0
Forside Artikler Alt om omega-3 fedtsyrer til heste!

Alt om omega-3 fedtsyrer til heste!

Men ved du egentlig præcis, hvad det er, hvorfor hesten har brug for det, og hvordan du balancerer en foderplan med omega-3? Det giver vi dig et svar på i dette blogindlæg. Det er også interessant, at vi faktisk ved, at essentielle fedtsyrer er supervigtige for hesten, men vi ved ikke præcis, hvor meget hesten […]

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 1. januar 2026

Men ved du egentlig præcis, hvad det er, hvorfor hesten har brug for det, og hvordan du balancerer en foderplan med omega-3?

Det giver vi dig et svar på i dette blogindlæg. Det er også interessant, at vi faktisk ved, at essentielle fedtsyrer er supervigtige for hesten, men vi ved ikke præcis, hvor meget hesten har brug for. Heller ikke hvordan den korrekte balance mellem omega-3 og omega-6 bør være. Dette emne diskuteres meget i fagkredse!

 

Hvad er omega-3 fedtsyrer?

Omega-3 er et ord, der bruges til at beskrive den gruppe af essentielle fedtsyrer, som skal suppleres i hestens fodring.

Omega-3 og omega-6 referer til, hvor den første dobbeltbinding mellem kulstofatomerne sidder, regnet fra enden af fedtsyren.

Der er overordnet tre typer omega-3 fedtsyrer:

  • den kortkædede alfa-linolensyre (ALA) (udvundet fra planter)
  • den langkædede eicosapentaensyre (EPA)
  • og docohexaensyre (DHA) (som næsten udelukkende er tilgængelige fra fede fisk eller andre marine kilder).

 

ALA er den eneste kilde til omega-3 fedtsyrer, som findes naturligt i hestens diæt, mens EPA og DHA er de biologisk aktive former af omega-3 fedtsyrer. ALA er særlig godt repræsenteret i sommergræs, men tabes til dels i vintergræs, og når sommergræsset konserveres til grovfoder.

Hesten kan selv omdanne og forlænge ALA til EPA og DHA via en enzymatisk biokemisk proces i kroppen.

 

Grunden til, at omega-3 fedtsyrerne er vigtige for hesten er, at de indgår som vigtige bestanddele i alle hestens cellemembraner. De har betydning for cellemembranens struktur og funktion og er vigtige i udviklingen af centralnervesystemet og immunforsvaret. Omega-3 fedtsyrer er også vigtige for hingstens fertilitet, da de påvirker sædcellernes form og bevægelighed.

Samtidig er omega-3 fedtsyrer vigtige for produktionen af eicosanoider, leukotriener, prostaglandiner og thromboxaner. Alle er meget potente biokemiske stoffer og absolut essentielle for cellens normale funktion.

 

Hvorfor er forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer vigtigt?

Vi har stor fokus på forholdet mellem de enkelte omega-fedtsyrer. Men hvorfor er det vigtigt?

Først lidt om omega-6 fedtsyren. Denne er en anden essentiel fedtsyre, som hesten også skal have tilført i sin diæt. Den er relativt kort, når den kommer fra plantekilder og kaldes for linolsyre. Denne omdannes til de biologiske aktive langkædede former af omega-6, kendt som dihomo-gamma-linolensyre (DGLA) og arachidonsyre (AA). Omega-6 er også en vigtig bestanddel af cellevægge og spiller også en rolle i dannelsen af leukotrener, prostaglandiner og thromboxaner, ligesom omega-3 fedtsyrerne. Det er blot nogle andre former, og alle former er vigtige for cellens funktion. Det handler her om balancen mellem de biokemiske stoffer, for at cellen kan fungere optimalt.

Det er netop i omdannelsen fra den oprindelige form af både omega-3 og omega-6 fedtsyrerne, at forholdet er vigtigt. De to fedtsyrer bruger det samme enzym i det først trin af omdannelsen til de biologiske aktive former af både omega-3 og omega-6.

Og hvis der i cellen er for meget omega-6 til stede, vil dette udkonkurrere omega-3. Det betyder, at balancen mellem prostaglandiner fra henholdsvis omega-3 og omega-6 fedtsyrer forskubbes, og vi får en uheldig sammensætning af prostaglandinerne i hestens krop. Dette kan føre til en lang række uheldige udfordringer.

Et interessant forhold er, at smertestillende produkter med virkningsstoffet phenylbutazon faktisk stopper omdannelsen af omega-6 fedtsyrer til prostaglandiner!

For at omdannelsen af ALA til DHA og EPA kan forløbe korrekt, skal der også bruges næringsstoffer som biotin, E-vitamin, zink, B12-vitamin og B6-vitamin. Ligesom med så meget andet, er det den samlede indsats fra mange forskellige næringsstoffer, som sikrer, at hestens krop fungerer optimal.

 

Hvad skal det korrekte forhold mellem omega-3 og -6 være?

Der er til dato ikke fastlagt et videnskabeligt korrekt forhold mellem disse to fedtsyrer til heste. Derfor arbejder vi med anbefalinger frem for direkte retningslinjer. Anbefalingerne tager udgangspunkt i, hvordan balancen er i hestens naturlige foder, som er frisk græs og urter. Dette indeholder betydeligt mere omega-3 end omega-6, og man mener derfor, at det optimale forhold til heste er ca. 3-4 gange så meget omega-3 som omega-6.

