
Når en hest bliver øm i hovene, kan årsagerne være mange.
Hovbylder, hårdt eller ujævnt underlag, dårlig hovkvalitet, forkert beskæring, skader eller belastninger i bevægeapparatet kan alle føre til ømhed. Derfor er det vigtigt ikke automatisk at konkludere, hvad problemet skyldes, hvis hesten pludselig ændrer bevægelsesmønster eller virker uvillig, når den skal at gå frem.
Mange hesteejere forbinder især ømme hove med forår og sommer, hvor græsset spirer og sukkerindholdet stiger. Men faktisk kan alvorlige tilfælde af akut ømme hove også opstå i vintermånederne. Det overrasker mange, fordi kulde, frost og manglen på frisk græs umiddelbart ikke virker som oplagte risikofaktorer. Alligevel oplever både dyrlæger, hovspecialister og foderrådgivere, at problematikken ses igen og igen gennem vinteren.

Om foråret forbindes akut ømme hove ofte med et højt sukkerindtag fra græsset. Det kan både påvirke hestens insulinstofskifte og skabe ubalance i tarmmiljøet, hvilket i sidste ende kan påvirke hovens følsomme lamelstrukturer.
Om vinteren er mekanismerne lidt anderledes, men resultatet kan være det samme. Her spiller især blodcirkulationen i hovene en central rolle. Når temperaturen falder, reagerer kroppen ved at trække de små blodkar sammen – en proces, der kaldes vasokonstriktion. Formålet er at reducere varmetabet og prioritere blodforsyningen til kroppens vitale organer. Selvom dette er en helt normal fysiologisk reaktion, kan det hos nogle heste betyde, at blodgennemstrømningen til hovene bliver reduceret mere end ønskeligt.
Hoven er en kompleks struktur, som indeholder et tæt netværk af blodkar, der konstant forsyner vævet med ilt og næringsstoffer. Samtidig transporterer blodet affaldsstoffer og inflammatoriske biprodukter væk fra vævet. Når blodcirkulationen nedsættes, kan denne udveksling blive mindre effektiv, hvilket kan påvirke hovens sundhed og funktion.
Særligt vigtigt er blodforsyningen til lamellerne – de mikroskopiske vævsstrukturer, som forbinder hovkapslen med hovbenet. Lamellerne fungerer som et avanceret “ophængs system”, der hjælper med at bære hestens vægt. Disse strukturer er meget stofskifteaktive og afhængige af en stabil tilførsel af ilt og næringsstoffer for at fungere optimalt. Hvis blodforsyningen kompromitteres over længere tid, kan lamellerne blive mere sårbare over for belastning og inflammation.
Hos heste med underliggende stofskifteforstyrrelser eller nedsat insulinfølsomhed kan situationen blive yderligere forværret. Forskning peger på, at forhøjede insulinniveauer kan påvirke blodkarrenes normale funktion og dermed også mikrocirkulationen – altså blodgennemstrømningen i de helt små kar i hovens væv. Kombinationen af kulde, nedsat blodgennemstrømning og metaboliske udfordringer kan derfor øge risikoen for, at hesten udvikler akut ømme hove.
En god blodforsyning er med andre ord afgørende for, at hovene kan vedligeholde deres normale struktur og modstå daglig belastning. Når denne proces forstyrres, kan hovens væv blive mere sårbart, og risikoen for problemer stiger.
Tegnene på akut ømme hove om vinteren ligner i høj grad dem, vi ser resten af året.
Hesten kan:
Mange forventer, at hovene føles varme, men det er ikke nødvendigvis tilfældet om vinteren. En hest med akut ømme hove kan sagtens have kolde hove på grund af den lave temperatur i omgivelserne.
Derfor er det vigtigt at kende sin hests normale bevægelsesmønster og hovstatus. Jo tidligere man opdager forandringer, desto større er muligheden for at reagere i tide.

