Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vores basisfoderprodukter har en fodervejledning med både en minimums- og en maksimumsdosering?
Mange hesteejere spørger, om de skal vælge den lave eller høje ende af anbefalingen. Svaret er, at det afhænger af den enkelte hest. Fodervejledningen er nemlig ikke tilfældig – den er udviklet for at gøre det muligt at tilpasse fodringen til hestens individuelle behov.
For at sikre, at din hest får dækket sit behov for vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer, er det vigtigt at forstå, hvordan man bruger fodervejledningen.
Basisfoderets opgave
Basisfoderprodukter som fx NaturMüsli m/urter, NaturMüsli SOLO og EquiGard Nordic Müsli er udviklet til at supplere hestens grovfoder og græs. Formålet er at udfylde de næringsmæssige huller, der kan være i den daglige grovfoderforsyning.
Selvom produkterne alle tilhører kategorien basisfoder, er de udviklet til forskellige typer heste. Derfor varierer både sammensætning og fodervejledninger.
NaturMüsli m/urter
En koncentreret allround-müsli, der er velegnet til langt de fleste heste i vedligehold eller arbejde.
Anbefalet mængde: 100-200 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag
NaturMüsli SOLO
En fiberbaseret præstationsmüsli til heste med behov for ekstra energi og næringsstoffer uden store mængder stivelse.
Anbefalet mængde: 250-400 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag
EquiGard Nordic Müsli
En müsli med et lavt indhold af sukker, stivelse og kalorier, udviklet til nøjsomme, overvægtige eller stofskiftefølsomme heste.
Anbefalet mængde: 200-350 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag
Men hvad afgør, om din hest skal ligge i den lave eller høje ende af anbefalingen?

Hvilken dosering passer til din hest?
Når du skal vælge den rette dosering inden for fodervejledningen, er der flere faktorer, som bør indgå i vurderingen. De vigtigste er hestens arbejdsmængde, huld og ernæringsstatus.
-
Hestens arbejdsmængde
Jo mere arbejde hesten udfører, desto større er dens behov for næringsstoffer.
En hest i vedligehold eller let arbejde vil typisk kunne dækkes ind med den laveste anbefalede dosering, mens en hest i moderat eller hårdt arbejde ofte har behov for en højere dosering for at få tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer.
Arbejdsmængden handler ikke kun om, hvor ofte hesten rides, men også om intensiteten af arbejdet. En hest, der trænes målrettet flere gange om ugen, har andre behov end en hest, der primært bruges til let motion eller hyggeridning.
Du kan læse mere om vurdering af arbejdsmængde her!
-
Hestens huld
Hestens huld spiller også en vigtig rolle, når foderplanen skal sammensættes.
En undervægtig hest skal have flere kalorier end en normalvægtig hest for at kunne tage på, mens en overvægtig hest skal have færre kalorier for gradvist at opnå et sundere huld.
I praksis er situationen dog ofte mere kompleks. Derfor handler dette punkt ikke kun om mængden af foder, men også om valget af det rette basisfoder.
Vi anbefaler f.eks. ofte:
Men selv inden for det enkelte produkt skal doseringen tilpasses. En undervægtig hest vil ofte have gavn af at ligge højere i doseringsintervallet end en hest med normalt huld og samme arbejdsmængde.
Er du i tvivl om din hests huld, kan du læse mere om Body Condition Score (BCS) her!
-
Hestens ernæringsstatus
Ernæringsstatus handler om, hvordan hesten fungerer og trives ernæringsmæssigt.
Har hesten udfordringer med f.eks. fordøjelsen, pelskvaliteten, hovene eller immunforsvaret, kan det være tegn på, at dens behov for næringsstoffer er større end gennemsnittet.
Et godt eksempel er heste med fordøjelsesudfordringer. Hvis tarmfunktionen ikke arbejder optimalt, kan optagelsen af næringsstoffer være reduceret. I sådanne tilfælde kan det være relevant at placere hesten højere i doseringsvejledningen for at sikre en tilstrækkelig forsyning af vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Du kan læse mere om ernæringsstatus her!

