Den sunde hov – hvordan ser den ud?
Mange er nok ikke i tvivl om, hvad en usund hov er!
0
0
Når en hest pludselig bliver markant øm på flere hove samtidig, typisk forhovene, bør du dog være særligt opmærksom.
De fleste hesteejere vil på et tidspunkt opleve, at deres hest bliver øm i hovene. Årsagerne kan være mange og varierer fra relativt harmløse forhold til mere alvorlige lidelser. En hest kan eksempelvis blive øm efter beskæring, ved skift mellem forskellige underlag, som følge af hovbylder, hovsenebensproblemer eller belastningsskader. Nogle heste reagerer også på meget hårdt eller stenet terræn, mens andre udvikler ømhed som følge af sygdomme eller stofskifteforstyrrelser.
Når en hest pludselig bliver markant øm på flere hove samtidig, typisk forhovene, bør du dog være særligt opmærksom. En af de mest alvorlige årsager til akut ømme hove er en nedbrydende tilstand i hovens lameller, som kræver hurtig handling og korrekt håndtering.
Ved akut ømme hove opstår der en nedbrydende tilstand i de fine strukturer, som forbinder hovkapslen med hovbenet, også kaldet lameller. Disse strukturer fungerer som et avanceret ophængssystem, der virker ligesom velcro, og som holder hovbenet på plads inde i hoven.
Når den nedbrydende tilstand udvikler sig, svækkes forbindelsen mellem hovkapsel og hovben. I alvorlige tilfælde kan hovbenets position ændre sig, hvilket kan medføre varige skader og langvarige problemer for hesten.
Tilstanden er meget smertefuld og skal altid betragtes som en akut situation, hvor dyrlægen skal involveres.
Symptomerne kan udvikle sig hurtigt og varierer i sværhedsgrad.
Mange heste viser flere af følgende tegn:
Nogle heste ligger mere ned end normalt, mens andre virker generelt utilpasse eller smertepåvirkede.
Der findes ikke én enkelt årsag. Tilstanden kan udløses af flere forskellige faktorer, som ofte påvirker hestens stofskifte eller fordøjelsessystem.
En af årsagerne til akut ømme hove er et for højt indtag af letfordøjelige kulhydrater, især sukker og stivelse. Hestens fordøjelsessystem er udviklet til at omsætte store mængder fibre fra grovfoder, men når den får for mange letfordøjelige kulhydrater på én gang, kan det skabe problemer i fordøjelseskanalen.
Det kan f.eks. ske ved:
Når hesten indtager mere sukker og stivelse, end tyndtarmen kan nå at fordøje og optage, vil en del af disse kulhydrater passere videre til stortarmen. Her kan de ændre balancen i tarmens mikroorganismer, så nogle bakterier formerer sig kraftigt, mens andre reduceres. Denne ubalance kan føre til ændringer i tarmmiljøet og frigivelse af stoffer, som kan påvirke kroppen negativt.
Samtidig kan der opstå en reaktion, som påvirker blodcirkulationen og de følsomme lameller i hoven. Når lamellerne påvirkes på denne måde, kan der opstå ømheder, varme i hovene og i værste fald skader på hovens indre strukturer.
Overvægt er en af de vigtigste risikofaktorer i forbindelse med akut ømme hove. Risikoen skyldes ikke alene den ekstra belastning på hestens ben og hove, men i høj grad de stofskiftemæssige forandringer, som følger med et for højt fedtindhold på kroppen.
Fedtvæv fungerer nemlig som et aktivt hormonproducerende organ. Når en hest bliver overvægtig, frigiver fedtvævet en række signalstoffer og hormoner, som kan påvirke kroppens insulinfølsomhed. Dette kan skabe en øge risiko for forstyrrelser i sukkerstofskiftet.
Særligt fedtdepoter omkring halskammen, skulderpartiet, bag skuldrene og ved haleroden kan være tegn på, at hesten har udviklet metaboliske udfordringer. Mange ponyracer, nøjsomme hesteracer og letfodrede heste er genetisk disponeret for at lagre energi effektivt, hvilket gør dem mere udsatte for både overvægt og efterfølgende problemer med akut ømme hove.
Forskning har vist, at risikoen stiger markant hos heste med forhøjet fedtprocent, selv når de ikke nødvendigvis virker ekstremt overvægtige ved første øjekast. Derfor er regelmæssig vurdering af huld og kropssammensætning et vigtigt redskab i forebyggelsen.
Insulinresistens er en af de bedst dokumenterede årsager til akut ømme hove og udgør op til ca. 90% af tilfældene. Ved insulinresistens reagerer kroppens celler dårligere på hormonet insulin, som normalt hjælper med at transportere glukose fra blodet ind i vævene. For at kompensere producerer kroppen større mængder insulin, hvilket fører til forhøjede insulinniveauer i blodet.
