0
– Fordele og de relevante bekymringer
Endnu engang dykker vi ned i en foderingrediens. En foderingrediens, som vi først er begyndt at bruge i 2014, da vi her kunne skaffe en GMO-fri tysk produceret soja. Igennem blogindlægget her, vil du forstå, hvorfor netop det er vigtigt for os.
Soja er en diskuteret foderingrediens til heste. Det har yderst mange positive egenskaber for vores heste, men hesteejere er tit bange for rygterne om hormonforstyrrende stoffer, GMO, omegafedtsyrebalancen og foderingrediens-sensitivitet. Vi vil her i blogindlægget gå i dybden med disse ting og forsøge at klarlægge, hvad der er op og ned i fakta og rygter.
Soja er en bælgplante, ligesom lucerne, og kommer oprindeligt fra Østasien. Soja tilhører ærteblomstfamilien, og ligesom de andre bælgplanter er det særlige, at soja lever i en symbiose med nitrogenfikserende bakterier på plantes rødder. Det betyder, at indholdet af protein i sojaplanten er højt.
Det, der bruges fra sojaplanten, er frøene, også kendt som sojabønner. Det er her, næringsstofferne er mest koncentrerede.
Sojabønner indeholder følgende næringsstoffer:
Det er både den hele bønne, olien, oliekagen og skallerne, som kan bruges i hestefoder.
Soja dyrkes i store mængder i Sydamerika, hvor regnskove ryddes for at gøre plads til afgrøden. Dette har betydning for miljøet, da der frigives en stor mængde CO2 ved skovrydning. Samtidig bliver ingrediensen transporteret over lange afstanden, for at nå frem til bestemmelsesstedet, som fx Europa.
Den største fordel ved soja er det høje proteinindhold. Kvaliteten af aminosyrerne er også god, da soja indeholder en betydelig mængde af de essentielle aminosyrer, herunder ca. 30 g lysin/kg, ca. 15 g threonin/kg og ca. 39 g arginin/kg.
Det er vigtigt at bemærke, at sojabønner ikke bør fodres rå til heste. De skal bearbejdes korrekt, før de kan anvendes som hestefoder. Rå bønner indeholder anti-nutrienter som hæmmer proteinfordøjelsen, samt fytinsyre og lektiner, der kan hæmme optagelsen af flere mineraler, herunder calcium og magnesium.
Den mest brugte del af soja i hestefoder er sojaskrå. Dette er et biprodukt fra udvindingen af olien – altså et restprodukt, som også kaldes sojakage. I denne proces opkoncentreres proteinindholdet, da olien presses ud af råvaren. Sojaskrå har typisk et proteinindhold på 44-48 % pr. kg, og oliepresning reducerer nogle af anti-nutrienterne.
Du ser også, at sojaolien bruges i visse typer foder for at øge kalorieindholdet, da denne olie har en god smag for hesten. Det er også helt almindeligt at bruge selve sojaskallen, som har et højt indhold af letfordøjelige fibre.
Man varmebehandler typisk sojaskrået fra olieudvindingen yderligere, for at neutralisere de resterende anti-nutrienter. Blot en lille rest af de anti-nutrienter, som hæmmer proteinfordøjelsen, kan have stor betydning for hestens udnyttelse af protein i dens samlede diæt – og ikke kun i den tilførte soja.
Der findes forskellige måder at varmebehandle soja på for at komme anti-nutrienter til livs. Det gennemgående tema er en varmebehandling, som ødelægger disse stoffer.
Toastning er den helt traditionelle måde at gøre det på. Det bruges til mange forskellige råvarer.
Det er en proces, der involverer meget høje temperaturer i kort tid (900 grader i ca. 4 minutter). Varmen er så intens at blandt andet fedtsyrer og vitaminer går tabt.
