0
– og giver det den bedste start på livet
Når et føl bliver moderløst – enten fordi hoppen dør eller afviser føllet – står man som hesteejer pludseligt med et ansvar, der både er følelsesmæssigt tungt og praktisk krævende. En hoppe, som ikke kan producere mælk, giver tilsvarende problemer. Det moderløse føl har ikke bare mistet sin primære næringskilde, men også den vigtigste biologiske “støttefunktion” i livet: råmælk, varme, tryghed, adfærdsregulering og social læring. Derfor handler fodring af et moderløst føl ikke kun om kalorier og liter mælk, men om at understøtte hele føllets overlevelse og udvikling.
Står du i denne situation anbefaler vi, at du har tæt kontakt til en erfaren dyrlæge på området!
af de 5 vigtigste fokuspunkter, og kan læse uddybende om dem i resten af blogindlægget.
Råmælk (colostrum) og immunforsvar
Føllet kan blive moderløst i forskellige aldre, og skulle det forfærdelige ske, at hoppen dør under folingen, skal du have fokus på indtaget af råmælk!
Det mest akutte problem ved et moderløst føl i denne alder er ikke energimangel, men manglende beskyttelse mod infektioner. Føl fødes uden antistoffer og dermed uden et effektivt immunforsvar og er derfor afhængige af at optage immunoglobuliner gennem hoppens råmælk. Netop derfor er råmælk det første, du skal sikre – helst meget hurtigt. Føllet har maks. 48 timer til at indtage råmælken i, da tarmslimhinden herefter lukker for optagelsen.
Hvis hoppen stadig er til stede, bør man forsøge at malke råmælk ud, også selvom hun ikke accepterer føllet. Alternativt kan råmælk skaffes fra en anden hoppe (helst fra samme dag), eller man kan anvende et råmælksprodukt efter aftale med dyrlægen. Erfarne avlere fryser også tit nødportioner fra en god hoppe ned til at bruge, hvis uheldet skulle opstå.
Det vigtigste budskab er, at du ikke kan “vente og se tiden an” i et moderløst føl-scenarie. Det er en situation, hvor hurtig handling gør en målbar forskel for føllets overlevelse.
Er du i tvivl om føllet har fået nok råmælk, kan dyrlægen tage en blodprøve og måle indholdet af antistoffer i blodet.
Valg af mælkeløsning
Efter råmælken kommer næste spørgsmål: Hvad skal føllet leve af de første måneder?
I praksis har man typisk tre muligheder:
Den biologisk bedste løsning er en ammehoppe, men det er ikke altid realistisk – hverken logistisk eller tidsmæssigt. Mange ender derfor med at opfostre føllet på mælkeerstatning, og det kan fungere fint, hvis man arbejder systematisk med hygiejne, fodringsmønster og overvågning af føllets trivsel.
Det vigtigste er kvalitet og korrekt blanding
Mælkeerstatning til føl er ikke bare “mælkepulver”. En god mælkeerstatning er udviklet til føllets fordøjelsessystem og behov for aminosyrer, fedt, mineraler og energi i en fase med ekstrem høj vækst. Derfor bør man vælge en løsning, der specifikt er lavet til føl – ikke kalveerstatning eller hjemmelavede blandinger.
Et godt mælkeerstatningsprodukt til moderløse føl indeholder følgende:
Hvis det ikke er muligt at finde et produkt til føl, så kan komælk bruges, hvis der tilsættes 20 g dextrose pr. liter mælk. Men det bedste er et godt sammensat produkt til føl.
En central udfordring for moderløse føl er, at de naturligt ville die meget ofte i små mængder. Når mennesker fodrer, bliver det let til færre, større måltider – og det øger risikoen for problemer som ændret gødningskonsistens, maveubehag og ustabil væske-/energibalance. Derfor bør fodring planlægges, så føllet får små mængder fordelt over mange fodringer, særligt i starten.
Små måltider, høj stabilitet
I de første uger skal du tænke “kontinuerlig ernæring” fremfor “måltider”. Føllets mave-tarmkanal er tilpasset hyppig dieadfærd, og store mælkemængder på én gang belaster fordøjelsen. Det er nøjagtig som den voksne hest, der helst skal have kontinuerlig adgang til grovfoder døgnet rundt – uden lange pauser imellem indtaget.
Det betyder, at opfostring af et moderløst føl er et intensivt projekt, især hvis føllet kun er et par dage gammelt. Her skal føllet fodres ca. hver 2. time døgnet rundt. Natfodringer, rengøring af udstyr og løbende observation – det hele er tidskrævende. Netop derfor kræver moderløse føl en plan, der også fungerer i praksis for ejeren.
Et godt princip er: hellere lidt for ofte end for meget ad gangen. Og uanset plan bør man altid følge føllets respons: afføringens konsistens, maven, appetitten, energiniveauet og vægten er de vigtigste pejlemærker.
| Føllets alder | Timer mellem fodringer |
| 1-6 dage | 2 |
| 7-14 dage | 3 |
| 15 dage til 5. uge | 4 |
Om natten kan intervallet mellem fodringerne være lidt længere.
