Heste er såkaldte browsende græssere, det vil sige at de lever af græs, urter, bark, blomster, buske og andet fiberholdigt materiale, som de finder i deres naturlige lange vandring efter føde og vand. Heste foretrækker derfor at æde op til 18 timer i døgnet.
Dette er hestens tarmsystem indrettet efter, også selvom hesten er blevet gjort tam, og vi har avlet på den gennem mange år. Blandt andet ser vi en konstant produktion af mavesyre, og kun en produktion af spyt når hesten tygger. Dette er en væsentlig forskel fra fordøjelsen hos mennesket.
Derfor er det meget vigtigt, at hesten får tilført tilstrækkeligt med fiber og dermed tyggetid i sin daglige fodring for at vedligeholde dens sarte tarmsystem.
Fibrene
sætter gang i tarmbevægelsen, og sørger for at de millioner af tarmbakterier (mikrobiomet), som lever i tarmen får mad at leve af. Tarmbakterierne og hesten lever i en symbiose med hinanden, hvor de begge får enorme fordele ud af det.
Tarmbakterierne hjælper hesten med at få energi ud af de indtagne fibre og de udskiller andre næringsstoffer, som er vigtige for hestens stofskifte, imens tilbyder hesten husly og mad.
Da det ikke er muligt at tilbyde hesten friske grønne fibre året rundt i de nordiske lande med de mindre arealer vi holder hestene på, er tildeling af grovfoder, også tit kaldet stråfoder, af yderst vigtig betydning for hesten. Især i vintermånederne.
Grovfoderkategorien
dækker over flere ting. Fælles er dog at fibrene er af grøn oprindelse. Hø, wrap, græs, lucerne, græsprodukter fra sæk, urter mm går under denne betegnelse. Halm, frøgræs og andre mere gule og stive fiber er for ufordøjelige, til at de går helt rigtigt ind under grovfoderkategorien. Hesten kan dog fint indtage disse produkter som beskæftigelse, hvis den ikke kan få tilstrækkeligt med grønt grovfoder til at opfylde sit daglige tyggebehov.
Forskningen foreskriver; for at opretholde en velfungerende tarm og population af tarmbakterier, skal hesten have et indtag af grovfoder på minimum 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest pr dag. Er hesten overvægtig og skal tabe sig, kan 1/3 af denne mængde skiftes ud med mere ufordøjelige fibertyper, som fx en god halm. Samtidig skal hesten have en minimumstyggetid på 8 timer dagligt.
Hø er – overordnet set – græs, der er slået, tørret og presset i baller, mens wrap desuden indpakkes i plastik.
Næringsstofindholdet i græsset ved høst afgør næringsindholdet i det konserverede hø/wrap, men kan påvirkes af flere faktorer. Hvis græsset er vådt (tørstofindhold under 50 %), når det indpakkes til wrap, vil mælkesyrebakterier anvende sukker fra græsset til dannelse af mælkesyre, som konserverer produktet.
Hvis græsset derimod er mere tørt (tørstofindhold over 50 %), vil der ske en mindre grad af konservering, og mindre sukker vil dermed blive forbrugt.
Hvis tørstofindholdet af græsset er over 70 %, vil wrap stort set være en lufttæt indpakning af hø, hvor der ingen konservering sker.
Tørring af græsset sker som regel på marken, og der er derfor behov for flere dage med stabilt, og tørt vejr.
For at forhindre en vækst af mikroorganismer i hø, skal tørstofindholdet være over 85 %. Med et så højt tørstofindhold kan det ske, at høet trækker fugt fra omgivelserne med efterfølgende vækst af mug i høet.
For at undgå mug kan man med fordel dække høet til med f.eks. et tykt lag halm under lagringen.
Flowet af grovfoder
i løbet af døgnet er lige så vigtigt, som den daglige mængde. For lange fasteperioder, over 6 timer, vil medføre et skift i tarmbakterierne, da pH værdien i tarmindholdet kan ændre sig, grundet den konstante produktion af mavesyre.
Dette kan medføre forskellige fordøjelsesudfordringer og nedsætte hestens modstandskraft.
Vi anbefaler derfor, at den daglige grovfoderandel fordeles over minimum 4 fodringer dagligt og gerne flere, da dette vil tilgodese hestens browseradfærd, tarmsystem og tarmbakterier.
En stor del af immunforsvaret
er faktisk også knyttet til hestens tarmsystem, ca. 70 % siges det. Det er derfor endnu en grund til at være ekstra opmærksom på at din hest får tilstrækkeligt med grovfoder, så hestens modstandskraft ikke nedsættes.
Faktisk viser forskning at fibre og derfor grovfoder kan ændre tarmbakteriernes balance, hvilket kan have stor betydning for hestens tilstand og stofskifte.
Tarmbakterierne er nogen flere end du lige regner med. Der findes 400 hovedgrupper med hver deres undergrupper og hver især danner de deres helt eget vigtige næringsstof til hesten, som har betydning for hestens stofskifte. Det er disse næringsstoffer, som, hvis der er for få eller for mange, kan give grobund for udfordringer.
Diversitet i hestens grovfoder
er derfor også af yderst vigtighed. Disse mange tarmbakterier vil gerne have en masse forskellige fibre, urter, bark, buske og blomster mm at leve af. Ligesom den vilde hest gerne ville gå og søge efter dem på dens lange vandrig i naturen.
Forskellige fibertyper danner nemlig forskellige vigtige næringsstoffer, når de passer til den korrekte tarmbakterie. Det optimale er at opnå over 40 forskellige fibertyper i hestens daglige diæt.
Det er svært at opnå dette på nordiske græsarealer. Derfor findes der forskellige fibertyper i vores sortiment, som kan hjælpe diversiteten op i mængden.
