Føltiden er fantastisk! At opleve det nyfødte føl på sine usikre og lange ben, som skal lære at begive sig rundt i den store nye verden.
Men det er også den mest sårbare tid i en ny hests liv, og du skal derfor have ekstra fokus på fodringen i denne tid. Både til føllet, men selvfølgelig også til hoppen!
At fodre et nyfødt føl indebærer i princippet blot at fodre hoppen korrekt og balanceret for at give den de bedste muligheder for at videregive nok næringsstoffer til føllet.
Hvis der skulle ske det uventede, at man står med et moderløst føl, er det godt at kende til føllets grundlæggende næringsbehov og naturlige foderindtag. Men du kan også bruge denne viden til at sørge for, at føllet får den allerbedst start på livet.
Råmælk, immunforsvar og antistoffer
Det er vigtigt, at det nyfødte føl får råmælken fra hoppen hurtigst muligt, helst inden 4-6 timer efter foling.
Råmælken indeholder i denne periode en høj andel antistoffer, som er essentielle for, at føllet kan opbygge et velfungerende immunforsvar, som ikke er udviklet ved fødslen.
Det kan være nærliggende at tro, at hoppen giver dette videre til føllet, inden det kommer til verden, men de aktive immunforsvarsstoffer kan ikke transporteres over i føllet, og derfor skal føllet udvikle immunforsvaret efter fødslen.
En stor hoppe på 600 kg producerer ca. 1-2 liter råmælk, og det kan være en god ide at malke 1-2 dl ud og fryse ned til næste års eventuelle folinger i tilfælde af udfordringer.
Råmælken produceres i den sidste måned af drægtigheden, og det er derfor vigtigt, at hoppen ikke flyttes i denne periode, da hendes antistoffer så ikke vil passe til det miljø, føllet fødes i.
Da føllet hurtigst muligt efter foling bør drikke råmælken, kan det være vanskeligt at finde en erstatning, hvis noget går galt under folingen, og det er en god ide at have en backup-plan. Man bør derfor enten have nedfrosset råmælk hjemme eller i det mindste vide, hvor man hurtigt kan skaffe noget.
Føllets tarmsystem er indrettet til at optage disse antistoffer i op til 16 timer efter foling, så det gør god gavn, selvom der er gået lang tid.
Hvis hoppen dør under folingen, er det muligt at malke noget af råmælken ud og give til føllet.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt føllet har fået for lidt råmælk, eller om det har fået det for sent, kan dyrlægen tage en blodprøve for at kontrollere indholdet af antistoffer. Er dette for lavt kan føllet få en blodplasmatransplantation.
Antistofferne fra råmælken har en begrænset levetid i føllet. Allerede efter 3 uger er niveauet halveret og efter 4 måneder er de næsten brugt op. Det betyder at føllet hurtigt selv skal begynde at danne antistoffer, for at få et velfungerende immunforsvar.
Råmælken har også til opgave at tildele føllet tilstrækkeligt med energi til at overleve de første par døgn. Føllet fødes nemlig kun med energidepoter til de første 4-6 timer af sin levetid. Det er desuden meget energikrævende for føllet at begynde at bære sin egen vægt og trække vejret af sig selv.
Du kan heldigvis understøtte en god råmælk til føllet ved at sørge for, at hoppens foder er balanceret efter de gældende behov.
En række undersøgelser har fx vist, at fodres hoppen med meget korn/stivelse eller dårligt grovfoder, med høj andel skimmel- og toxin-indhold, så er niveauet af antistoffer i råmælken betydelig lavere.
En mangel på selen i hoppens foder påvirker også råmælkens indhold af antistoffer negativt.
Desuden fødes føl med en mangel på de vigtige A- og E-vitaminer, da de ligesom immunforsvarsstofferne ikke kan transporteres igennem moderkagen. Men hvis hoppens foder indeholder A- og E-vitamin i tilstrækkelig mængde, opkoncentreres det i råmælken, og føllet får dermed endnu bedre vilkår, for at overleve de første levedøgn.
Indtaget af mælk
Føl, som er under 1 uge gamle, dier normalt 2-3 gange eller oftere i timen, og hver gang varer ca. 2 minutter.