Med hensyn til den mængde mælk, føllet indtager om dagen, følger de fleste føl følgende retningslinjer:
| Føllet alder | % af kropsvægt indtaget liter mælk |
| 1 dag | 15 % |
| 2 dage | 22-23 % |
| 7 dage og frem | 25 % |
Den “usynlige” faktor der afgør succes
Når et føl fodres med flaske eller spand, er smittepresset en reel risiko. Mælkerester er et ideelt vækstmiljø for bakterier, og moderløse føl er netop mere sårbare, fordi deres immunforsvar ofte er svækket. De har måske heller fået nok råmælk.
Derfor skal alle rutiner omkring blanding, opbevaring og rengøring være konsekvente. Det handler ikke om at være hysterisk – det handler om at være professionel. Og det er en af årsagerne til, at moderløse føl kan være mere udfordrende end “almindelige” føl, selv hvis de virker stærke og livlige fra start.
Det anbefales desuden at lære føllet at drikke mælkeerstatningen af en spand/skål frem for flaske, da den er langt nemmere at holde ren.
Afføring, vækst og adfærd
Et moderløst føl kan hurtigt komme bagud uden at “råbe højt”. Derfor bør du følge føllets udvikling tæt:
Ændret gødningskonsistens er en af de mest hyppige udfordringer ved opfostring med mælkeerstatning. Ofte hænger det sammen med for store måltider, for høj koncentration, eller skift der sker for hurtigt.
Hvis føllet bliver sløvt, stopper med at drikke, får feber eller virker påvirket, skal dyrlægen selvfølgelig kontaktes med det samme. I et ungt føl kan tilstanden ændre sig meget hurtigt.
Tidligt – men med omtanke
Selvom mælk er hovednæringen i starten, vil de fleste føl begynde at smage på fast foder relativt tidligt. Det er en fordel, fordi det stimulerer udviklingen af fordøjelsen og forbereder føllet på en mere stabil overgang til grovfoder og kraftfoder.
Her er det vigtigt at forstå, at føllets fordøjelse er under udvikling: det kan ikke håndtere store mængder, og kvaliteten betyder mere end “mængden på papiret”.
Det kraftfoder, du tilbyder, skal være:
Det handler ikke om at “fede føllet op ”, men om at bygge et fundament for korrekt vækst. Og korrekt vækst er især vigtig, fordi fejl i denne fase kan påvirke knogler, sener og led langt ind i hestens voksenliv.
Du kan læse mere om det emne lige her:
Derfor er det vigtigt at fodrer det unge føl
Fravænning har ikke en dato, det er en proces. Mange moderløse føl kan trappes ned i mælkemængde, når de spiser en stabil mængde kraftfoder og trives – men det skal ske gradvist, så man undgår både vægttab og stress.
En væsentlig pointe er, at nogle føl klarer overgangen hurtigt, mens andre kræver længere tid.
Det afhænger blandt andet af:
At være moderløs gør ofte fravænning mere kompleks, fordi føllet ikke bare mister mælk, men også en central tryghedsfaktor. Det er derfor en fordel, hvis føllet kan gå sammen med en rolig artsfælle, så det ikke vokser op med mennesker som primær “flok”.
Fodring er også opdragelse
I St. Hippolyt Nordic A/S ser vi ofte, at moderløse føl kan blive enten meget menneskefikserede eller mere stressfølsomme, netop fordi de mangler hoppens naturlige læring i de første måneder. Moderløse føl har ikke kun ernæringsmæssige udfordringer, men også udviklings- og adfærdsmæssige udfordringer, hvor ejeren skal tænke socialisering ind som en del af management.
Når du flaskefodrer eller håndterer føllet tæt, er det let at komme til at “gøre det til et kæledyr”. Men på længere sigt har føllet mest brug for at lære at være hest: respektfuld kontakt, rolige rutiner og mulighed for at spejle sig i andre heste.
En plan, du kan holde
At opfostre et moderløst føl er muligt, men det kræver struktur.
Derfor er vores anbefaling, at du hurtigt får lagt en realistisk plan sammen med dyrlæge og rådgiver, hvor du tager højde for:
Med den rette indsats kan moderløse føl udvikle sig normalt og blive velfungerende, sunde heste. Men succes kræver, at man både arbejder med biologien og hverdagen – og at man reagerer tidligt, når noget ikke går som forventet.
Har du brug for rådgivning i en sag som denne, så kontakt din lokale konsulent!
https://madbarn.com/orphan-foals/?srsltid=AfmBOooAnMtKXkPqNjBu9dzFxeWz9Ya03NHvTYsFnNhvpfOH1DN4Udcv
Den store foderbog af Nanna Luthersson
https://www.netdyredoktor.dk/hest/tema/def/det-moderloese-foel/
https://www.ridehesten.com/Files/News/File/71568683-e5ac-4824-ae15-dd17a6dcda85.pdf
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