Det er i dag veldokumenteret, at forhøjede insulinkoncentrationer i sig selv kan skade de følsomme strukturer i hoven og udløse akut ømme hove. Høje insulinniveauer påvirker blodforsyningen og de mikroskopiske forbindelser mellem hovben og hovkapsel, hvilket kan svække hovens lamelsystem.
Insulinresistens ses ofte som en del af Equine Metabolic Syndrome (EMS), også kaldet metabolisk syndrom hos heste. Heste med EMS er typisk letfodrede, har tendens til fedtdepoter på bestemte områder af kroppen og udvikler lettere forhøjede insulinniveauer efter indtagelse af sukker og stivelse.
For heste med insulinresistens eller EMS kan selv relativt små mængder sukkerholdigt græs eller foder være nok til at skabe en kraftig insulinrespons. Derfor er nøje kontrol med sukker- og stivelsesindholdet i den samlede diæt ofte en afgørende del af både forebyggelse og langsigtet håndtering. Regelmæssige blodprøver og samarbejde med dyrlæge kan være nødvendigt for at identificere og overvåge disse tilstande, så risikoen for tilbagevendende episoder reduceres mest muligt.
I sjældnere tilfælde kan tilstanden opstå som følge af overbelastning af et ben, eksempelvis hvis hesten i længere tid aflaster et andet ben på grund af skade.
Mistænker man akut ømme hove, bør dyrlægen kontaktes hurtigst muligt. Jo tidligere behandlingen sættes i gang, desto større er sandsynligheden for et godt resultat.
Mens man afventer dyrlægen, kan følgende være relevant:
Foderstyringen spiller en afgørende rolle både i forebyggelse og håndtering af akut ømme hove.
Målet er at reducere mængden af sukker og stivelse i den samlede foderration og samtidig sikre, at hesten får dækket sit behov for fibre, vitaminer, mineraler og essentielle næringsstoffer, som protein og omega-3 fedtsyrer.
For mange heste vil det derfor være relevant at:
For heste med tendens til akut ømme hove er græsning ofte en af de største udfordringer i det daglige management. Mange forbinder risikoen med frodigt forårsgræs, men sukkerindholdet i græs kan faktisk variere betydeligt gennem hele græsningssæsonen. Indholdet påvirkes blandt andet af græssets vækststadie, temperatur, sollys, nedbør og tidspunktet på dagen.
Græs producerer sukker gennem fotosyntesen, og på solrige dage kan sukkerindholdet derfor stige markant. Hvis nætterne samtidig er kolde, bruger græsset mindre af det producerede sukker til vækst, hvilket betyder, at sukkeret ophobes i planten. Netop derfor kan perioder med solrige dage og kølige nætter være særligt problematiske for udsatte heste.
Særligt om foråret, hvor græsset vokser hurtigt, men også om efteråret, kan sukkerindholdet nå niveauer, som øger risikoen for problemer hos følsomme heste. Derfor bør udlukning på græs altid ske gradvist, så hestens fordøjelsessystem får tid til at tilpasse sig. Det kan være en fordel at starte med ganske korte græsningstider og langsomt øge tiden over flere uger, samtidig med at hestens trivsel og hovstatus overvåges nøje. Det kan også være en fordel at starte indgræsningen senere på sæsonen end normalt, da sukkerindholdet i græsset normalt her er mere stabilt.
For nogle heste kan det være nødvendigt at begrænse græsoptagelsen gennem forskellige managementtiltag. Det kan eksempelvis være mindre folde med begrænset græsmængde, brug af track-systemer, opdeling af folden eller anvendelse af græsreducerende løsninger som mundkurv. Samtidig bør hesten have adgang til et passende grovfoder med lavt sukkerindhold, så den fortsat får dækket sit behov for fibre.
I nogle tilfælde er risikoen dog så høj, at man bør overveje, om den pågældende hest overhovedet skal have adgang til græs. Dette gælder især heste med tidligere episoder med akut ømme hove, insulinresistens eller andre stofskifteforstyrrelser. Her kan en græsfri løsning med analyseret grovfoder være den sikreste måde at minimere risikoen for tilbagefald på.
Mange heste kommer sig godt efter en episode med akut ømme hove, især hvis problemet opdages tidligt, og årsagen håndteres korrekt.
Prognosen afhænger blandt andet af:
Selv efter bedring er det vigtigt at fortsætte med en målrettet fodrings- og managementstrategi for at mindske risikoen for tilbagefald.
Akut ømme hove er en alvorlig tilstand, men risikoen kan reduceres betydeligt gennem korrekt fodring, passende vægtkontrol og godt management. Ved at være opmærksom på hestens foderindtag, kropskondition og eventuelle stofskifteudfordringer kan mange tilfælde forebygges, før de udvikler sig til et alvorligt problem.
En sund tarmfunktion, korrekt huld, et stabilt stofskifte og en velafbalanceret foderration er nogle af de vigtigste byggesten i arbejdet med at holde hestens hove sunde og velfungerende.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
