Equine Myopathy er en fællesbetegnelse for forskellige former for genetisk forårsagede udfordringer i musklerne. Under denne betegnelse går både PSSM1 og PSSM2, som nu kaldes MIM (muscle integrity myopathy). MIM indeholder flere forskellige varianter, hvor PSSM1 er en såkaldt ”opbevaringsmyopathi”, altså en muskeludfordring, hvor hesten lagrer unaturligt store mængde sukker i musklerne og deraf kan være uheldig at opleve nyreslag.
Vi tager dette emne op, da vi oplever, at det fylder mere og mere i hestebefolkningen.
Både når det handler om varmblodheste og koldblodsheste, ser vi mere ædle heste med større bevægelser. Hvor de i deres unge år er stort gående med en stor sportsfremtid foran sig, opleves det, at disse heste med stigende alder får en mere stram og stikkende gang, og hestens lyst til at arbejde bliver mindre og mindre.
Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men en af fællesnævnerne kan være forskellige udfordringer med muskelstofskiftet altså MIM. Simpelthen muskler, som af en eller anden årsag ikke fungerer optimalt.
Symptomer på MIM
Heste med udfordringer i muskulaturen kan vise forskellige symptomer på problemerne i forskellige situationer. Symptomerne ses ofte første gang, når hesten er mellem 7 og 10 år, men de kan også ses i en tidligere alder. Især stresssituationer eller et traume kan udløse symptomerne.
Det er både fysiske og psykiske symptomer, der kan opleves hos hesten.
Det kan fx være:
- Ændringer i udseendet af muskeloverfladen, en mere bulet struktur
- Muskelsitren uden grund
- Dårlig muskelsætning i overlinjen og på bagparten
- Pludseligt vægttab på kort tid
- Meget høj muskeltonus
Ændringer i gangen
- Smerterelateret modvilje mod at bevæge sig
- Pasgang i skridt
- Takttab i vendinger
- Forsinkelser i bagpartens bevægelser
- Forfangenhedslignende stikkende gang
- Svært ved at rejse sig op eller hesten ønsker ikke at lægge sig ned
Ved ridning/arbejde
- ”Eksploderer” pludseligt fra ingenting
- Støjfølsom
- Stivhed og øget svedtendens
- Lægger sig hårdt på hånden og har problemer med bæring
- Stort gående ungheste bliver ofte mere problematiske i løbet af deres uddannelse
Ved håndtering
- Berøringsfølsom og modvilje ved fx opsadling, strigling og smed, især når et bagben skal løftes i længere tid. Tendens til gjordkrampe.
- Bliver let skræmt
- Problemer med at køre i trailer
- Karakter-/personlighedsændringer
Hesten har nødvendigvis ikke alle symptomerne, og nogle kan være mere udtalte end andre. Det afhænger helt af, hvilken variant af MIM hesten eventuelt er udfordret af.
Genetiske påvirkninger af muskeludfordringer
MIM, som giver disse symptomer, er af genetisk oprindelse. Det vil sige, at en del heste kan have anlæg for disse muskelforandringer, men behøver ikke at have symptomer eller problemer. Problemer optræder både blandt varmblodshestene og koldblodsracerne.
Der kendes i dag en række forskellige genforandringer, som alle påvirker muskelstofskiftet negativt indenfor forskellige områder.
Der er foreløbigt fundet følgende gener med indvirkning på de nævnte proteiner i hestens krop:
Erfaringer viser, at jo flere genforandringer, både varianter og om de kommer fra begge forældre, jo mere udsat er hesten for, at symptomerne kommer til udtryk. Det er især bemærkelsesværdigt, at PX-varianten ser ud til at forværre de andre varianter. Det kan derfor antages, at varianterne interagerer med hinanden på en uheldig måde.
I dag diskuteres det om der også findes en P5 og P6 variant, men de berørte gener og proteiner er ikke kendt endnu.
De enkelte genvarianter påvirker muskelcellen på forskellig vis.
P2, P3 og P4 varianten berører proteiner, som er involveret i selve muskelstabiliteten. Det er den såkaldte Z-skive helt inde i den enkelte sarkomer, der er berørt. Z-skiven sørger for, at sarkomeren og dermed muskelfiberen er stabil, så der kan ske en muskelkontraktion, altså sammentrækning af musklen.
P8 varianten giver også en ustabil muskelcelle, men her er årsagen, at det påvirkede protein arbejder på den oxidative beskyttelse af cellemembranen. Det betyder, at denne variant har brug for en ekstra stor mængde antioxidanter, fx E-vitamin, for at beskytte den endnu mere udsatte muskelcellemembran.
