsheste for at kunne opnå styrke, koncentration og udholdenhed. På grund af det relativt høje stivelses- og sukkerindhold spises korn generelt godt, selv af “kræsne” heste. Derudover er letfordøjelige kulhydrater velkomne i rationen, når lever- og nyreværdier er forhøjede, da kulhydrater ikke belaster afgiftningsorganerne så meget som proteiner og fedtstoffer.
Kornets høje fosforindhold kan være en ulempe, da det flytter calcium:fosfor-forholdet mod forhøjet fosfor, når der tilføres for meget korn (et Ca:P-forhold på 1,5-2:1 vil være optimalt). For at forhindre dette skal man være opmærksom på calciumbalancen.
Den største ulempe ved korn og årsagen til, at mange heste må undvære korn, er som allerede nævnt den relativt høje andel af stivelse og sukker, som hovedsageligt kommer fra frøhviden. Det, der giver styrke og energi til den ambitiøse sportshest, er paradoksalt nok en sundhedsfælde for andre heste. For som det så ofte er tilfældet i livet, også når det kommer til indhold af stivelse og sukker, er det dosis, der udgør giften. Eller rettere sagt: mængden af stivelse og sukker skal passe til hestens behov.
Da størstedelen af nutidens hestebestand i bedste fald udfører let arbejde, forekommer der ofte en velmenende, men også undervurderet overfodring af heste med “for meget” stivelse og sukker. Overfodringen kan have mange forskellige konsekvenser, hvoraf nogle kan være ødelæggende. Permanent og stærk forhøjede blodsukkerniveauer med tilsvarende høj insulinrespons kan føre til overvægt og insulinresistens. Dysbiose og acidose kan herved opstå i tyktarmen og dette kan udløse fordøjelsesproblemer som kolik, diarré, efterløb og flatulens og i værste fald kan det føre til forfangenhed.
Hvor skræmmende denne viden end er, bør man stadig stille spørgsmålet: Har kornet skylden? Nej! – men det har overskuddet af stivelse og sukker, der ikke er tilpasset hestens behov!
Men hvornår er selve kornet problematisk?
Nogle typer korn indeholder proteinet gluten, som får dej til at klæbe og hæve. Dette er vigtige egenskaber ved brødbagning og forbedrer bageevnen. Gluten findes hovedsageligt i hvede, rug, spelt og i mindre mængder i havre og andre korntyper. Gluten kan forårsage intolerancer som cøliaki, hvedeallergi eller glutenfølsomhed hos mennesker. Hos heste findes faktisk også intolerancer eller allergier, men de er forholdsvis sjældne. Korn indeholdende gluten er uegnet til heste, fordi det kan medføre forklistring i maven, maveoverbelastning og forkert gæring. Det er også grunden til, at hvede-, rug- og speltkerner er mindre velegnet til heste.
Typiske kornarter til heste
Havre, byg og majs er særligt veletablerede og værdsatte i hestefoder.
Havre er hestekorn nummer et i Europa! Det er let at fordøje (fint stivelsesgranulat), forholdsvis rig på råfibre, men relativt lavt på energi (11 MJ ME/kg). Grunden til, at nogle heste bliver “friske” af havre, skyldes, at stivelsen er let tilgængelig, hvilket fører til et hurtigt, men ikke langvarigt højt blodsukker.
Byg er, ikke mindst i det antikke østen, det mest populære hestekorn, og har også vundet popularitet i Europa. Sammenlignet med havre har byg lidt mere energi (knap 12 MJ ME/kg), men stivelsen nedbrydes langsommere, blodsukker- og insulinniveauet stiger mere moderat, og det giver en fladere, længerevarende energikurve. Temperamentsfulde, nervøse heste nyder godt af denne effekt.
Majs er et typisk opfedningsfoder i husdyrbrug og bruges på grund af dets forholdsvis høje energiindhold (næsten 13 MJ ME/kg) også ofte til og magre heste, særligt hardkeepers. Stivelsesgranulatet i majs er relativt groft og derfor svært at nedbryde enzymatisk, hvilket gør majs mindre fordøjeligt end havre. Den grovkornede stivelse er også årsagen til, at majs kun skal fodres til heste efter hydrotermisk nedbrydning (ved hjælp af varme, vand og tryk), mens havre kan fodres som der er på grund af dets finkornede stivelse. Med hensyn til stivelseskorn, ligger byg mellem havre og majs og kræver mindst en mekanisk knusning såsom valsning, men meget gerne også en form for varmbehandling.
Selvom den ikke har været at finde i hestens krybbe ret længe, skal ris også nævnes her som en eksotisk art. Dette energirige korn er også ideelt til fodring af heste, der er svære at fodre på. Men risklidet (skaller, se ovenfor) og ikke frøhviden bruges normalt. Risklidet formår at nå op på imponerende 12,3 MJ ME/kg.