Unge føl har et højt stofskifte og små energidepoter, primært lokaliseret i leveren, hvilket gør, at de må die ofte for ikke at skulle bruge de begrænsede energidepoter i kroppen.
Normalt omsætter et føl 15 % af sin kropsvægt i løbet af det første levedøgn, hvilket svarer til ca. 8 liter mælk for et føl, som vejer 50 kg. Samme føl vil i slutningen af den første leveuge omsætte ca. 12-15 liter mælk om dagen.
Jo ældre føllet er, jo færre gange dier det pr. time.
Hvis føllet af den ene eller anden grund ikke kan få mælk fra hoppen, kan det erstattes med hoppemælkserstatning og i tilfælde af krise, kan det midlertidigt erstattes med komælk (2 % fedt) med tilsat glukose (druesukker). Det må ikke være roe- eller rørsukker, da føllet mangler enzymer til at nedbryde sukrose.
Vækstrate
Føl vokser hurtigt i den første tid, og de kan have fordoblet deres fødselsvægt, når de er en måned gamle. Dette betyder, at et føl med en fødselsvægt på 50 kg øger sin kropsvægt med ca. 1,7 kg pr dag.
Tilvæksthastigheden aftager, jo ældre føllet er, men sædvanligvis stiger hastigheden igen i foråret. Derfor er det ikke unormalt, at man oplever, at føllet/unghesten vokser i etaper trods fri tilgang til godt foder.
Krybbefoder
Normalt begynder føl at interessere sig for andet foder end hoppens mælk, når de er to dage gamle og begynder at prøvesmage hoppens foder ved at efterligne hendes spiseadfærd.
Det er først, når føllet er omkring 3-uger, at det begynder at kunne fordøje fast føde, men mikrofloraen i stortarmen er ikke fuldt udviklet før føllet er 3-4 måneder gammelt.
Dette indebærer, at et føl, som mister sin mor før 2-måneders-alderen, bør få størstedelen af sit foder i form af hoppemælk eller hoppemælkserstatning.
Jo yngre føllet er, desto større er fordelen ved at finde en ammehoppe sammenlignet med at opflaske føllet. En ammehoppe giver mange fordele for føllet, idet hun altid er tilgængelig for føllet og kan lære føllet om hestes adfærd, der først og fremmest indlæres ved at føllet observerer og efterligner sin mor.
Tarmmikrobiomet
Udover at føllet fødes uden antistoffer, er føllet også født med en steril tarm. Det betyder, at der endnu ikke er bosat nogle af de vigtige mikroorganismer, som kommer til at danne grundlag for føllets tarmmikrobiom.
I dag ved man at tarmmikrobiomet, tidligere kaldet tarmfloraen eller mikrofloraen, er involveret i hestens immunforsvar, stofskifte, nervesystem og hormonsystem. Det er altså yderst vigtigt, at dette tarmmikrobiom udvikles korrekt fra starten, da det kan være svært at ændre store dele af det senere i hestens liv.
Du vil normalt opleve, at føllet spiser af sin mors gødning i den første periode af livet, for at kolonisere tarmen.
Det er derfor vigtigt, at du har fokus på, at din hoppe har et så godt tarmmikrobiom, som muligt, så det kan gives videre til føllet.
Her har det især vist sig, at forskellige gærkulturer i kombination med en høj diversitet af fibre og urter, har en gavnlig virkning.
Du kan understøtte føllet direkte ved at lade det spise en stor diversitet af græsser og urter, så tarmmikrobiomet har noget at kolonisere sig på. Ved føllets første interesse for foder, er det derfor en god ide at lade det smage på foderingredienser, som netop kan hjælpe med at udvikle tarmmikrobiomet.
Igen er det græsser, urter, nukleotider, funktionelle kulhydrater og korte peptider som er virksomme til formålet.
Vores Fohlengold LifeStart er netop indrettet til at hjælpe dit nye føl her.
Har du brug for hjælp til fodringen af dit helt unge føl, så kontakt os gerne direkte eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage indenfor en uges tid.
Kilder
Den Store Foderborg af Nanna Luthersson, 2004, 1 udgave, 1 oplag
Equine Applied and Clinical nutrition, 2013
