0
Bare rolig. Har du en kræsen hest, så er du ikke den eneste!
På denne tid af året får vi mange henvendelser fra frustrerede hesteejere, der ikke forstår, hvorfor deres hest ikke bare spiser det tildelte krybbefoder.
Typisk spiser hesten gerne grovfoder i form af hø eller wrap, men vil blot ikke røre krybbefoderet.
I vores rådgivning er det vigtigt for et vedvarende godt resultat at finde årsagen til din hests kræsenhed, i stedet for blot at prøve til med forskellige typer foderprodukter.
Med årsagen i hånden er det meget nemmere at finde den korrekt løsning for netop din hest.
Det kan lyde mystisk, at der er en særlig årsag til, at hesten er kræsen. Men der kan faktisk være mange årsager til udfordringen. Typisk er det dog en form for helbredsproblem. Vi har her listet de årsager, vi oftest ser:
Som du kan se af især starten på listen, er mange af årsagerne noget, som dyrlægen kan undersøge nærmere for dig. Det er derfor her du skal starte, da en indsats på krybbefoderområdet ikke vil løse udfordringen på den lange bane.
Selvfølgelig er fodringsmåden en del af løsningen på nogle af udfordringerne, men dyrlægen kan tjekke maveslimhinden, tænderne og om din hest har zinkmangel, og sætte en behandling i gang, hvor der er brug for det.
Når dyrlægen har tjekket din hest for helbredsproblemer og sat den korrekte behandling i gang, skal fodringen tilpasse den nye situation.
Enhver tilvænning til nyt foder eller tilskud anbefaler vi altid sker over minimum 3 uger.
Normalt snakker vi om, at det er hestens mikroflora, som skal vænnes til det nye foder/tilskud. Men med 3 ugers tilvænning, vil hestens smagsløg også tilvænnes den nye smag af foderet/tilskuddet.
Det handler her om at begynde med en ganske lille mængde og langsomt øge mængden, efterhånden som hesten spiser godt.
Det kan dog kræve en endnu længere tilvænningsperiode, hvis hesten er i zinkmangel og skal i gang med et koncentreret zinktilskud. En hest med zinkmangel synes nemlig, at zink smager rigtig grimt.
Derfor kan det være en ide at begynde med et flydende tilskud, der kan gives direkte i munden og efterhånden, som zinkdepotet fyldes op og smagsløgene bliver normale, kan det tildeles i krybbefoderet i stedet.
Det anslås, at hesten har 25.000 smagsløg, hvorimod vi som mennesker kun har 8.000-10.000. Man mener, at årsagen til dette ligger i, at hesten fra naturens side skal kunne skelne meget præcist imellem giftige og ikke giftige planter.
Fra naturens side har hesten også en præference for det søde (sukker i græs) og salte (mineraler), da det er mest afgørende for at overleve i naturen.
Ud over den langsomme tilvænning og at få hesten tjekket af dyrlægen, som beskrevet herover, lister vi her vores andre gode tips, hvis du står med en kræsen hest:
Har du brug for gode råd, ideer eller få sammensat/gennemgået en/din foderplan til din kræsne hest?
Så kontakt din lokale konsulent eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage indenfor en uges tid.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