 

 

Omega-3 og omega-6 i forskellige typer foderingredienser

Generelt indeholder grovfoder, græs og urter mere omega-3 end omega-6, mens kornprodukter indeholder mere omega-6 end omega-3.

Oliefrø, som solsikke, hørfrø, chiafrø og raps har generelt et højt indhold af essentielle fedtsyrer. Men der er temmelig stor forskel på mængderne af omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Solsikkefrø indeholder fx 200 gange mere omega-6 end omega-3, mens hørfrø indeholder ca. 3,5 gange så meget omega-3, som omega-6.

Heste, hvis diæt primært består af grovfoder, grønne fibre, urter og de rigtige olieholdige frø, som hørfrø, får således mere omega-3 end omega-6, og har derfor ikke behov for et supplement. Men til heste, hvis diæt indeholder en større mængde korn og en stor mængde af fx solsikke- eller rapsolie eller solsikkefrø, kan det give mening at supplere med ekstra omega-3 fedtsyrer for at rette på balancen. Det samme gælder, hvis hesten går på jordfold året rundt og ikke spiser frisk græs om sommeren.

 

 

Hvornår kan det give mening at supplere hesten med omega-3 fedtsyrer?

Der er udført et mindre antal undersøgelser af virkningen af omega-3 fedtsyrer hos heste, men den meste viden kommer fra forskning på andre dyrearter såvel som mennesker.

 

Et interessant studie udført i 2002 har vist, hvorfor hørfrø med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, er særligt gode, når der er udfordringer med immunforsvaret!

Forsøget viste, at hørfrø som indeholder 19.1 % (ALA) omega-3 fedtsyrer og 5,6 % omega-6 fedtsyrer havde en effekt på hestens huds reaktion på spyt fra mitter.

Hestene i forsøget blev fodret med 500 g hørfrø til en 500 kg hest (eller hvad der svarer til 100 ml hørfrøolie) om dagen i 42 dage.  Det hudområde, der blev udsat for spyt fra mitter, hævede mindre efter de 42 dage med hørfrøfodring!

 

Der findes også et forsøg fra 2009, der viser, at heste, der blev suppleret med DHA og EPA i fodringen, havde en lavere mængde hvide blodlegemer samt en lavere mængde af prostaglandin-hormonet, som smertestillende medicin hæmmer, i ledvæske og led. Derfor var hestene bedre gående og havde en bedre ledfunktion, når de blev suppleret.

 

Et andet forsøg fra 2009 undersøgte hingstes sædkvalitet, når deres foder blev suppleret med DHA. Forsøget viste ingen forskel i den friske sæd fra ikke-supplerede hingste og supplerede hingste. Men jo længere tid sæden var kølet, jo større forskel var der på de to grupper hingstes sæd. Sædkvaliteten efter nedkøling var beder fra hingste, der blev suppleret med DHA i foderet.

 

Et forsøg fra 2010 undersøgte blods indhold af EPA og DHA. Dette forsøg viste, at 60 ml fiskeolie øgede indholdet i blodet, mens 60 ml majsolie faktisk reducerede blodets indhold af EPA.

I 2012 rapporterede samme forsker en forbedret insulinfølsomhed hos heste, der blev suppleret med omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie.

 

Dette betyder, at har du en hest med forskellige problemer, på trods af en god og balanceret basisfodring, kan det give mening at have ekstra fokus på omega-3 fedtsyrer og give et supplement.

 

 

Hvordan kan du supplere med omega-3 fedtsyrer?

Du kan supplere din hest med omega-3 fedtsyrer på flere måder. Vi anbefaler at bruge hørfrø. Enten hele hørfrø eller hørfrøolie. I hørfrøkage, som er et restprodukt fra oliepresning, er der ikke meget god olie tilbage, og det kan ikke tilføre ret meget omega-3.

Olien i hørfrø indeholder ca. 50% omega-3 fedtsyrer i form af ALA, som hesten selv kan omdanne til DHA og EPA via sine biokemiske processer – hvis altså hesten får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, samt ikke får for meget omega-6 fedtsyrer i sit foder.

 

Du kan læse meget mere om hørfrø lige her:

Brune vs. gule hørfrø!

Hørfrø og dets slim!

 

 

Er du i tvivl om, hvorvidt din hest får nok omega-3 i forhold til omega-6?

Så kontakt din lokale konsulent for nærmere vejledning. Du tager blot fat i konsulenten direkte, eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

 

Kilder

O’Neill, Wendy et al. Flaxseed (Linum usitatissimum) supplementation associated with reduced skin test lesional area in horses with Culicoides hypersensitivity. Can J Vet Res. 2002.

https://feedxl.com/29-omega-3/#:~:text=There%20are%20various%20ways%20to,Newsletter%20%23%2022%20Feeding%20Flaxseed).

Hess, T. et al. Effects of n-3 Fatty Acid Supplementation on Insulin Sensitivity in Horses. J Equine Vet Sci. 2013.

https://madbarn.com/omega-3-benefits-for-horses/?srsltid=AfmBOoqcD4zgeerGtEbtHwEDVonCrN67bgcfDkDyTHBINwYdyyhukyE7

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?