PX-varianten påvirker en regulerende underenhed i natrium/calciumpumpen i muskelcellen. Denne natrium/calciumpumpe er det, der beder musklen om en kontraktion efter at have modtaget et nervesignal. PX-varianten forstyrrer denne kemiske kobling. Disse heste har typisk tendens til at være opfarende og nervøse i deres adfærd.
K1 varianten påvirker det såkaldte kollagen IV. Dette kollagen indgår i den ekstracellulære matrix mellem muskelfibrene. Musklerne har derfor tendens til at blive ustabile og svage i dette tilfælde.
Samlet set går disse varianter under paraplynavnet MIM, tidligere PSSM2, men der er altså forskel på hestene og deres symptomer alt efter, hvilken variant den enkelte hest har.
Management af en hest med muskeludfordringer
Da disse udfordringer skyldes en genfejl hos hestene, kan de ikke helbredes.
Korrekt fodring, træning og management af disse heste kan sikre, at de kan trives, selv som konkurrerende atleter på højt niveau.
Fodring
Grundlæggende bør fodringen være med et lavt indhold af sukker og stivelse og dermed kornfri. Det er især vigtigt hos heste i vedligehold og hos heste i let arbejde. Her skal indholdet være under 10% samlet set i hele diæten. Heste i moderat til hårdt arbejde kan tåle mere sukker og stivelse, men det er stadig et fokusområde.
Derfor skal disse hestes energikilde komme fra fibre og fedtstoffer. Derudover er det vigtigt, at de tilføres ekstra af de muskelrelevante næringsstoffer. Alt efter hvilken variant hesten har, er fokus lidt anderledes. Men magnesium, E-vitamin og mangan, kan nævnes som vigtige parametre.
Proteinbehovet er normalt også øget, især behovet for de essentielle aminosyrer lysin, methionin og threonin. Det er derfor vigtigt at tilføre ekstra af disse til de udfordrede heste.
Da PX-varianten er påvirket i natrium/calciumpumpen, er det vigtigt ikke at tilfører mere calcium end højst nødvendigt til heste med denne variant. Lucerne indeholder en stor andel calcium og derfor tolereres denne råvarer normalt ikke af heste med MIM PX.
Der er dog ret store individuelle forskelle, og derfor skal du ofte prøve dig lidt frem, hvad angår fodringen.
Erfaringerne viser også, at heste med muskeludfordringer ofte kan have udfordringer i maveslimhinden på grund af ubehag i kroppen. Det er derfor også vigtigt at planlægge fodringen efter denne observation.
Kilder:
Fritz, K. L., McCue, M. E., Valberg, S. J., Rendahl, A. K., & Mickelson, J. R. (2012). Genetic mapping of recurrent exertional rhabdomyolysis in a population of N orth A merican T horoughbreds. Animal genetics, 43(6), 730-738.
McCue, M. E., Valberg, S. J., Jackson, M., Borgia, L., Lucio, M., & Mickelson, J. R. (2009). Polysaccharide storage myopathy phenotype in quarter horse-related breeds is modified by the presence of an RYR1 mutation. Neuromuscular Disorders, 19(1), 37-43.
McCue, M. E., Valberg, S. J., Lucio, M., & Mickelson, J. R. (2008). Glycogen synthase 1 (GYS1) mutation in diverse breeds with polysaccharide storage myopathy. Journal of veterinary internal medicine, 22(5), 1228-1233.
McCue, M. E., Valberg, S. J., Miller, M. B., Wade, C., DiMauro, S., Akman, H. O., & Mickelson, J. R. (2008). Glycogen synthase (GYS1) mutation causes a novel skeletal muscle glycogenosis. Genomics, 91(5), 458-466.
Valberg, S. J., McKenzie, E. C., Eyrich, L. V., Shivers, J., Barnes, N. E., & Finno, C. J. (2016). Suspected myofibrillar myopathy in Arabian horses with a history of exertional rhabdomyolysis. Equine veterinary journal, 48(5), 548-556.
Williams, Z. J., Bertels, M., & Valberg, S. J. (2018). Muscle glycogen concentrations and response to diet and exercise regimes in Warmblood horses with type 2 Polysaccharide Storage Myopathy. PloS one, 13(9), e0203467.
www.Equiseq.com, sidst besøgt August 2022
https://www.st-hippolyt.de/wissen/wissenswertes/equine-myopathien-pssm-1-und-pssm-2, sidst besøg oktober 2022
