Din hest er en såkaldt browsende græsser. Det vil sige, at den i naturen ville gå lange strækninger for at finde sin føde i form af græs, urter, bark, buske og andet fiberholdigt materiale.
Din hest er derfor skabt til at bevæge sig i et langsomt tempo, men til gengæld gå lange strækninger. I naturen ville der udelukkende ske en større belastning på hestens led, i det tilfælde hesten skulle flygte fra et rovdyr, eller skulle forsvare sig i kampen mod andre heste.
Den moderne hest bruger sin krop anderledes. Den står typisk mere i boks, og når den bevæger sig under træning, både med og uden rytter, foregår det i et helt andet tempo og med flere små vendinger i forhold til, hvordan det ville ske i naturen.
Det er derfor ikke unormalt, at en hest på et eller andet tidspunkt i sit liv vil opleve overbelastning på led og sener, som kan sætte den ud af spillet, enten i en periode eller resten af livet. Skaderne kan ganske enkelt betyde, at hesten skal pensioneres.
Pleje af led og sener kan have afgørende betydning for hestens holdbarhed og for at den ældre hest vil kunne fortsætte uden skader i en lang karriere.
Der findes mange måder at pleje hestens led og sener på. Alt lige fra lysterapi, varmeterapi, kuldeterapi, ernæring og de injicerbare behandlinger hos dyrlægen, er eksempler, som anvendes i praksis.
Vi fokuserer her på, hvordan ernæring kan have en afgørende rolle for ledfunktionen på hesten.
LEDDETS opbygning
Lad os starte med, hvordan leddet er bygget op, for at give en forståelse for ernæringens betydning.
Et led defineres som det område, hvor to knogler møder hinanden. Det kan fx være mellem ryghvirvlerne, i knæleddet eller i hofteleddet hos din hest. Enderne af knoglerne er belagt med ledbrusk, så de kan glide let over hinanden ved bevægelse. Mellem ledbrusken ligger ledvæsken kapslet ind i det, der kaldes ledkapslen.
Ledvæsken er enorm næringsrig og har en ekstrem glat tekstur. Det betyder, at den beskytter leddet både ved at sikre god glidning mellem knoglernes brusk og ved at absorbere en del af stødet fra hårdt arbejde hos hesten.
Ledvæsken har også til opgave af forsyne ledbrusken med næringsstoffer til vedligehold og reparation af eventuelt beskadiget væv. Ledvæsken er derfor rig på proteiner, enzymer og glykosaminoglykan (GAG), som er en vigtig strukturel komponent i ledbrusk og er ansvarlig for ledvæskens tekstur.
Der kan opstå udfordringer i selve leddet, men også i de omkringliggende strukturer, som sener, ledbånd, knogler og ledkapsel. Udfordringer her, vil skabe en situation, hvor der opstår mange nedbrydende enzymer og hormoner i vævet. Dette ødelægger glykosaminoglykanerne, og ledvæsken mister derfor sin tekstur med den beskyttende og nærende virkning.
Ledbrusken får således ikke de nødvendige næringsstoffer til at opretholde sin absorberende og glidende funktion.
Der skal dog mere end et enkelt tilfælde til for at forårsage varige problemer. Men det er ikke unormalt at se problemer i leddene hos hårdtarbejdende heste eller hos heste, som ofte går på hårdt underlag.
ERNÆRING til leddene
For at næringsstofferne kan få indflydelse på din hests ledsundhed, er det vigtigt, at ledtilskuddet er sammensat, så det optages optimalt i tarmsystemet, kan transporteres rundt i blodbanen og nå helt ud i ledvæsken i de forskellige led. Det er nemlig ledvæsken, som skal ”fodres” for at kunne tilføre næring til resten af leddet.
Det er derfor vigtigt, at det valgte produkt er af allerhøjeste kvalitet, og at den videnskabelige dokumentation er på plads. Det er ikke nok at sammensætte et produkt, hvor hver ingrediens har en påvist effekt. Når forskellige ingredienser sammensættes, kan der nemlig forekomme synenergieffekter (ingredienser, der virker bedre sammen end hver for sig) eller antagonistiske effekter (ingredienser, der modarbejder hinandens virkning).
