0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Sikker betaling med kreditkort og MobilePay

Din hests immunforsvar er afhængig af omega-3 fedtsyrer!

Både omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer er essentielle for hesten og skal tilføres i diæten, da hesten ikke selv kan producere disse ud fra andre næringsstoffer.

Din hests immunforsvar er en meget kompleks størrelse, som påvirkes af mange forskellige ting.

Læs vores blogindlæg om emnet her!

Men en af de ting, som vi ved immunforsvaret er meget afhængigt af for at være i balance, er omega-3 fedtsyrer!

 

Omega-3 fedtsyrer

er en gruppe af forskellige fedtsyrer kaldet α-linolensyre (ALA), eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). ALA findes i nødder, frø og andre vegetabilske kilder, hvorimod EPA og DHA primært findes i animalske kilder, såsom fiskeolie. EPA og DHA er såkaldte biologiske aktive, og dem, som kan gøre en stor forskel for immunforsvaret hos din hest.

Både omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer er essentielle for hesten og skal tilføres i diæten, da hesten ikke selv kan producere disse ud fra andre næringsstoffer.

EPA og DHA (omega-3 fedtsyrer) kan også syntetiseres fra ALA. Dette er hestens primære kilde til EPA og DHA. Det er dog en proces, der involverer flere trin med af en lang række af enzymer. Syntesen sker med meget lav hastighed hos pattedyr, som hesten er.

Desuden er der konkurrence mellem omega 3-fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer om de enzymer, som indgår i omdannelsen. Derfor kan omdannelsen af ALA til EPA og DHA formindskes, når hesten får for store mængder omega-6 fedtsyrer, og det er derfor, man snakker om, at forholdet mellem de to grupper af fedtsyrer skal være 4 omega-3 fedtsyrer til 1 omega-6 fedtsyrer. Der forelægger dog ikke konkret forskning på området i forhold til heste. Men da hestens naturlige foder har dette forhold, forventes det, at det er passende for vores moderne heste.

Det interessante er dog, at disse omega-3 fedtsyrer har vist sig at have såkaldte immunregulerende egenskaber. Dette betyder, at de kan understøtte et immunforsvar som er i overberedskab og dermed få det til at balancere bedre igen.

 

Omega-3 fedtsyrerne indbygges i cellernes membran, og virker her beskyttende imod skadelige processer i hestens krop.

Fedtsyrerne bruges nemlig til produktionen af blandt andet leukotriner, thromboxaner og prostaglandiner, som er hormonlignende stoffer og blandt andet vigtige i forbindelse med hestens immunforsvar.

Thromboxaner har effekt i blodets størkningsevne, leukotriner er vigtige for luftvejenes funktion og prostaglandiner er vigtige for den inflammatoriske respons i hestens krop.

 

Har du derfor en hest med følgende udfordringer,

er det en god idé at have fokus på fedtsyrerbalancen og tildelingen til din hest:

  • Reagere på insektstik
  • Kløende, skællet hud
  • Svært ved at tabe sig
  • Udfordringer i luftvejene
  • Udfordringerne i leddene
  • Hård træning

Eller er en avlshoppe eller en ung hest i vækst.

 

Som du kan læse, er omega-3 fedtsyrerne vigtige for mange funktioner i din hests krop.

 

Der hvor vi dog oplever den største forskel er ved ubalancer i immunforsvaret, hvor der kan opleves for kraftige reaktioner på insekter med kløe og skællet pels til følge.

 

Et interessant lille studie

udført i 2002 har blandt andet vist, hvorfor vi oplever denne forskel!

Forsøget viste at hørfrø, som indeholder 19.1 % (ALA) omega-3 fedtsyrer imod kun 5,6 % omega-6 fedtsyrer havde en effekt på hestens huds reaktion på spyt fra mitter. Hestene blev her fodret med 500 g hørfrø til en 500 kg hest (eller hvad der svarer til 100 ml hørfrøolie) om dagen over 42 dage.  Området hvor huden blev udsat for spyttet blev mindre hævet efter de 42 dages fodring med hørfrø!

 

Er du i tvivl om din hest får nok af de gode fedtsyrer eller om balancen er i orden?

Så tag endelig fat i din lokale konsulent eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt.

 

https://feedxl.com/29-omega-3/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6834330/

https://drkhorsesense.wordpress.com/2017/04/30/understanding-fat-and-fatty-acids/

 

 

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os