Der er dog debat om, hvorvidt denne varmebehandling kan ændre proteinstrukturen i sojaskrået, hvilket kan nedsætte fordøjeligheden. Det der vil foregå der, er en såkaldte kulhydrat/protein- sammenklistring – den såkaldte Maillard reaktion. Hvis denne reaktion forløber under meget høje temperaturer (140 grader), kan der produceres akrylamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Fordi Maillard-reaktionen producerer vand, vil tilstedeværelsen af vand ved bearbejdningen ofte hæmme reaktionen.
Toastning er desuden en proces, som er meget energikrævende.
St. Hippolyt benytter en hydrotermisk forbehandling, hvor sojaen også er behandlet med gulerodsfermentat. Det er blandt andet for at undgå Maillard-reaktionen.
Under en hydrotermisk behandling, anvendes damp ved lavere temperaturer. Dette har vist sig at bevare proteinernes oprindelige struktur bedre, og både hele bønner og sojaskrå kan gennemgå denne proces.
Den hydrotermiske forbehandling foregår ved kun 85 grader og over længere tid end toastningen. Samtidig er der vand i form af damp involveret i processen. Maillard-reaktionen foregår derfor ikke i samme grad og akrylamid produceres ikke under varmebehandlingen. Vi opnår derved en bedre udnyttelsesgrad og fordøjelighed af proteinet.
Gulerodsfermentatet modificerer desuden proteinet, så det bliver endnu nemmere for hesten at optage.
Selvom processen tager længere tid, er det en mere energieffektiv måde at bearbejde råvarerne på, da der ikke skal bruges nær så meget energi til at holde temperaturen på 85 grader kontra 900 grader under toastningen.
Soja indeholder ikke kun anti-nutrienter, hvilket er en reel bekymring, men der er også andre problemer, som hesteejere kan være bekymrede over i forbindelse med soja, og disse vil vi belyse her.
En del af disse emner har været undersøgt hos mennesker og andre dyr, men ikke hos heste.
Men overordnet set mener forskningen, at soja er en god og sikker råvare at bruge til heste.
Det anslås at ca. 77 % af alt dyrket soja er GMO soja, altså genmodificeret.
Genmodificeringen består i at gøre sojaplanten resistens overfor sprøjtemidlet glyphosate (Round-up). Med denne modificering bliver det nemmere at dyrke soja med stort udbytte, da ukrudtet effektivt og nemt kan holdes nede på marken. Modificeringen er udviklet i 1985, men først godkendt i 1996.
Bekymringer omkring GMO er:
Der udføres løbende forskning på området for at sikre sikkerheden og den ernæringsmæssige kvalitet på GMO-afgrøder vs. GMO-frie afgrøder.
Der mangler pt forskning i heste, der sammenligner GMO med GMO-frie-foderingredienser, men der er intet bevis for, at fodring med GMO-soja er skadeligt for heste.
Bemærk dog, at der ligger forskning, som viser at heste med skader i slimhinden i maven, har et højere indhold af glyphosate i kroppen. Der er derfor en mulig sammenhæng mellem indtagelse af råvarer, der er behandlet med glyphosate og maveslimhindeskader.
Fytoøstrogener er en gruppe af plantebaserede stoffer, som kemisk set ligner hormonet østrogen. Derfor kan de binde sig til østrogenreceptorer i kroppen.
Nogle af disse stoffer kan blokere østrogenvirkningen, andre forstærker østrogenvirkningen. Fytoøstrogener er derfor ikke kun gode eller dårlige og faktisk har en stor del af fytoøstrogenerne positive egenskaber på forskellige processer i kroppen.
Mange planter indeholder disse, både sojabønner, som vi omtaler her, men også lucerne, kløver og hørfrø. Især fytoøstrogenerne i kløver er potente for at binde sig til østrogenreceptorerne på hestens celler og dermed have en negativ virkning.
