Det, der egentlig virker lidt ulækkert, er faktisk et meget nyttigt og kan være et livsvigtigt stof: slim!
Slim (lat. mucus) er et organisk stof med tyktflydende konsistens, der dannes af både plante- og dyreceller, især slimhinder (lat. mucosa). Biokemisk består slimen af et slimet sekret (lat. mucine), som består af et heterogent polysaccharid (kulhydrat), der er i stand til at optage vand og derved danne en gelagtig konsistens. Slimen påtager sig nyttige opgaver hos både dyr og planter. Det har en beskyttende funktion.
Indholdsstoffer i det slimede sekret
Slim hos dyr
Hos dyr består sekretet hovedsageligt af glykoproteiner (proteiner med en sukkerrest). De dækker overfladen af slimhinder og organer og har en beskyttende virkning mod mekaniske, fysiske og kemiske påvirkninger. Slimen beskytter blandt andet det følsomme væv mod slid og udtørring. Derudover kan uønskede fremmede partikler pakkes ind i slim og fjernes. Dette er til gavn for f.eks. øjne og luftveje, der konstant udsættes for fremmedlegemer fra luften. I ledbrusk giver visse stoffer (glykosaminoglycaner) elasticitet og stødabsorbering på grund af deres høje vandbindingsevne. Sekreter bruges også i spyttet, da de øger viskositeten og gøre maden, som skal fordøjes, glat.
Særligt bemærkelsesværdige er de formål, som slim og sekreter har i fordøjelseskanalen. I maven beskytter slimhinden mavesækkens vægge mod mavesyre. I tarmen danner slimen kontakten med tarmmikrobiomet og er involveret i tarmepitelets barrierefunktion, og passivt er det en del af den tarmassocierede immunregulering. Slim letter også passage og udskillelse af tarmindholdet.
Slim i planter
Slim i planter består hovedsageligt af heteropolysaccharider (flere sukkerarter bestående af forskellige simple sukkermolekyler). De har på samme måde beskyttende funktioner i planten, f.eks. beskyttelse mod skader. De findes forskellige steder i planten blandt andet i hulrum i bælgfrugter, korn og urter. På grund af den høje vandbindingsevne har især plantefrø gavn af slimen, da det bundne vand er vigtigt for spiringen.
Brug af slim fra planter
I fytoterapi hos dyr anvendes slim fra planter primært som supplement eller erstatning for kroppens egne slimstoffer, blandt andet for at understøtte fordøjelsen.
Slim fra planter kan opdeles:
Vandopløselig slim:
- Virker lokalt og kan blandt andet styrke immunforsvaret eller optage forurenere.
Ikke vandopløselig slim:
- Sekretet er særligt nyttigt i fordøjelsesprocessen. Det danner også et lag på de følsomme slimhinder og regulerer tarmens mikrobiom. Derudover øger det tarmens volumen og stimulerer dermed peristaltikken. Det forstærker også effekten af kroppens egne sekreter i forhold til transport og udskillelse af tarmindholdet.
Hørfrø – Funktioner og egenskaber
Ud over loppefrøskaller er de mest kendte leverandører af slim i hestefoder hørfrø (Linum usitatissimum). De leverer ca. 7 %. I kombination med vand danner hørfrø hurtigt meget slim og opfylder en række diætetiske formål hos heste. Hvis man lader hørfrøet svulme op i vand inden fodring, kan slimen allerede udføre sin funktion i maven og beskytte mavevæggene mod mavesyre. Mange heste har gavn af det beskyttende slim i hørfrø, især heste, der er tilbøjelige til stress eller har en følsom mave, eller hvis de har maveirritationer. Hvis hørfrøet kun skal være “aktivt” i den bageste tarmkanal, kan det uden problemer fodres tørt. Vandet i fordøjelseskanalen får hørfrøet til at svulme op og danne den eftertragtede slim. Der er ingen risiko for forstoppelse, fordi frøet er naturligt glat på grund af dets vandindhold.
Slimen i hørfrø hjælper også med at fjerne sand fra fordøjelseskanalen, uden at næringsstoffer derved transporteres væk. Tværtimod kan tilførslen af hørfrø endda forbedre fordøjelsen af råprotein og fedt.
En anden betydningsfuld egenskab ved hørfrø er dens højkvalitetsolie, som udgør omkring 40 % af hørfrøet. Det særlige ved hørfrøolie er det høje indhold (ca. 50 %) af α-linolensyre, en essentiel, flerumættet omega-3 fedtsyre. Omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt på hud og hår, medvirker til at sikre hovhornets elasticitet og til at fremme frugtbarheden. Disse egenskaber gør hørfrø til et ideelt permanent tilskud i foderplanen. Hørfrø er fremragende at bruge, uanset om det er under pelsskifte, til heste med en følsom mave-tarmkanal, eller blot for at fremme regelmæssig fordøjelse og et flot udseende af hud og hår.
Overholder de øvre grænser
Hørfrø skaber fra tid til anden negative overskrifter på grund af dets cyanidholdige glykosider (sukkerforbindelser), selvom disse er reguleret af foderloven og ikke må overstige et indhold på 250 mg/kg hørfrø. Selv uden forudgående opvarmning og den tilhørende denaturering af plantens eget enzym linamarase, som frigiver blåsyre ved at spalte glykosidet, kan en risiko for hestens helbred udelukkes, så længe øvre grænser eller foderanbefalinger overholdes.
Kværne er ikke det samme som at let-valse
For at kunne udnytte næringsstofferne, herunder de værdifulde omega-3 fedtsyrer fra hørfrøet, er det nødvendigt at kværne/knække eller valse hørfrøet, for hesten kan ikke selv knække alle frøene gennem tyggeprocessen, da de er meget flade. Ved at kværne og valse er der den ulempe, at hørfrøet eller de fedtsyrer, det indeholder, reagerer med ilten i luften (oxidation) og holdbarheden bliver herved ekstremt reduceret.
I en patenteret proces (som foregår hos St. Hippolyt) kan hele hørfrøet dog “let-valses”. Denne proces skaber mikrorevner i hørfrøets skaller. På denne måde bevarer frøets skal sin beskyttende funktion mod oxidation, mens de mikroskopiske revner samtidig tillader, at stoffer fra slim og fedtsyrer sikkert frigives.
Literatur:
Meyer, H., & Coenen, M. (2020). Pferdefütterung. Georg Thieme Verlag.
Saastamoinen, M., & Särkijärvi, S. (2020). Effect of linseed (Linum usitatissimum) groats-based mixed feed supplements on diet nutrient digestibility and blood parameters of horses. Animals, 10(2), 272.
Särkijärvi, S., Hyyppä, S., & Saastamoinen, S. (2010). Effect of linseed based feed supplementation on sand excretion in horses. The impact of nutrition on the health and welfare of horses, 128, 269.
