
Med de mindre udbytter af grovfoder ser vi ind i en vinter, hvor vi sandsynligvis vil mangle hø og wrap til hestene, og vi vil derfor gerne give dig 3 gode råd, så du kan få det til at strække lidt længere, og dermed komme godt igennem vinteren.
Tørken har ramt os. Eller rettere sagt, den har ramt græsset, og det har betydning både for årets udbytte og for næringsstofindholdet i grovfoderet.
Første slæt har flere steder givet et skuffende udbytte på kun 50 % af det normale, og da der endnu ikke er udsigt til vand af nævneværdig betydning, betyder tørken også et eventuelt lavere udbytte af andet og tredje slæt.
Desuden er første slet slået på et tidspunkt, hvor græsset var i en stresset tilstand pga. tørken, og derfor har det muligvis et højt sukkerindhold. Tag dog ikke sorgerne på forskud. Du får først et præcist kendskab, når der foreligger en analyse på grovfoderet. Analysen er et vigtigt redskab, da det kan hjælpe os med at afbalancere foderplanen på bedst mulig måde, til lige præcis de heste du har.
Du kan bestille en analyse lige her
Med de mindre udbytter af grovfoder ser vi ind i en vinter, hvor vi sandsynligvis vil mangle hø og wrap til hestene, og vi vil derfor gerne give dig 3 gode råd, så du kan få det til at strække lidt længere, og dermed komme godt igennem vinteren.
1
Lad de heste, der kan tåle at græsse, afgræsse de arealer med græs, der ikke er egnet til at lave grovfoder på her i sommerperioden. Lad dem desuden græsse så længe som muligt. Herved sparer du på det nyhøstede grovfoder. Skulle hestene have brug for lidt ekstra på sommerfolden, kan det anbefales at supplere med GlyxWiese Høcobs.
2
Udskift en del af dit grovfoder med halm eller frøgræshalm af en god hygiejnisk kvalitet. Forskning har vist, at der uden problemer for hestens tarmsystem kan udskiftes op til 30 % af grovfoderet med halm. Dette kan desuden gavne mange heste i forhold til et ønsket vægttab, da det også har en positiv indflydelse på diætens samlede energiindhold.
3
Suppler hestenes grovfoder med fiberprodukter fra sække. Der findes mange forskellige varianter. Vi tilbyder St. Hippolyt GlyxWiese-serien, hvor en lang række produkter kan erstatte grovfoder 1:1. I den forbindelse kan vi oplyse, at første slæt af GlyxWiese-græsserne har været rigtig godt, da Sydtyskland, hvor de dyrkes, har fået masser af vand i maj måned. Desuden har St. Hippolyt Mühle Ebert GmbH rådighed over flere græsarealer i år, end tidligere, så vi vurderer, at der ikke bliver problemer med leveringen af disse græsprodukter.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst kommer igennem vinteren med din grovfodermængde, så kontakt os gerne for individuel og gratis rådgivning.

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681