Kornfri = uden frøhvide
Trods kornets mange gode egenskaber, har dets image været hårdt ramt de senere år. Sammenfattende kan man dog sige, at problemerne forbundet med korn sjældent skyldes selve kornet (allergier) men mere er en fejlvurdering af behov og det deraf følgende overskud af stivelse og sukker i krybben!
Hvis hestens behov vurderes rigtigt, og frøhviden, der indeholder stivelse og sukker, udelukkes fra rationen, bliver de øvrige nærings- og vitalstofrige kornkomponenter som klid, kornkim og kornolier tilbage. Grøn havre, høstet ungt som en hel plante, nyder også stigende popularitet som en råfiberrig koncentreret fodererstatning.
Begrebet “kornfri” er blevet etableret i dyrefoder, selvom nogle korningredienser stadig er inkluderet. Kornfri betyder frem for alt “uden frøhvide” og er derfor normalt reduceret i stivelse og sukker. Ikke desto mindre, når man studerer produktsammensætningen, udbryder der panik over udtrykket “majskim”. Enhver, der har læst alt ovenfor, ved, at der ikke er nogen grund til panik. Tværtimod! Enhver, der har forstået korns ernæringsmæssige rigdom, vil blive glad for foderingredienser som klid, kornkim og lignende i fremtiden.
Laktofermentering
St. Hippolyt-kornet forspires i et gulerodsfermentat før forarbejdning. Det in-house dyrkede gulerodsfermentat er skabt gennem en mælkesyrekultur, som ud fra fremgangsmåden, som i den fordøjelige surdej til mennesker, giver en slags for-fordøjelse og samtidig giver et aktivt spektrum af næringsstoffer. Kulturen “fodres” med friske gulerødder. Mælkesyrebakterierne nedbryder sukkeret i guleroden og danner kortkædede fedtsyrer (proces svarende til den i tyktarmen). Kornet vædes med gulerodsfermentatet, og fugten får kornet til at spire. Spireprocessen “vækker” eller aktiverer bioaktive stoffer og enzymer i kornet. Kornstivelsen omdannes til β-glykosidbindingsformer, som forhindrer for store stigninger i blodsukker og insulinniveauer efter indtagelse og gavner mikroberne i den bageste tarmkanal. Samtidig nedbrydes fytat, så de mineraler, der er indeholdt i kornet, bliver mere tilgængelige. Derudover sikrer gulerodsfermentatet en forbedret tekstur af de færdige kornflager, det har en positiv effekt på smagen og sikrer naturlig konservering.
Den overordnede effekt af denne procedure er at øge næringsstofeffektiviteten ved lavere blodsukkerstigninger og at give præbiotisk støtte til tarmmikrobiomet.
Literatur:
Al Jassim, R. A. M. (2006). Supplementary feeding of horses with processed sorghum grains and oats. Animal Feed Science and Technology, 125(1-2), 33-44.
Bailoni, L., Mantovani, R., Pagnin, G., & Schiavon, S. (2006). Effects of physical treatments on the resistant starch content and in vitro organic matter digestibility of different cereals in horses. Livestock Science, 100(1), 14-17.
Coenen, M. & Vervuert, I. (2020). Pferdefütterung. 6., aktualisierte Auflage. Georg Thieme Verlag, Stuttgart.
Dyer, J., Merediz, E. F. C., Salmon, K. S. H., Proudman, C. J., Edwards, G. B., & Shirazi‐Beechey, S. P. (2002). Molecular characterisation of carbohydrate digestion and absorption in equine small intestine. Equine veterinary journal, 34(4), 349-358.
Gäbel, G. & Loeffler, K. (2018). Anatomie und Physiologie der Haustiere. Ulmer Verlag. Stuttgart.
Julliand, V., De Fombelle, A., & Varloud, M. (2006). Starch digestion in horses: the impact of feed processing. Livestock science, 100(1), 44-52.
Peiretti, P. G., Miraglia, N., & Bergero, D. (2011). Effects of oat or corn on the horse rations digestibility. J. Food Agric. Environ, 9(2), 268-270.
Philippeau, C., Sadet-Bourgeteau, S., Varloud, M., & Julliand, V. (2015). Impact of barley form on equine total tract fibre digestibility and colonic microbiota. animal, 9(12), 1943-1948.
Rosenfeld, I., & Austbø, D. (2009). Effect of type of grain and feed processing on gastrointestinal retention times in horses. Journal of animal science, 87(12), 3991-3996.
Van der Kolk, J. H., Van Putten, L. A., Mulder, C. J., Grinwis, G. C. M., Reijm, M., Butler, C. M., & von Blomberg, B. M. E. (2012). Gluten-dependent antibodies in horses with inflammatory small bowel disease (ISBD). Veterinary Quarterly, 32(1), 3-11.
Vervuert, I., Voigt, K., Hollands, T., Cuddeford, D., & Coenen, M. (2008). Effects of processing barley on its digestion by horses. Veterinary Record, 162(21), 684-688.
