Nej, der findes ikke tilstrækkelig dokumentation for et særligt lavt selenbehov. Den samlede tilførsel bør beregnes ud fra hele foderrationen, da både mangel og overforsyning kan være problematisk.
0
0
Hvad har den islandske hest egentlig brug for?
Den islandske hest er kendt for sin robusthed, sit sikre fodfæste og sin kraftige pels, man og hale. Disse egenskaber har sammen med bemærkninger i mange laboratoriesvar på mineralblodprøver og racens oprindelse på det vulkanske Island, hvor jordbunden har en anderledes mineralsammensætning, givet næring til to sejlivede forestillinger om fodring af islandske heste:
Begge påstande lyder umiddelbart logiske. Men når man ser på forskningen, er konklusionen mere nuanceret. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at fastsætte særlige, racespecifikke normer for hverken selen eller zink til islandske heste. Men hvad angår zink, giver det mening at en underforsyning eller dårlig kilde til mineralet, får en tydeligere betydning for disse heste, end en tilsvarende hest med mindre pels og hår.
Foderplanen bør derfor tage udgangspunkt i hestens samlede ration, grovfoderets indhold, kropsvægt, huld, alder, arbejdsniveau og eventuelle sundhedsproblemer – ikke i racens ry alene.
Du vil her i blodindlægget kunne læse nærmere om forskningen, der ligger på området.
Den islandske hest er ofte nøjsom, men har stadig behov for en afbalanceret tilførsel af protein, vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Der er ikke dokumentation for, at racen generelt behøver mindre selen eller ekstra zink. Foderplanen bør derfor baseres på grovfoderanalyse, huld, arbejdsniveau og individuelle behov – ikke på racemyter.
Den islandske hest er udviklet gennem århundreder under krævende forhold. Racen er generelt god til at holde huld på en forholdsvis energifattig ration, og et studie, der sammenlignede islandske heste og travheste på samme type grovfoder, fandt forskelle i både vægtudvikling og den metaboliske respons. Det understøtter erfaringen med, at mange islændere er nøjsomme, men de kan ikke undvære essentielle vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer (Ragnarsson et al., 2010).
Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at ikke alle individer af den islandske hest er ens, og en individuel tilpasset foderplan er afgørende for den enkelte hests trivsel.
Det er afgørende at skelne mellem energi og andre næringsstoffer. En nøjsom hest har typisk ikke behov for ekstra kalorier udover, hvad den får fra grovfoderet. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, hvis du reducerer i krybbefoderet for at styre vægten. Det kan hurtigt give mangel på vigtige vitaminer og mineraler, hvis det ikke suppleres andet steds fra.
Grovfoderet er hestens fundament – ligegyldigt om det er en islandsk hest, dansk varmblod, fuldblod eller anden race. Det leverer fibre, energi, protein og en del vitaminer og mineraler, understøtter tarmens vigtige mikrobiom og giver vigtig tyggetid og spytproduktion. Men grovfoderets næringsindhold varierer betydeligt, og udseendet fortæller ikke, om der er nok zink, kobber eller selen i. Derfor er en grovfoderanalyse det mest præcise sted at begynde.
Du kan her læse mere om at fodre den nøjsomme hest!
Foruden at være en nøjsom hest, der tit er overvægtig, er den islandske hest, en race, hvor der værnes om hud og pels. Praktisk opleves de islandske heste at være mere sensible og eventuelle udfordringer i pels og hud opleves større, da disse heste har en stor andel pels, man og hale.
En flot pels er ikke resultatet af én enkelt ingrediens.
Hår, pels og horn består hovedsageligt af keratin, og keratindannelsen kræver blandt andet en tilstrækkelig forsyning af protein og aminosyrer. Zink og kobber indgår i en række enzymsystemer og har betydning for normal hudfunktion, hårdannelse og pigmentering. Essentielle fedtsyrer bidrager til hudens barriere og normale immunfunktion, mens blandt andet selen og E-vitamin indgår i kroppens antioxidative forsvar.
Du kan læse mere om pels og ernæring her!
Det betyder, at en mat pels, skæl, hårtab, kløe eller hudirritation ikke automatisk kan oversættes til “zinkmangel”. Symptomerne er uspecifikke og kan blandt andet hænge sammen med parasitter, overfølsomhed, hormonelle forhold, ubalance i den samlede ration eller utilstrækkeligt protein.
I en undersøgelse af fodringspraksis i Island og hos islandske heste efter import til Tyskland fandt forskerne meget lave selenkoncentrationer i islandsk grovfoder og lave værdier i hestenes plasma. Efter import steg plasmakoncentrationen, især når hestene fik mineral- eller tilskudsfoder. Forskerne observerede samtidig ikke de sygdomstegn, man kunne forvente ved lav selenstatus i blodet hos hestene i Island. De rejste derfor en hypotese om, at racen kunne være tilpasset en mindre selenforsyning, eller at andre antioxidative mekanismer kunne kompensere for den manglende selen (Vervuert et al., 2004).
