
Der kan være enormt mange årsager til fordøjelsesudfordringer. Vi starter med at liste en god del af dem og uddyber enkelte årsager bagefter.
En velfungerende fordøjelse er altafgørende for din hest. Ikke kun for at ernære hesten med de nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner og energi, men også for at sikre funktionen af hjernen, stofskiftet og immunforsvaret.
Hestens fordøjelse har dermed mange centrale funktioner og er udviklet helt specifikt i forhold til, hvilket dyr hesten er – nemlig en browsende græsser. En browsende græsser bruger stort set hele dagen på store arealer til at søge og udvælge lige præcis de græsser, planter og andre fiberholdige vækster, som passer dens smag og ikke mindst fordøjelse. Det fiberholdige materiale bliver nedbrudt af mikrobiomet, som lever i hestens bagtarm i en symbiose med hesten.
Men den naturlige ædeadfærd passer desværre ikke ind i den moderne verden. I dag holder vi vores dyr på mindre arealer, på stald og fodrer dem med relativt ensformigt foder i større daglige måltider et par gange om dagen. Det udfordrer hestens sarte fordøjelsessystem.
Det er derfor ikke uden grund at fordøjelsesudfordringer hos heste er et stort problem.
Der kan være enormt mange årsager til fordøjelsesudfordringer. Vi starter med at liste en god del af dem og uddyber enkelte årsager bagefter.

Hos St. Hippolyt koncentrerer vi os meget om grovfoderet til hesten. Det er basen i hestens foderplan, og dermed det hesten indtager mest af – typisk består 90 % af den daglige diæt af grovfoder.
Der kan være mange årsager til, hvorfor det kan give hesten fordøjelsesudfordringer.
Hesten kan få for lidt. Det er kendt, at heste som minimum skal have 1,5 kg TS (tørstof) pr. 100 kg hest pr. dag for at fordøjelsessystemet fungerer optimalt. Hvis dette behov ikke er opfyldt, får tarmens mikrobiom ikke nok at leve af, og der kan derved opstå problemer.
Dernæst kan det handle om måden det udfodres på. Fodres det kun i én daglig portion, vil hesten stå mange timer tom, og der kan blive problemer med syre/base-balancen i systemet. Det kan både give hesten direkte syreubehag i maven, men pH-værdien i bagtarmen kan også ændre sig, hvilket forstyrrer balancen i tarmens mikrobiom.
Der kan også være ernæringsmæssige udfordringer, som vi har set oftere de seneste par år. Nemlig at fordøjeligheden af grovfoderet er for lille – sagt med andre ord, grovfoderet er for groft. Der er dejligt meget tyggetid i et sådant produkt, men selvom hesten indtager 1,5 kg TS pr. 100 kg hest, som forskningen foreskriver, får tarmens mikrobiom ikke nok fordøjelige fibre at leve af, hvilket vil svare til at hesten får for lidt grovfoder.
Et for højt sukkerindhold kan nogle heste også have svært ved at håndtere i systemet, hvilket igen kan give en ubalance i tarmens mikrobiom.
For lidt protein, eller sågar for meget protein, er der også en række heste, der kan reagere på – især hvis der allerede er en ubalance i mikrobiomet
Den hygiejniske kvalitet har også stor betydning for funktionen af hestens fordøjelsessystem. Indtager hesten fx muggent grovfoder – enten hø eller wrap, er der risiko for indtag af toxiner, som generer funktionen af tarmens slimhinde og dermed giver fordøjelsesudfordringer. Den hygiejniske kvalitet af grovfoderet er derfor ikke kun vigtigt for hestens funktion af luftvejene.

Kigger vi på hestens miljø, har du helt sikkert oplevet, at hesten få en ændret gødningskonsistens, idet den bliver flyttet, eller hvis den bliver nervøs, fx når dyrlægen eller smeden kommer på besøg.
Her sættes et stort hormonsystem i gang, som fortæller hesten, at den skal være klar til flugt og så tømmes tarmsystemet og balancen i mikrobiomet ændres igen.
Der er ingen tvivl om, at nogle heste er mere sensitive end andre på dette område. Men mange heste kan vænnes til mange forskellige situationer.
Selv vejret, såsom ekstrem varme, kulde eller regn, kan få nogle heste til at reagere og få udfordringer i tarmsystemet. Den fulde mekanisme her er endnu ikke kendt, men der forskes i hestens væskebalance og dens betydning for tarmens funktion.
Du har måske allerede fundet et mønster i uddybningen af årsager til fordøjelsesproblemerne – nemlig at hestens tarmmikrobiom tit kan komme ud af balance – og af rigtig mange forskellige årsager.
Ud over de uddybede årsager, ser du på listen også en lang række andre årsager. Nogle mere logiske end andre. Vi har sågar nævnt, at overvægt kan have en betydning for tarmfunktionen og her ses det, at balancen i tarmens mikrobiom også ændre sig!
Det er fascinerende, hvordan noget fysisk ved hesten kan ændre noget andet levende, som blot bor inde i hesten. Derved ser vi, at der er en større kommunikation og et stort samarbejde mellem hestens krop og dens tarmmikrobiom, og vi er kun lige startet på at forstå, hvordan det hænger sammen.
Har du problemer med din hests fordøjelse eller tarmfunktion? Eller har du en mistanke herom?
Så kontakt os gerne for en nærmere snak, så årsagen og dermed en god løsning kan findes, til fordel for din hests velfærd. Du tager blot kontakt direkte eller udfylder vores foderplansskema her.
https://ker.com/library/advances-equine-nutrition/
https://www.kemin.com/na/en-us/markets/animal/equine/welcome-to-equisummit/equisummit
Raymond J. Geor, Paricia A Harris, Manfred Coenen, 2013, Equine Applied and Clinical Nutrition

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681