0
Forside Artikler Sådan laver du et foderskifte

Sådan laver du et foderskifte

– Både af grovfoder og krybbefoder!

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 1. september 2025

Efteråret er typisk perioden for foderskift for de fleste heste. Det kan være krybbefoderet, der skifter karakter, type eller mærke. Og så tages der hul på sæsonens og vinterens grovfoder, efter hesten har gået på sommergræs.

Ligegyldigt om det er det ene eller andet, eller måske begge dele, som din hest skal skifte, så er det en kritisk periode for hesten.

 

Hestens tarmsystem er en sensitiv størrelse, som bebos af et utal af mikroorganismer omtalt som hestens tarmmikrobiom. Disse lever i symbiose med hesten, hvilket betyder, at de spiser det hesten indtager af føde, fordøjer det og udskiller fedtsyrer, B-vitaminer og andre metabolitter, som hesten optager og lader indgå i dens stofskiftet. Det betyder, at begge parter er afhængige af hinanden.

En velfungerende hest, med et velfungerende tarmmikrobiom, har en særlig balance mellem de forskellige mikroorganismer, som er afhængig af det, hesten spiser. Det hestens indtager af foder fordøjes og optages forskellige steder i hestens tarmsystem, og det mikroorganismerne lever af er så resten, der er tilbage efter, at foderet har passeret mavesækken og tyndtarmen. Nogle mikroorganismer trives bedst på noget foder, imens andre trives bedst på andet.

Balancen i tarmmikrobiomet ændrer sig derfor i forhold til det, hesten spiser. Hvis skiftet er stort, kan det tage lang tid for mikroorganismerne at finde den nye indbyrdes balance. Det betyder, at hvis du laver et stort foderskifte på for kort tid, vil der skabes en ubalance i mikroorganismerne, hvilket medfører, at nogle dør og udskiller affaldsstoffer og andre mikroorganismer (måske endda nogle uheldige nogen) opformeres.

Dette kan føre til forskellige udfordringer for hesten, som er uhensigtsmæssige:

  • Oppustethed og ubehag i mave/lyske regionen
  • For mange tarmlyde
  • Ændret gødningskonsistens – både til den ene og den anden side
  • Træthed grundet nedsat B-vitamin produktion fra mikroorganismerne og øget energiforbrug fra hesten på at omstille sig til den nye balance i tarmmikrobiomet
  • Dårligere modstandskraft hos hesten, da 70% af immunforsvaret sidder i tarmen

 

For at undgå dette anbefales det, at et foderskift foregår over minimum 3 uger. Forskning viser nemlig, at tarmmikrobiomet bruger mindst 3 uger på at stabilisere sig efter et foderskift. Det langsomme skift vil klart nedsætte risikoen for problemer.

Hvis du har en hest, som tidligere har haft udfordringer med et foderskift, eller som generelt har et sensitivt tarmsystem, så vil det ofte tage længere tid at finde balancen i mikrobiomet efter et foderskift. Derfor kan det give mening at skifte over en endnu længere periode.

 

For at undgå problemer kan det desuden give mening kun at lave et skift ad gangen. Lad os sige at du både skal skifte grovfoder og krybbefoder, som begge dele er en stor belastning for hestens system. Så undgå gerne at gøre det hele på EN gang. Lav først skiftet af fx grovfoder og når det kører, kan du lave skiftet af krybbefoderet.

Det anbefales samtidig at lave så få skift som muligt, for ikke at belaste hestens system mere end højest nødvendigt.

Det betyder, at du skal bruge tid og energi på at vælge det rigtige grovfoder til din hest og derefter få hjælp til at vælge det rigtig basiskrybbefoder til din hest, så chancen for at ramme rigtig første gang er større.

 

 

Hvordan laver du det optimale foderskifte?

Lad os tage udgangspunkt i en 3 ugers plan for et skifte af grovfoder/overgang fra sommergræs til grovfoder.

 

Vi tager udgangspunkt i en hest, som skal have 10 kg grovfoder om dagen:

Dag 1: Start med en håndfuld eller to, alt efter sensitiviteten på hesten kan du give op til 1,5 kg

Dag 5: Øg nu mængden af det nye grovfoder – du giver nu 3 kg ud af 10 kg grovfoder

Dag 10: Sæt nu mængden op til 5 kg dagligt

Dag 15: Øg mængden til 7,5 kg dagligt

Dag 20: Du kan nu give hesten de fulde 10 kg

 

Undervejs skal du selvfølgelig holde øje med hestens reaktion på det nye grovfoder. Hvis du oplever ændret gødningskonsistens, oppustethed eller andre af de beskrevne udfordringer, så anbefales det at gå tilbage til forrige step og blive der, indtil der er ro på systemet. Derefter kan du starte med at øge mængden af grovfoder igen.

 

 

Du kan understøtte hestens tarmsystem under skiftet med produkter som:

  • Curagest: særlig velegnet, hvis der opleves bakteriedød og deraf tynd gødning og gødningsvand
  • CuraColon: særlig velegnet, hvis hesten opleves at være oppustet eventuelt med gødningsvand, men normale klatter
  • CuraBiom: særlig velegnet, hvis du vil være på forkanten og støtte hele systemet med både pre- og probiotika

 

Ved skift af krybbefoder kan du bruge denne plan:

Dag 1: 25 % nyt foder, 75 % gammelt foder

Dag 8: 50 % nyt foder, 50 % gammelt foder

Dag 15: 75 % nyt foder, 25 % gammelt foder

Dag 21: Hesten er nu klar til et få 100 % af det nye foder.

 

Vi kan desuden anbefale at lave et mindre foderskifte, når du igennem vinteren skrifter fra en balle grovfoder til en anden balle – også selvom det kommer fra samme mark og slet. Fordøjelsessensitive heste kan nemt reagere på den lille forskel, der er fra balle til balle.

 

Er du i tvivl om hvordan du laver det bedste foderskift for din hest, eller er usikker på valget af grovfoder eller krybbefoder, så tøv ikke med at tage kontakt for nærmere vejledning!

Du tager blot fat i din lokale konsulent direkte eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?