Det er en interessant hypotese men ikke det samme som dokumentation for, at den islandske hest skulle have et lavere genetisk eller fysiologisk behov. Undersøgelsen fastlagde ikke en racespecifik selen-norm, og forfatterne efterlyste selv yderligere forskning på området, som dog ikke er blevet foretaget.
Det er dog denne undersøgelse, som formentlig ligger til grund for denne kommentar i de gængse mineralblodprøver til heste, og som har givet forvirringen omkring selen til den islandske hest:
Bemærk at de skriver ”may”, som i princippet betyder, at de ikke er sikre på, at det er gældende, at islandske heste har lavere referenceniveauer i blodet end andre hesteracer.
En islandsk hest bør derfor hverken have mindre selen eller mere selen end andre hesteracer “bare for en sikkerheds skyld”. Selen er et essentielt mineral, men afstanden mellem utilstrækkelig og for høj tilførsel er relativt lille. Derfor skal alle kilder tælles med: grovfoder, græs, fuldfoder og separate tilskud.
Den mest fagligt holdbare fremgangsmåde ved tildeling er selen til den islandske heste er derfor at:
At heste i én undersøgelse fungerede med lave plasmaværdier, beviser altså ikke, at alle islandske heste trives bedst under almindelige referenceområder.
Omvendt bør man heller ikke forsøge at “rette” et formodet højt tal aggressivt uden at kende hele foderplanen.
Du kan her læse, hvilken betydning for meget selen har for hesten!
Zink er uden tvivl vigtigt. Mineralet medvirker i processer, der er centrale for celledeling, hudens vedligeholdelse, sårheling og hårdannelse. Men det betyder ikke automatisk, at en hest med mere pels har et højere dagligt zinkbehov pr. kilo kropsvægt.
Et studie af 104 islandske heste undersøgte zink i plasma og blodceller i relation til blandt andet besætning, køn, alder og sæsonbetinget hudirritation. Plasmazink varierede mellem besætninger, mens de øvrige mål ikke viste et enkelt mønster (Kolm, Helsberg & Gemeiner, 2005). En anden undersøgelse fandt ingen sikker forskel i plasma-zink mellem islandske heste med sæsonbetinget hudirritation og raske kontroller. Der var en svag sammenhæng mellem lavere plas-mazink og større symptomgrad, men den forklarede kun en lille del af variationen og blev vurderet som klinisk beskeden (Stark, Schneider & Gemeiner, 2001).
Også Vervuert og kolleger beskrev marginal zinkforsyning fra grovfoder både i Island og Tyskland, men konkluderede, at der ikke kunne forventes et generelt, racespecifikt forhøjet zinkbehov hos den raske islandske hest. Behovet for mere målrettet zinktilførsel ved udfordringer krævede yderligere undersøgelse.
Den store andel pels og hår er derfor en god anledning til at sikre, at rationens zinkforsyning er tilstrækkelig – ikke et argument for blindt at lægge et ekstra zinktilskud oveni.
Et studie med 18 engelske fuldblodsheste sammenlignede en kontrolration med foder indeholdende zink og kobber i henholdsvis organisk og uorganisk form. Efter 110 dage havde hårene fra gruppen med organiske sporstoffer øget styrke og elasticitet. Studiet peger på, at sporstoffernes kemiske form kan påvirke hårets mekaniske egenskaber (Kania et al., 2010).
Et dansk klinisk arbejde fulgte syv heste med hudlidelser på den nederste del af benene under oral tilførsel af organisk zink. Der blev observeret klare kliniske forbedringer og stigende zinkkoncentration i håret. Resultaterne er interessante, men kan ikke bekræfte at velfungerende islandske heste som race, har behov for ekstra zink, nærmere at det kan gøre en forskel, hvis hestene har problemer (Lene Norman Vad, 2010).
Organisk bundne sporstoffer, som zink, er altså relevante i en velafstemt ration, særligt til heste, som har udfordringer med pels, hud og hår.
I en svensk spørgeskemaundersøgelse af 441 islandske heste havde 26,2 % af de importerede islandske heste sæsonbetinget hudirritation mod 6,7 % af de svenskfødte. Risikoen var derfor mere end seks gange højere hos de importerede heste (Broström, Larsson & Troedsson, 1987).
Det er helt sikkert derfor, at der er så stor fokus på huden og pelsens kvalitet, hos ejere af de islandske heste og med de tidligere undersøgelser af hud- og pelskvalitet, giver det mening at have fokus på særligt zinkindholdet i hestens ration.
Det er dog den dækkende foderplan, som giver den bedste støtte for normal hud og immunfunktion, men foder kan ikke stå alene som forebyggelse eller behandling af sæsonbetinget hudirritation. Effektiv insektbeskyttelse, management, hudpleje og dyrlægefaglig udredning er mindst lige så vigtigt.
Du kan læse mere herom i dette blogindlæg!
