0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Det er den balancerede basisfoderplan, som giver de gode resultater!

Vi mener, at den eneste måde at opnå det gode resultat på, er via en balanceret fodring kombineret med artskorrekt management og god fornuftig træning tilpasset den enkelte hest og dens niveau, både med hensyn til det fysiske, det psykiske og det mentale.

Optimalt er foderplanen balanceret ud fra en grovfoderanalyse med mineralanalyse

Både du og vi ønsker at se glade heste med et glimt i øjet, energisk galoperende ud over markerne med skinnende pels, stærke hove, i flot korrekt huld og med god muskelsætning.

Billedet på denne hest indeholder det ideelle.

Det er nemlig en hest, som er klar på at udføre den opgave, du stiller den. Om det er spring, dressur, tur, gangeartsklasser eller andet indebærer det gode resultat altid omhyggeligt arbejde.

Vi mener, at den eneste måde at opnå det gode resultat på, er via en balanceret fodring kombineret med artskorrekt management og god fornuftig træning tilpasset den enkelte hest og dens niveau, både med hensyn til det fysiske, det psykiske og det mentale.

 

Der er flere elementer, som er involveret i en balanceret foderplan til den individuelle hest, og disse elementer vil vi gennemgå her:

 

Hestens alder

Hestens alder har indflydelse på hestens foderplan, da hesten har behov for forskellige mængder næringsstoffer, alt efter om den er i vækst, voksen eller seniorhest.

En voksen hest på 500 kg i vedligehold har fx brug for 20 g kalcium om dagen, hvor en hest i vækst, som bliver 500 kg som udvokset, har brug for det dobbelt, selvom den, når den er 6 måneder, kun vejer 215 kg!

Denne forskel gør sig gældende for rigtig mange næringsstoffer. Men nogle næringsstoffer skal den unge hest have mindre af.

Det er derfor, der er produceret specialtilpasset foderprodukter til de unge heste.

 

Hestens race

Hestens race har især betydning for, hvor meget energi den enkelte hest har brug for, for at opretholde korrekt huld.

Det er almindeligt kendt, at racer som islandske heste og fjordheste har brug for mindre energi, for at oprette korrekt huld end varmblodsheste, også selvom der er forskel på hestenes størrelser. Og faktisk har fuldblodsheste brug for mere energi end varmblodshestene.

 

Hvis de nøjsomme racer, som den islandske hest og fjordhesten, varmblodhesten og fuldblodshesten alle sammen vejede 500 kg, så vil de have følgende behov for energi i vedligehold:

Nøjsom hest:  42 MJ ME/dag

Varmblodshest: 55 MJ ME/dag

Fuldblodshest: 68 MJ ME/dag

 

Vores erfaring er desuden, at de nøjsomme racer, især dem der danner meget pels, kan have et højere behov for visse mineraler, også højere end varmblodshestenes behov. Og netop dette skal foderplanen også balanceres derefter.

 

Hestens vægt

Vægten på hesten har selvfølgelig også en betydning. En hest på 200 kg udvokset og i vedligehold, har klart et lavere behov for alle næringsstoffer end en tilsvarende hest på 600 kg.

Men når emnet er vægt, så er det også vigtigt at snakke om hestens huld.

Hesten kan godt veje 600 kg, men egentlig burde den veje 500 kg, og det betyder, at hesten ligger for højt i huldscoren i forhold til det optimale, og dermed er hesten overvægtig.

I princippet har en overvægtig hest ikke brug for flere næringsstoffer end en normalvægtig hest. Den overvægtige hest har ikke flere muskelceller, hjerneceller eller immunceller end en normalvægtig. Den har flere og større fedtceller og disse skal vi selvfølgelig ikke fodre på, da hesten så blot vil blive endnu større. Det er derfor vigtigt, at tildelingen af energi til hesten tilpasses hestens optimale vægt og ikke dens nuværende vægt.

