Sådan undgår du giftige planter på din fold!

Alligevel er det ikke ualmindeligt, at rigtig mange stalde bøvler med giftige planter på markerne.

Vi ser især store problemer med smørblomster (ranunkel) og engbrandbæger – to planter, som er tydelige at se med deres gule farver i blomstringstiden (juni, juli og august) imellem alt det grønne græs.

Du kan læse mere om de enkelte planter her!

Nogle gange kan smørblomster og engbrandbæger sågar overtage en hel fold, og så bliver det problematisk!

De fleste anbefalinger går på, at planterne skal fjernes med hånd. Man skal ud at grave/rykke planterne op med rod og derefter smide dem på forbrændingen.

Husk handsker! Saften indeholder giftstoffer, som kan irritere huden.

Men det er et stort, hårdt og tidskrævende arbejde. Mange stalde gør det til en hyggelig begivenhed med socialt samvær, pizza og drikkevarer undervejs.

Nogle bruger dog sprøjtemidler, men det kræver, at markerne ikke bruges af hestene i en længere periode. Det kan være vanskeligt mange steder, da foldpladsen typisk er begrænset. Desuden er der miljøpåvirkning, drikkevandskvalitet og påvirkning af insekterne at tænke på.

Det ville derfor være meget sjovere at bruge tiden og pengene på at male ridebanehegnet, vaske stalden eller lave berigelse til hestene i boksene og på foldene. Det kan vi vist alle blive enige om.

Men hvordan kan vi så undgå disse giftige planter på vores folde?

Her handler det om at kende til, hvordan planterne trives bedst.

Smørblomster trives bedst på våd og kalkfattig jord. Det betyder, at de typisk findes på våde enge, ved vandløb eller i grøftekanter.

Brandbæger trives bedst i mere tør, men også kalkfattig jord og har brug for bar jord for at kunne spire frem.

Det betyder, at hvis du har disse planter på dine græsfolde, mangler jorden højst sandsynligt kalk. Samtidig betyder det, at græsset på foldene typisk har det svært, og dermed får de giftige planter mere plads og kommer til at trives bedre end græsset.

Hvis du samtidig har begrænset foldplads, og græsset derfor er nedbidt en stor del af året (med bar jord til følge), kommer dine marker ind i en ond cirkel, og problemet tiltager år efter år – også selvom du måske er ude og trække planterne op med rod, som de fleste anbefalinger går på.

Frustrerende – det forstår vi godt!

Det vigtigste, du derfor kan gøre, er at optimere plejen af dine marker, så græsset får de bedste betingelser.

Det betyder i korte træk følgende:

• Græsset må ikke være nedbidt og bør have en længde på minimum 5 cm
• Markerne skal plejes med kalk og gødning baseret på en jordprøve
  • Tag kontakt til en landbrugskonsulent for at få den rette vejledning
• Bare pletter skal eftersås med græsfrø både forår og efterår, så de giftige planter ikke får fat
• Giftige planter skal fjernes manuelt og bortskaffes ved forbrænding, så eventuel frøudvikling efter optrækning ikke får mulighed for at ske
• Planlæg afgræsningen af markerne nøje, så den er afstemt efter antallet af heste

Du kan i dette blogindlæg læse meget mere om græsmarkspleje og om, hvordan du giver græsset de optimale betingelser!

En lille historie fra vores egen medarbejder Maja, der viser, at en ændring af management og brugen af foldene har betydning for antallet af giftige planter:

Maja fortæller:

“Jeg har siden vi købte vores hesteejendom i 2018 bøvlet med særligt engbrandbæger, men også smørblomster på mine folde. Jeg har hvert år troligt fjernet dem med håndkraft og forsøgt at tilføre gødning og kalk til foldene, men jeg synes IKKE, at der blev færre og færre med årene!

Men efter vi etablerede vandrefolde med rene jordspor (som i sommerhalvåret fræses én gang om måneden for at undgå græsspirer) og dermed urørte inderfolde (hvor græsset nu har bedre betingelser og aldrig bliver nedbidt), er antallet af engbrandbæger reduceret meget kraftigt, og vi har ikke længere smørblomster.

Vi har sågar sandjord og mangler derfor altid kalk i jorden.”

Hvis din hest har indtaget giftige planter, eller du mistænker den for det, handler det om at fjerne de giftige planter og understøtte leveren og nyrerne.

Det kan du læse mere om her:
blogindlæg om levermetabolisme.

Har du brug for vejledning om fodring af din hest, så kontakt gerne din lokale konsulent, eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.