Indgræsning, bagtarm og hovfunktion – når overgangen til græs går gruelig galt

Vi har tidligere skrevet om, hvor vigtigt det er at have fokus på korrekt bagtarmsfunktion og fermentering under indgræsningen i forårsperioden, da det kan give udfordringer med ændret gødningskonsistens og utilpashed hos hesten.

Du kan læse indlægget her:
https://hippolyt.dk/indgraesning-af-heste-hvad-sker-der-og-hvad-goer-du-naar-det-gaar-galt

Indlægget rummer fx information om, hvordan en god indgræsning forløber, hvad du skal holde øje med, og hvad du skal gøre, hvis gødningen ændrer konsistens.

Men indlægget rummer ikke det faglige omkring, hvor udfordrende de forkerte restprodukter fra døde mikroorganismer i bagtarmen kan være, samt hvad en ændret pH-værdi i tarmen kan gøre ved selve tarmvæggen.

Kort opsummering af indlægget herunder:

• Død blandt mikroorganismerne og ændret pH-værdi som følge af et hurtigt foderskift ved indgræsning kan skabe endotoksiner
• Endotoksiner forstyrrer blodcirkulationen i hovene og kan give svækkede lameller
• For højt indhold af insulin i blodet kan også svække lamellerne
• Nøgleordet er langsom indgræsning, hvis risikohestene overhovedet skal have græs
  • Risikoheste er fx:
  • overvægtige heste med tydelige fedtdepoter
  • heste med nuværende eller tidligere fordøjelsesudfordringer
  • samt heste med tidligere tilfælde af svækkede lameller

De omtalte restprodukter, endotoksiner, opstår som følge af mikroorganismernes død og en generel ustabil mikroflora i hestens bagtarm. Dette opstår særligt i indgræsningsperioden, da der her sker et meget stort foderskifte fra grovfoder til det friske potente græs med et højt sukkerindhold. Det er normalt, at endotoksiner forefindes i hestens tarm i meget små mængder, men når der sker en pludselig ændring i tarmens miljø og dermed sammensætning af mikroorganismer, fx i forbindelse med en for hurtig og pludselig indgræsning, så bliver koncentrationen i tarmen meget stor.

Dette i kombination med den ændrede pH-værdi gør tarmvæggen mere gennemtrængelig for endotoksiner. Således bliver hestens system overbelastet, hvilket manifesterer sig i hovene.

For at undgå udfordringen skal indgræsningen foregå langsomt med maksimalt 15 minutters øget tid hver anden dag over en længere periode på mindst 3 uger.

Endotoksiner og svækkede lameller

Rent fysiologisk sker der det, at den lettere gennemtrængelige tarmvæg tillader endotoksinerne at få adgang til hestens blodbane, hvor de ikke hører til.

Med adgang til blodbanen får endotoksinerne også adgang til hestens hove og dermed de følsomme lameller, som holder stabiliteten i hoven. Lamellerne er ekstremt afhængige af en korrekt blodcirkulation for at få ilt, næring og byggesten til at opretholde en holdbar struktur. Hvis denne blodforsyning forstyrres, som det kan ske ved at endotoksinerne får adgang hertil, vil hovens adgang til ilt, næringsstoffer og byggesten blive kompromitteret, og lamellerne får derved svært ved at opretholde deres stærke struktur. Med tiden vil der ske en nedbrydning. Hvor hurtigt dette går afhænger af mængden af endotoksiner og hestens generelle trivsel. Hesten vil begynde at udvise en karakteristisk stikkende gang, hvor den har svært ved at vende skarpt og den vil lægge vægten bagud for at aflaste.

Den helt præcise sammenhæng for denne mekanisme er fortsat ikke forstået fuldt ud, men efterhånden som forskningen får flere og flere resultater, er det mere og mere tydeligt, at det afgørende er blodtilførslen til hovens lameller.

Blodtilførslen til hovens lameller kan dog påvirkes af mange andre faktorer end endotoksiner, fx også et forhøjet indhold af insulin i blodet over længere tid (hvilket i 90% af tilfældene er grunden til svækkede lameller), eller simpelthen blot dårlig blodtilførsels til hovene pga. ekstrem kulde.

Da ca. 90 % af tilfældene af svækkede lameller hos heste skyldes et forhøjet insulinniveau i blodet, kan det tit være svært at vurdere, om det er et for højt indtag af sukker fra det friske forårsgræs, som er årsagen, eller om det faktisk er en negativ ændring af tarmens mikroflora og dermed endotoksiner, som er årsagen. Oftest er det måske er det en kombination, der får bægeret til at flyde over.

Uanset den præcise årsag vil en del af løsningen være at fjerne hesten fra det friske forårsgræs og stoppe indgræsningen. Samtidig bør tarmfunktionen og insulinstofskiftet understøttes. Det er vigtigt, at hestens grovfoder er af høj hygiejnisk kvalitet (uden skimmel og mug og dermed ekstra toksiner), og har et lavt indhold af sukker og energi sammen med et passende niveau af protein.

Akut er det desuden en god idé at placere hesten i en boks med et tykt blødt underlag og kontakte dyrlægen for en nærmere plan.

Du kan her læse, hvorfor det er vigtigt at sukkerindtaget reduceres til disse heste og hvorfor græs er meget svært at indarbejde i foderplanen til disse heste:
https://hippolyt.dk/overvaegt-hos-heste-den-langsomme-draeber/

Og her kan du læse mere om, hvordan du bedst muligt fodrer en hest, så insulinstofskiftet fungerer så godt som muligt:
https://hippolyt.dk/vidste-du-at-det-er-sundere-for-hesten-at-vaere-en-smule-undervaegtig-end-overvaegtig/

Heste, som typisk er i højere risiko for udfordringer med indgræsning:

• Overvægtige heste
• Heste med tydelige fedtdepoter i mankammen, ved skuldre og hale
• Heste med nuværende fordøjelsesudfordringer
  • Ændret gødningskonsistens
  • Efterløb
  • Oppustethed
• Heste med tidligere fordøjelsesudfordringer
  • Ændret gødningskonsistens
  • Efterløb
  • Oppustethed
• Heste med tidligere tilfælde af svækkede lameller
• Heste med stofskifteubalancer
• Heste med tilbageholdt efterbyrde

Er du i tvivl om, hvorvidt din hest er i risiko og om, hvordan du skal håndtere forårsgræsset, indgræsning og fodring, så kontakt endelig din lokale konsulent for nærmere vejledning.

Du kontakter os enten direkte eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kilder

https://equestrianlife.com.au/magazine/issue-106/the-challenge-oftoxic-laminitis/