Hos mennesker er der set yderst positive effekter af fytoøstrogenerne, hvor de kan reducere visse former for kræft og understøtte hjertesundheden. Der er dog også set mindre gode effekter, da de kan påvirke fertiliteten negativt. Om der sker det ene eller andet, afhænger af hvilket fytoøstrogen der undersøges.
Det største indhold i de forskellige sojaingredienser finder du i sojaskrå, mens både olien og skallerne indeholder en lille andel og bør ikke vække bekymring.
Men selvom sojaskrå og hele bønner har et højere indhold af fytoøstrogener, er mængden af soja som en hest indtager dagligt, lille i den samlede diæt, og derfor er fytoøstrogenerne ikke et problem for hesten.
Der findes få videnskabelige undersøgelser på heste, som viser, at fytoøstrogener optages i fordøjelsessystemet og kan måles i blodet, men der er intet der tyder på, at dette påvirker avlshoppens eller hingstens fertilitet negativt. Der er heller ingen indikation af andre negative virkninger på heste.
Hvis vi ser på balancen mellem omega-3 og -6 fedtsyrer i soja, er forholdet, at der er ca. 6 gange så mange omega-6 fedtsyrer som omega-3. I græs, som anses for optimalt for heste, er forholdet 4 gange så mange omega-3 fedtsyrer som omega-6.
Så her er der en skævvridning i soja, hvilket kan have betydning for den inflammatoriske proces i kroppen.
Du kan læse mere om omega-3 fedtsyrer og deres betydning her!
Selvom det anses for ikke almindeligt, at heste har en sensitivitet overfor en foderingrediens, så er det noget vi ser mere og mere af, efterhånden som tests bliver mere anvendelige og accepterede.
Sensitiviteten kan komme til udtryk på mange måder, men vi ser typisk fordøjelsesudfordringer og forandringer i huden/pelsen på hesten.
For at bekræfte fundene på de omtalte test, er det dog nødvendigt at lave en elimineringsdiæt, for at bekræfte at hesten er sensitiv.
Du skal dog i dette tilfælde huske, at det som hesten er sensitiv overfor, er proteinet i en foderingrediens. Hvis du derfor har en hest, som reagerer på sojaskrå, er det ikke sikkert, at den reagerer på sojaolie eller sojaskaller.
Dette gør det lidt lette at sammensætte en diæt, hvis det skulle være en udfordring for din hest.
Soja er en virkelig god ingrediens, når vi snakker om proteinkvalitet og proteinmængde. Soja skal blot bearbejdes korrekt, for at hestens udnyttelsesgrad af proteinet bliver optimalt.
Samtidig er der visse bekymringer omkring soja, som vi tænker, er reelle nok. Blandt andet skovrydningen i Sydamerika, brugen af sprøjtemidler og dermed GMO-soja, samt det faktum, at vi ser flere heste, hvor der kan være en sensitivitet.
Sensitivitetsproblemet er dog ikke så omfattende, at vi aldrig ville bruge denne råvare i vores produkter til at øge indholdet af protein og proteinkvaliteten i hestens fodring – især ikke med de tendenser vi ser med manglende protein i vores grovfoder.
Det er derfor du finder vores tyskproducerede, hydrotermisk forarbejdede og mælkesyrefermenterede GMO-fri soja i vores proteinprodukter som Muscle Protein og Performance Fiber High Protein samt andre produkter. Men vi holder også visse relevante produkter fri for soja, for at kunne hjælpe de foderingredienssensitive heste.
Er du i tvivl om, hvordan du skal fodre din hest?
Så tøv ikke med at kontakte din lokale konsulent eller udfylde vores foderplansskema på hjemmesiden. Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt!
https://ing.dk/artikel/madlavning-endnu-et-stof-mistaenkt-give-kraeft
https://en.wikipedia.org/wiki/Maillard_reaction
https://da.wikipedia.org/wiki/Maillard-reaktion
https://ker.com/equinews/soy-for-horses-facts-and-fallacies/
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