Nogle heste er mere udsatte end andre.
Heste med udfordringer relateret til stofskiftet har ofte en øget følsomhed over for de faktorer, der kan udløse akut ømme hove. Det gælder blandt andet heste med insulinresistens eller andre stofskifterelaterede problemer, hvor kroppens evne til at regulere blodsukker og insulin ikke fungerer optimalt.
Når insulinniveauet i blodet er forhøjet over længere tid, kan det påvirke de følsomme strukturer i hovene og øge risikoen for, at der opstår ømheder og nedbrydende tilstande. Samtidig kan vinterens lave temperaturer medføre, at blodkarrene trækker sig sammen, hvilket reducerer blodgennemstrømningen til hovene. Hos en rask hest vil kroppen som regel kunne kompensere for dette, men hos heste med stofskifteudfordringer kan den samlede belastning blive større.
Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på disse heste i vinterhalvåret. Selv mindre ændringer i bevægelsesmønster, ømhed på hårdt underlag eller modvilje mod at bevæge sig bør tages alvorligt.
For disse heste er det ekstra vigtigt med en tilpasset foderplan, som understøtter stofskiftet og bidrager til en sund blodgennemstrømning året rundt. Foderet bør være afstemt efter hestens individuelle behov og have fokus på et lavt indhold af sukker og stivelse, så insulinniveauet holdes så stabilt som muligt. Derudover kan regelmæssig motion, passende huld og et velfungerende grovfoderregime være med til at reducere risikoen for problemer og understøtte hovens sundhed gennem hele vinteren.
Overvægt er en kendt risikofaktor, når det gælder akut ømme hove. Fedtvæv er ikke blot et energilager, men fungerer også som et aktivt væv, der kan påvirke kroppens hormonelle balance og insulinfølsomhed.
Samtidig belaster ekstra kropsvægt hestens ben og hove. Når vinterens folde bliver hårde, ujævne eller fyldt med frosne knolde, udsættes hovene for et større punkttryk, hvilket kan øge risikoen for problemer hos den overvægtige hest.

Forebyggelse handler først og fremmest om at identificere risikofaktorerne hos den enkelte hest.
Det kan blandt andet være relevant at:
Motion er særligt vigtig, fordi bevægelse understøtter blodcirkulationen i ben og hove. Selv i vinterperioden bør hesten derfor have mulighed for at bevæge sig dagligt.
Fodringen kan også spille en rolle i forhold til at understøtte en sund blodgennemstrømning. Først og fremmest er det vigtigt at sikre en velafbalanceret foderplan med fokus på et stabilt blodsukker og insulinniveau, da udsving her kan påvirke hovens sundhed negativt hos disponerede heste.
Derudover anvender mange hesteejere og foderrådgivere urter som hvidløg, hvidtjørn, gingko biloba og ingefær som en del af en målrettet indsats til disse udfordringer.
Blandt næringsstofferne er især også magnesium interessant, da det bidrager til normal muskelfunktion og kan være med til at understøtte blodkarrenes evne til at slappe af. Også antioxidanter som E-vitamin kan være relevante, da de hjælper med at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress. Samtidig er en tilstrækkelig forsyning af sporstoffer som kobber og zink vigtig for vedligeholdelsen af sundt hovvæv.
Endelig kan omega-3-fedtsyrer fra eksempelvis hørfrø eller hørfrøolie være et værdifuldt supplement til nogle heste. Omega-3-fedtsyrer er kendt for deres understøttende effekt på kroppens normale beskyttende processer og kan dermed være en del af en samlet strategi for at fremme hovsundheden.
Nogle hesteejere vælger desuden at holde ben og hove varme i de koldeste perioder ved hjælp af staldbandager, benvarmere eller særlige hovboots med isolerende egenskaber. Tanken bag er, at varme kan modvirke den kraftige sammentrækning af blodkarrene, som kulden medfører, og dermed understøtte en mere stabil blodgennemstrømning til hovene. Det er dog vigtigt, at eventuelle bandager lægges korrekt og ikke sidder for stramt, da de ellers kan have den modsatte effekt. Indpakning bør derfor altid ses som et supplement til godt management, motion og korrekt fodring – ikke som en løsning i sig selv.
Hvis hesten pludselig bliver meget ømtået, bevæger sig stift eller viser tydelige tegn på ubehag, bør dyrlægen kontaktes hurtigst muligt. Tidlig indsats kan være afgørende for forløbet og mindske risikoen for varige forandringer i hovene.
Selvom mange forbinder akut ømme hove med græssæsonen, viser erfaringer, at vinteren bestemt også kan være en risikoperiode.
Derfor er det vigtigt at holde øje med hestens hove hele året – ikke kun når græsset bliver grønt.

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681