0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

St. Hippolyt Nordic A/S

 

St. Hippolyt Nordic A/S er en selvstændig, dansk virksomhed, der rådgiver om hesteernæring og forhandler produkter fortrinsvis fra St. Hippolyt® Mühle Ebert GmbH i Tyskland.

Nordic-produkter til det nordiske marked

Grundlaget for foderplanen er grovfoderet. Din hest får grovfoder, som er dyrket i dit eget nærområde.

Derfor er det vigtigt, at din hests ernæringsmæssige behov bliver dækket ud fra nærings- og mineralindholdet i dette grovfoder.

De St. Hippolyt-produkter, der er mærket med ”Nordic” fremstilles specielt til de nordiske lande, og er tilpasset grovfoderet her.

Med foder fra Nordic-serien dækker du således din hests behov.

Vi holder løbende øje med analyser af grovfoder i de nordiske lande. De varierer på flere områder fra år til år. Men nogle mineraler, fx selen og zink ligger altid på et lavere niveau i de nordiske lande end længere nede i Europa.

Det er ud fra disse analysedata, vi beregner indhold og tilsætning i Nordic-serien.

Vores produkt­udviklingsafdeling er et tæt samarbejde mellem nordiske konsulenter, kvalitetsspecialister og producenten St. Hippolyt® Mühle Ebert GmbHs udviklingsingeniører og forsker.

Vi udvikler både basisprodukter og tilskud tilpasset Norden og derudover specialprodukter til heste med særlige udfordringer.

Naturlige råvarer med prote­iner, vitaminer og mineraler af høj kvalitet

Et væld af planter, urter og specialiserede råvarer betyder, at St. Hippolyt-produkterne dækker hestens behov bl.a. med de rigtige amino­syrer, vitaminer og organiske mineraler. Kilderne til næringsstofferne ser du i produktets sammensætning af råvarer.

I disse råvarer er mange flere vitaminer, mineraler og aminosyrer, end du ser i deklarationen. For her fremgår kun de ekstra tilsatte næringsstoffer.

Og husk, at de tilsatte mineraler er bearbejdet til letoptagelige organiske former hos St. Hippolyt. Hvis produktet indeholder korn, har det gennemgået en forspirende fermenteringsproces.

Samtidig giver produkternes indhold af mange forskellige planter en stor diversitet, som hesten har brug for. Tilsammen får både hestens stofskifte og fordøjelse stor gavn af denne sammensætning.

Produkternes indhold af næringsstoffer er højt pr. 100 g.
Det betyder, at de er koncentrerede, og hestens behov dækkes med ret små mængder.
Derfor er produkterne økonomiske i brug.

St. Hippolyt® Nordic A/S arbejder for bære­dygtighed

Alle St. Hippolyt-produkter produceres med et meget lavt CO2-aftryk, og emballagen består af genanvendeligt materiale.

Størstedelen af råvarerne produceres ud fra økologiske principper med omtanke for miljøet.

På vores lager i Blåhøj er indarbejdet rutiner, hvor pap genanvendes, og der forbruges ikke mere emballage end nødvendigt for at beskytte produkterne under transport.
Folie fra paller kan vi ikke selv genanvende, men det samles i en container, så det kan blive bearbejdet og genanvendt til produktion af ny plast.

En åben arbejdsplads

St. Hippolyt® Nordic A/S er en arbejdsplads, som hjælper på flere niveauer. Først og fremmest er det selvfølgelig kunden, der er i fokus.

Kundeservice vil altid forsøge at opfylde både store og små ønsker. Det samme vil lagerpersonalet, som er fleksible i samarbejdet med kunder og transportører.

Lagerpersonalet opfylder også høje krav til lagerstruktur og renholdelse med stort engagement.

Marketingafdelingen ser det som sin vigtigste opgave at informere hesteejere om den optimale fodring af mange forskellige typer heste. Via flere medier fortælles om, hvordan hestens trivsel skal sættes frem for alt andet, og her spiller fodring en væsentlig rolle.

Al information foregår selvfølgelig indenfor gældende lov og regler. På dette grundlag fortælles om foderets effekt uden at fortælle om ernæringsrelaterede sygdomme eller sygdomme i det hele taget. I forbindelse med hestefoder er dette nemlig ikke tilladt ifølge markedsføringsreglerne.

Kvalitetsafdelingen har ansvaret for, at produkterne mærkes korrekt og selvfølgelig også efter gældende regler. Så her holdes der øje med opdateringer fra myndighederne fra de nordiske lande omkring produktion og salg af foder.

Der følges også med i dopingregler og de ændringer, der sker på området såvel indenfor ridesport som væddeløb. Hvis et produkt er på den svenske dopingliste men ikke på den danske, vil det blive mærket med en karenstid, fordi alle produkter i Norden mærkes på samme måde.

Kvalitetsstyringssystemet i St. Hippolyt® Nordic A/S er fastsatte procedurer som gennem overvågning og handlingsplaner sikrer god kvalitet af alle produkter til kunden og hesten.

St. Hippolyt® Nordic A/S er også en social, velfunderet arbejdsplads, som gerne giver mennesker en chance for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Nordic – Basisprodukter

Nordic – Basisprodukter

Nordic – Basisprodukter

Nordic – Avlsprodukter

Nordic – Muscle Range

Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os