0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Vidste du, at det er sundere for hesten at være en smule undervægtig end overvægtig?

En hest bliver overvægtig, når den indtager mere energi end den forbruger. Den spiser for meget og motionerer for lidt.

Måske er overvægt hos heste faktisk et værre problem end undervægt hos heste?

Vi ved i hvert fald, at det fører til en række forskellige udfordringer for hesten, som kan være livsændrende og få stor betydning for hestens fremtidige liv og brug. Blandt andet er problemer med hovene, benene og stofskiftet typiske hos de overvægtige heste.

Dog kan især svær undervægt også have konsekvenser for hesten på længere sigt, især hvis det sker i den unge alder.

Men med adgangen til meget godt grovfoder, ønsket om at gøre det bedste for sin hest og den typisk manglende motion hos vores moderne hobbyheste, så ser vi flere og flere overvægtige heste end tidligere.

Forskningen bekræfter også dette. En nylig dansk undersøgelse viser, at 41,5 % af hestene ligger på en huldscore 6 og derover (på en skala fra 1-9, hvor 5 er optimalt). Hestene, der blev vurderet, var primært konkurrenceheste på distriktsplan. Altså heste i mere arbejde end den typiske hobbyhest.

Hvordan andelen af overvægt ser ud hos de almindelige hobbyheste vurderes flere steder til at ligne overvægtsandelen for mennesker, altså over 50 %.

 

Men hvorfor bliver vores heste overvægtige?

Du tænker måske, at svaret er simpelt. Det er det som udgangspunkt også.

En hest bliver overvægtig, når den indtager mere energi end den forbruger. Den spiser for meget og motionerer for lidt.

Dog kan hesten også få en ubalance i stofskiftet ved en fejlfodring, hvor den fx får for få vitaminer og mineraler eller i en forkert balance. Dette fører til, at den ikke kan forbruge den energi den indtager, og dermed bliver det i stedet lagt på lager.

Sæsonen har også en vis betydning for, om hesten nemmere tager på i vægt. Da heste oprindeligt er designet til at leve af frisk græs om sommeren og mere sparsom føde om vinteren, er systemet indrettet til at tage på om sommeren og tabe sig om vinteren. Dette sker ikke hos den moderne heste, da vi har mulighed for at fodre godt grovfoder på i vintermånederne.

Og i sidste ende, kan hesten også have forskellige typer sygdomme, som disponerer den for overvægt. Snak gerne med din dyrlæge, hvis du har sådanne mistanker.

 

 

Hvordan får du en overvægtig hest til at tabe sig?

Som udgangspunkt består et vægttab af en korrekt balanceret fodring med udgangspunkt i den individuelle hest, som tager hensyn til eventuelle ubalancer og underskud i fodringen. MEN denne skal kombineres med motion for at få den mest effektive kur.

Fodringsmæssigt skal hesten have tildelt mindre energi end den forbruger, men fortsat have tilstrækkeligt med fibre til dens følsomme tarmsystem. Hesten skal også dækkes med vitaminer, mineraler og protein, typisk i en lidt højere andel end en normal og velfungerende hest. Den overvægtige hests stofskifte er nemlig på overarbejde, og det kræver ekstra næringsstoffer at få det hele balanceret igen. Det er især ekstra antioxidanter (E-vitamin og C-vitamin) og mineraler som zink og magnesium, den overvægtige hest har ekstra behov for. Antioxidanterne passer på energifabrikkerne – det er dem, der forbruger energien. Zink sikrer, at insulinstofskiftet har mulighed for at forløbe korrekt.

Sukker er også et vigtigt næringsstof at have fokus på, så hesten får så lidt som muligt, men det vigtigste er det daglige indtag af energi. Vi oplever, at mange lægger et for stort fokus på hestens sukkerindtag i forhold til hestens energiindtag. Og det kan nogle gange give mindre effektive slankekure.

De fleste næringsstoffer kan mange heste få gennem et godt grovfoder. Dog viser nyere undersøgelser, at det kun er omkring 2 % af grovfoderet, som faktisk er passende til heste i vedligehold i Sverige og Norge. Alt andet indeholder for meget energi. Ser man på sukkerindholdet, viser undersøgelsen, at det kun er 35 % af grovfoderet, som ligger under 12 %.

Det er derfor svært at finde et passende grovfoder til en overvægtig hest i et vægttabsforløb.

Den overvægtige hest skal have grovfoder svarende til 1,5 kg TS hø/wrap pr. 100 kg normalvægtig hest, for at kunne opretholde et velfungerende tarmsystem. Gerne mere, hvis hesten får et grovfoder med en lav mængde energi. Er det modsatte tilfældet, at dit grovfoder har en høj andel energi (kalorier), kan 1/3 skiftes ud med en god halm i stedet. Du ved det dog ikke uden en analyse på dit grovfoder!

 

 

Et passende hø/wrap til en hest i et vægttabsforløb har følgende analyse:

  • 0,5 FE pr kg tørstof (6,6 MJ pr. kg tørstof)
  • Max 10 % sukker pr. kg tørstof
  • 10 % råprotein pr. kg tørstof
  • NDF 600

 

Grunden til at vi fokuserer så meget på grovfoderet til den overvægtige hest er simpelthen, at hesten henter 90 % af energien derfra, når vi lægger en foderplan. Det betyder, at det, der skal være fokus på i krybben, ikke er mængden af krybbefoderet, men at det indeholder de rigtige vitaminer, mineraler og proteiner i den rigtige balance til den overvægtige hest.

 

Vores EquiGard er designet dertil, og følger du doseringen på de minimum 200 g pr. 100 kg hest pr. dag, så vil du se rigtig gode resultater.

Mange kunder mener, at mængden virker høj, men du skal se det, som en skål med salat og ikke et stykke rugbrød. Salaten indeholder flere næringsstoffer og giver en bedre mæthed end et stykke rugbrød. En mæthed og en ernæring, som understøtter hestens generelle velbefindende, stofskifte og dermed vægttab.

 

Er du i tvivl om, hvordan du sammensætter diæten til lige netop din hest?

Så tøv ikke med at kontakte os for en foderplan med udgangspunkt i din hests nuværende situation. Du tager blot kontakt direkte eller udfylder vores foderplansskema her.

 

Kilder

Mette Uldahl, Jan Dahl and Hilary Mary Clayton, 2023, Body Condition Score in Danish Horses Related to Type, Use, and Training Level: Patterns, Risk, and Protective Factors

Rebecca Stærk Larsen, 2022, Managing Equine Body Condition with Forage Analysis

https://ker.com/equinews/overweight-horses-much-hay-little/

Raymond J. Geor, Paricia A Harris, Manfred Coenen, 2013, Equine Applied and Clinical Nutrition

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Mangler din hest energi?

I princippet er energi blot kalorier. Det er to ord for samme ting. Når vi tilfører energi i foderplanen, så vil hesten tage på af kalorierne, hvis de ikke forbruges til det ønskede arbejde.

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os