Virkningsstoffer, som typisk benyttes i ledtilskud, er stoffer, som allerede findes i ledvæsken og brusken eller er antioxidanter. Det er fx glukosamin, chondroitin, MSM (methylsulfonylmethan), hyaluronsyre, hydrolyseret kollagen og omega-3 fedtsyrer. Derudover tilsættes også sporstoffer som mangan, kobber og zink samt C-vitamin, som alle virker som antioxidanter.
Vi vil her tage dig med på en gennemgang af disse ingredienser, så du får et indblik i, hvorfor de kan virke på din hests ledsundhed.
Glukosamin
er det mest almindelige stof, du finder i et ledtilskud. Dog er det en komponent, som kroppen faktisk selv producerer ud fra glukose!
Og måske kan du genkende navnet ud fra, hvad ledvæsken består af, nemlig glykosaminoglykan. Kroppen bruger nemlig glukosamin til at danne fx glykosaminoglykan og proteoglykaner. Disse to stoffer indgår som byggesten i kollagen i leddet.
Glukosamin findes i forskellige udgaver. Du kan støde på både glukosaminhydroklorid eller glukosaminsulfater. Begge dele udvindes ofte fra animalske kilder, fx krabber, hummere eller rejer samt grønlæbede muslinger. Glukosaminhydroklorid er mest koncentreret og stabilt, men de to ser ud til at have en ensartet biologisk virkning.
Glukosamin har også en positiv effekt på strukturen i ledbrusken. Herved kan glukosamin være i stand til at øge ledmobiliteten.
Udfordringen med glukosamin er imidlertid den relativt lave biotilgængelighed, hvis man måler blodniveauet. Det viser sig dog, at stoffet akkumuleres i brusk og kan påvises i ledvæsken i op til 12 timer efter, at hesten har indtaget det med foderet. Den seneste forskning indikerer også, at glukosamin akkumuleres i højere koncentration i led med problemer end i normale led.
Men når man fodrer med glukosamin, er det vigtigt at være tålmodig. Selvom der hurtigt kan ses indhold i ledvæsken, skal glukosamin tildeles i minimum 4 uger, før alle de gavnlige virkninger forekommer.
Chondroitinsulfat
er den primære glykosaminoglykan (GAG), i proteoglycanerne, som findes i ledbrusk.
I et led med problemer vil der ses en reduktion i mængden af proteoglycaner. Der findes teorier om, at chondroitinsulfat hæmmer virkningen af nogle enzymer forbundet med problemer i brusken.
Chondroitinsulfat kan produceres syntetisk, eller det kan udvindes fra kobrusk eller fra hajbrusk.
Hyaluronsyre
(HA) er et naturligt forekommende stof i leddet og i andet bindevæv i kroppen. Det produceres i membranen, som omgiver selve leddet og er det stof, som er ansvarlig for strukturen og smøreegenskaberne i ledvæsken. Desuden bidrager hyaluronsyre til den stødabsorberende egenskab i ledbrusken ved at være byggesten for protegoglykaner.
Methylsulfonylmethane (MSM) og methionin
er to komponenter, som er vidt forskellige, men som dog har en ting til fælles, nemlig indholdet af svovl.
Svovl har en væsentlig egenskab ved at fungere som katalysator i omdannelsen af glukosamin til glykosaminoglykan og ved syntesen af kollagen, som virker styrkende på bindevæv og brusk.
Methionin er en svovlbærende aminosyre, som ud over at indeholde det vigtige svovl, også omdannes til S-adenosylmethionin i kroppens bindevæv. Dette stof gives med stor succes i humane kliniske forsøg, hvor det viser sig at være rigtig effektivt mod led problemer. Desværre er S-adenosylmethionin ret dyrt, men det er methionin ikke. Derfor er methionin en ingrediens, som ofte findes i ledtilskud.
MSM er et meget svovlholdigt stof, som bærer svovlet på en sådan måde, at det er nemt for hesten at optage og forbruge det i kroppen. Derfor har det en fantastisk effekt på hestens egen produktion af glukosamin og kollagen.
Der findes dog ikke data, der beskriver, hvor meget MSM en hest skal have for at opnå denne effekt, eller om MSM har en beskyttende virkning på brusk.
Mineralerne kobber, zink og mangan
er tre spormineraler, som også har vigtige funktioner i forbindelse med din hests ledsundhed.