Man forventer, at det er det pludselige møde med mitterne, som de importeret islandske heste har svært ved at håndtere. Mitten lever ikke i Island, men udgør til gengæld en stor del af insektbelastningen i Skandinavien.
Når græs erstattes af hø eller wrap, falder tilførslen af friske plantefedtsyrer typisk. En relevant kilde til omega-3 kan derfor overvejes som del af den samlede ration. Fedtsyrerne indgår i cellemembraner og i reguleringen af immunprocesser.
Et mindre studie har desuden fundet reduceret reaktion ved hudtest hos heste med sæsonbetinget hudirritation efter tilskud af hørfrø, men det bør ses som understøttende ernæring.
Du kan læse mere om omega 3 fedtsyrer og huden lige her!
Under pelsskifte er det lige så vigtigt at se på rationens protein og aminosyrekvalitet. Hvis hesten får rigeligt med zink, men for lidt anvendeligt protein, mangler kroppen stadig byggesten til keratin.
Hud- og pelsfodring handler derfor om helheden: energi i passende mængde, tilstrækkeligt kvalitetsprotein, balancerede mineraler og relevante fedtsyrer.
Brug denne rækkefølge frem for at starte med et enkelt tilskud:
Når grovfoderet er vurderet, kan krybbefoderet vælges efter hestens energibehov – uden at gå på kompromis med vitaminer, mineraler og aminosyrer.
| Hestetype | Ernæringsmæssigt fokus | Muligt valg fra HestaMix-serien |
| Den meget nøjsomme eller overvægtige islænder | Koncentrerede næringsstoffer i en lille fodermængde og begrænset ekstra energi | Hesta Mix Light Energy |
| Islænderen i træning med fokus på muskulatur | Kvalitetsprotein, essentielle aminosyrer og en afstemt vitamin- og mineralforsyning | Hesta Mix Pellets |
| Islænderen med et større energibehov | Mere energi til arbejde kombineret med fibre, protein, vitaminer og mineraler | Hesta Mix Müsli |
Hesta Mix-serien er blevet udviklet på baggrund af et forsøg, som St. Hippolyt gennemførte i 1997 på det tyske islænderstutteri Hesta Borg, i samarbejde med en dyrlæge og en biokemiker. Formålet var at undersøge årsagerne til hud- og pelsproblemer hos islandske heste.
Forsøgshestene led af sæsonbetinget hudirritation og udtalt zinkmangel. Med en målrettet foderplan baseret på letoptagelige organiske sporstoffer opnåede man langsigtede forbedringer af hestenes hud og pels. Resultaterne dannede grundlag for Hesta Mix-serien og tilskudsprodukterne Hesta Plus, som er udviklet til at afhjælpe mangel på mikromineraler.
Hesta Mix-serien er målrettet specialracer og nøjsomme heste, der har behov for at få dækket deres næringsstofbehov gennem en forholdsvis lille daglig fodermængde.
Produkterne har et højt indhold af vitaminer og mineraler, herunder zink, kobber og biotin, i letoptagelige former, som hesten kan udnytte. Flere af næringsstofferne bidrager til en normal hudfunktion og til vedligeholdelse af pels og hove. Produkterne indeholder desuden urter, olier og olieholdige frø.
Det er dog afgørende, at både produkt og dosering tilpasses den samlede foderration. Gives et foder i mindre mængder end anbefalet, dækker det ikke nødvendigvis hestens behov fuldt ud. Kombineres flere vitamin- og mineralberigede produkter, kan tilførslen af enkelte mineraler omvendt blive for høj.
Den islandske hest er ofte nøjsom på energi, men dens behov for essentielle næringsstoffer forsvinder ikke. Dens kraftige pels gør en korrekt forsyning af protein, fedtsyrer, zink, kobber, selen og øvrige næringsstoffer vigtig, men dokumenterer ikke i sig selv et ekstra zinkbehov.
Den bedste vej til sund hud, stærke hår og en funktionel pels er derfor hverken “mere zink” eller “mindre selen” som standard. Det er en analyseret, afbalanceret ration, der passer til den enkelte hests huld, arbejde, miljø og helbred.
Ønsker du konkret vejledning til din islandske hest?
Kontakt da gerne din lokale konsulent for nærmere vejledning. Du finder oplysningerne på hjemmesiden under rådgivning!
Nej, der findes ikke tilstrækkelig dokumentation for et særligt lavt selenbehov. Den samlede tilførsel bør beregnes ud fra hele foderrationen, da både mangel og overforsyning kan være problematisk.
Ikke nødvendigvis. Zink er vigtigt for hud og hår, men en stor pels er ikke i sig selv bevis på et større behov. Zink bør vurderes sammen med blandt andet kobber, protein og fedtsyrer.
Start med en grovfoderanalyse, og vurder derefter hestens vægt, huld, alder, arbejdsniveau og sundhed. Vælg et foder, der dækker næringsbehovet uden at tilføre unødvendig energi.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