Der kan dog diskuteres, om den øgede vægt og dermed belastningen af kroppen kan give hesten brug for ekstra næringsstoffer, på samme måde som hvis den var i arbejde. Den øgede vægt belaster muskler, sener og led på samme måde som arbejde vil gøre.

Samtidig så ved vi fra forskning, at overvægtige heste har en ubalance i insulinstofskiftet og et øget inflammationsniveau i kroppen, som gør, at den fx kan have brug for mere zink og flere antioxidanter, end vi tror.

Hestens vægt har derfor betydning for hestens foderplan på mange måder. Både fordi det er vigtigt at fodre efter hestens optimalvægt for ikke at over- eller underfodre, men også for at tage hensyn til de øgede behov der kan være, hvis hesten enten er for tynd eller tyk.

 

Hestens brug

Hvis hesten blot hygger sig på folden, og du tager en skridttur i ny og næ, så betragtes hesten som i vedligehold.

Men begynder du og hesten at arbejde mere i højere tempo som trav og især galop, og over længere træningspas, så stiger arbejdsbelastningen, og hesten får derfor et andet behov for næringsstoffer.

Det er næsten alle næringsstoffer, som hesten i arbejde har brug for i en større mængde. Både energi, protein, lysin, vitaminer og mineraler. Dog er behovet for fx jod og kobber ikke nær så forøget som andre mineraler.

 

Hestens ernæringsstatus

Ernæringsstatur er et interessant værktøj at arbejde med i forbindelse med planlægning af en balanceret foderplan til den individuelle hest.

Hesten ernæringsstatus er et udtryk for hestens indtagelse og omsætning af foder, og hvordan det påvirker den som organisme, herunder huld, udseende, funktion og præstation hos hesten.

Figuren her, er et godt udgangspunkt at vurdere hestens ernæringsstatus ud fra:

Ud fra denne figur kan det aflæses, hvordan hestens nuværende foderplan fungerer på hesten, og derfor kan en opdateret foderplan balanceres ud fra ernæringsstatussen til at give et endnu bedre resultat i den sidste ende!

 

Hestens indtag af grovfoder

Vi når nu til et af de helt afgørende elementer for en balanceret og velfungerende foderplan til en hest. Nemlig grovfoderet. De ovenstående elementer har taget udgangspunkt i hestens behov, hvor det indtagne foder skal forsøge at dække disse behov.

I den moderne hests fodring udgør grovfoderet ofte mere end 90% af den samlede diæt. Derfor er det så vigtigt at have viden om grovfoderets indhold, for at alle de ovenfor beskrevne behov og elementer kan balanceres indbyrdes, og foderplanen dermed kan blive en succes.

Heldigvis oplever vi, at der er en stigende tendens til, at der foreligger en grovfoderanalyse på vinterens wrap eller hø. I det mindste en analyse, som angiver indholdet af energi, protein, sukker og fibre.

Dog oplever vi en tendens til faldende mineralindhold i grovfoderet, og det bliver derfor af endnu større betydning, at en sådan også bliver fremlagt, når der skal laves en balanceret foderplan til den individuelle hest, som giver det ønskede resultat.

Indholdet i krybben afhænger dog også af mængden af grovfoder hesten indtager. Mange nøjsomme heste vil få tilstrækkelig eller måske endda for meget energi, gennem den anbefalede mængde af grovfoder på minimum 1,5 kg tørstof pr. 100 kg normalvægtig hest.

Vi opfordrer dig derfor til at være ret præcis med at afveje daglige mængder, også selvom din hest indtager, hvad den har lyst til. For meget og for lidt har fatale konsekvenser for din hest. Samtidig er mængderne væsentlige, for at vi kan hjælpe dig med at udregne en balanceret foderplan med godt resultat til din hest.

 

Har du brug for hjælp til at få lagt sådan en foderplan til din hest, så kontakt os gerne direkte eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage til dig inden for en uge. Vores service er gratis og uforpligtende.

 

Kilder

Equine Applied and Clinical Nutrition, 2013

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os