Zink indgår blandt andet i over 70 enzymer i hestens krop og er vigtig for dannelse af det omtalte kollagen. Forsøg har vist, at dyr med zinkmangel har en forringet brusk og kollagenudvikling.
Kobber har vist sig at være nødvendigt for dannelsen af de stabiliserende bindinger i kollagen, som er vigtig for styrke og elasticitet i leddet.
Hvad angår mangan, indgår dette også i syntesen af glykosaminoglykan, såvel som i bruskreparation og vedligeholdelse. Især ser man et højt forbrug ved unge heste. Kollagensyntesen er også afhængig af mangan.
Som beskrevet er produktionen af de forskellige komponenter, som ledvæsken og ledbrusken består af, ikke kun to stoffer, som sættes sammen. Der forbruges mange næringsstoffer, for at processerne kan forløbe korrekt. Derfor er det vigtigt, at de nævnte mineraler er til stede i det ledtilskud, du vælger til din hest.
C-vitamin
er også en vigtig komponent i et ledtilskud. Det virker som en kraftig antioxidant, som fjerner frie radikaler fra cellernes processer.
Forskning viser, at niveauet af frie radikaler er højere i led med problemer og dette kan skade kollagenet og proteoglycanerne. Desuden har C-vitamin flere roller i forbindelse med dannelse af kollagen.
Der findes dog ikke ret meget data om, hvor store mængder C-vitamin i foderet, der har betydning, eller om det overhovedet har. Hesten producerer nemlig selv C-vitamin og oftest i tilstrækkelige mængder.
Omega-3 fedtsyrer
er ikke direkte involveret i komponenterne i leddene, men mange forsøg har vist, at de har en fantastisk virkning til at beskytte og reparere skadede cellers vægge.
Forsøgene har dog fokuseret på EPA og DHA, hvor der blandt andet er påvist længere skridtlængde hos heste. EPA og DHA er forskellige former for omega-3 fedtsyrer og på ren form fås de med maritim oprindelse fx fra fede fisk. Hestens krop omdanner også selv ALA, som er omega-3 fedtsyrer fra fx hørfrø, til de vigtige EPA- og DHA-omega-3 fedtsyrer, men man ved ikke hvor meget.
Hajbrusk, kobrusk og den grønlæbede musling
er stoffer, der udvindes animalsk. De har vist sig at være særdeles nyttige. Haj eller kobrusk samt grønlæbede musklinger er naturlige kilder til chondroitinsulfat.
Grønlæbet muslingekstrakt finder du i mange ledtilskud, fordi det indeholder forskellige gavnlige stoffer, herunder glukosamin, chondroitinsulfat, proteiner, mineraler og omega-3 fedtsyrer.
Hvorfor og hvornår kan der gives tilskud til hesten?
Du kan både tildele ledtilskud til din hest forebyggende og i forbindelse med problemer.
Når tilskud gives i forbindelse med et problem, er det i et forsøg på at hjælpe heste med at komme sig hurtigere.
Et ledtilskud kan også gives for at nedsætte sliddet og nedbringe risikoen for problemer ved hård belastning af hesten. Det kan fx være hos en toppræsterende hest eller en hest, som går på meget hårdt underlag til daglig.
Uanset om man tildeler ledtilskud af den ene eller anden grund, er det godt at sikre sig, at produktet er af høj kvalitet og testet, samt at vælge et produkt, hvor mængden af de tildelte ingredienser er stor nok til at der opnås en effekt – ellers vil det være spild af penge.
Kilder:
W. Pearson, »Low quality of evidence for glucosamine-based nutraceuticals in equine joint disease: review of in vivo studies.,« Equine Veterinary journal, pp. 41 (7): 706-12, 2009.
R. J. Geor, Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance., Saunders, Elsevier, Edinburgh, 2013.
M. Meulyzer, »Joint inflammation increases glucosamine levels attained in synovial fluid following oral administration of glucosamine hydrochloride,« Osteoarthritis and Cartilage, pp. 17, 228-234, 2009.
S. Andreassen, »Changes in concentrations of haemostatic and inflammatory biomarkers in synovial fluid after intra-articular injection of lipopolysaccharide in horses,« BMC Veterinary Research, p. 13: 182, 2017.