Derfor findes der ikke én rigtig dosering
Når man ser på de mange faktorer, bliver det tydeligt, hvorfor fodervejledningen er angivet som et interval og ikke som ét fast tal.
To heste kan have samme race, alder og vægt, men alligevel have vidt forskellige behov. Den ene kan være i hård træning, mens den anden bruges sporadisk. Den ene kan være nøjsom og let tage på, mens den anden har svært ved at holde huld. Den ene kan have en velfungerende fordøjelse, mens den anden har brug for ekstra ernæringsmæssig støtte.
Derfor bør fodervejledningen altid bruges som et værktøj til individuel tilpasning frem for en standardløsning.
Når det er sagt, har vi endnu ikke taget højde for de store variationer, der kan være mellem forskellige typer grovfoder. Indholdet af energi, protein, sukker, fibre og mineraler kan variere betydeligt, og dette har også stor betydning for den korrekte dosering af det valgte basisfoder.

Hver hest er unik
Hos St. Hippolyt taler vi ofte om, at hver hest er unik. Det gælder også, når vi sammensætter foderplaner.
Selv heste af samme race, alder og vægt, der står opstaldet under identiske forhold og fodres med det samme grovfoder, kan have forskellige behov. Derfor bør fodringen altid tage udgangspunkt i den enkelte hests aktuelle situation.
Når du bruger fodervejledningen korrekt og tager højde for arbejdsmængde, huld og ernæringsstatus, giver du din hest de bedste forudsætninger for trivsel, sundhed og præstation.
Eksempler på brug af fodervejledningen
Det kan være svært at omsætte fodervejledningen til praksis. Derfor har vi samlet nogle eksempler, der illustrerer, hvordan forskellige heste kan placeres inden for doseringsintervallet.
Eksempel 1
En varmblodshest på 550 kg i normalt huld, som er i let arbejde og ikke har særlige ernæringsmæssige udfordringer.
Her vil NaturMüsli m/urter ofte kunne doseres i den lave ende af anbefalingen, svarende til cirka 700 g dagligt eller 127 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag.
Eksempel 2
En varmblodshest på 600 kg, som mangler muskulatur over ryg og overlinje, arbejder moderat og samtidig viser tegn på udfordringer i maveslimhinden.
I dette tilfælde vil NaturMüsli SOLO ofte være et oplagt valg. Hesten vil typisk have gavn af en dosering midt i anbefalingen, svarende til cirka 1.800 g dagligt eller 300 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag.
Eksempel 3
En pony på 400 kg, som er let overvægtig, går i let arbejde og samtidig har udfordringer med fordøjelsen.
Her vil EquiGard Nordic Müsli ofte være et relevant valg. Afhængigt af fordøjelsens funktion kan doseringen ligge omkring 1.000-1.200 g dagligt, svarende til 250-300 g pr. 100 kg kropsvægt pr. dag.
Eksemplerne viser, at det ikke kun er hestens vægt, der afgør den rette dosering. Arbejdsmængde, huld og ernæringsstatus spiller alle en vigtig rolle, når foderplanen skal tilpasses den enkelte hest.
Har du brug for hjælp?
Det kan være en udfordring at vurdere, hvor i fodervejledningen netop din hest skal ligge. Derfor står vores fodringskonsulenter altid klar til at hjælpe.
Hos St. Hippolyt tager vi udgangspunkt i den enkelte hest og ser på helheden – herunder grovfoder, huld, arbejdsmængde, alder, ernæringsstatus og eventuelle udfordringer. På den måde kan vi hjælpe dig med at vælge det rette foder og finde den mængde, der passer bedst til netop din hests behov.
Du er altid velkommen til at kontakte os for individuel fodringsrådgivning. Sammen finder vi den løsning, der giver din hest de bedste forudsætninger for sundhed, trivsel og præstation.