Måske er du i gang, måske har du ventet til nu, hvor vejret typisk er mere stabilt. Indgræsning af hesten der skal på sommergræs – hvordan gør du det mest skånsomt, så du og din hest får en god sommer?
Græsset først på sommeren og i foråret er typisk det vi kalder for kraftigt. Indholdet af sukker og protein er højt, dog stadig meget vejrafhængigt. Og det er netop det høje indhold, som hestens tarmsystem og mikrobiom kan have svært ved at håndtere, hvis det pludselig indtages af hesten i store mængder.
Derfor er det vigtigt, at du starter langsomt og bruger lang tid på at komme op i antal timer.
Hvordan du skal indgræsse din hest, afhænger også af, hvordan du tænker den skal græsse i løbet af sommeren
• Skal den på fuldgræs døgnet rundt?
• Skal den på stribegræs?
• Skal den kun have et par timer om dagen?
• Skal den gå på samme mark, som den har gjort hele vinteren?
• Skal den have mundkurv på?
• Kan den overhovedet tåle græsset?
• Er den for tyk eller tynd?
Vi kan med andre ord godt forstå, at du som hesteejer synes, det kan være en svær opgave at finde hoved og hale i. Og vi forsøger her at give dig nogle svar på de mange spørgsmål.
Hvis din hest skal gå på samme mark hele sommeren, som den har gjort i vinter, skal du ikke være så bekymret. Så græsser hesten sig selv ind, i takt med at græsset gror på folden.
Der, hvor du skal være meget opmærksom er, hvis hesten skal skifte til en mere frodig mark, hvor der er langt mere græs, end hvad den går på nu.
Det er vigtigt, at hesten græsses ind på den fold den skal ud og gå på, da sammensætningen af græsser og dermed indholdet på et andet stykke kan være noget anderledes.
Stribeafgræsning
Stribeafgræsning er typisk rigtig godt til heste, hvor der skal passes på kalorieindholdet.
Skal hesten stribeafgræsses, plejer det at være nemmest at hegne et ”startstykke” på den mark, hvor stribeafgræsningen skal foregå. Dette stykke vil være udgangspunktet, hvorfra det mobile hegn (forhegnet) dagligt flyttes. Til en start flyttes hegnet blot en lille smule og senere flyttes hegnet så mere og mere. Du skal på ca. 3 uger langsomt øge mængden af græs til den mængde, som du forventer din hest skal have i løbet af sommeren.
Du skal dog være opmærksom på, at for at stribeafgræsning fungere bedst (i at begrænse indtaget af energi/kalorier), er det vigtigt at sætte et baghegn op, som flyttes tilsvarende forhegnet. Herved hegner du det nedbidte græs fra, som kan få tid til at komme sig (du hegner derfor energi/kalorier med højt sukkerindhold fra), og senere på sæsonen kan du flytte hegnet den anden vej.
Der er en del arbejde i denne form for afgræsning, men det kan være en rigtig god måde, at håndtere afgræsningen på, hvis du ønsker at styre energi/kalorieindtaget.
Fuldgræs/døgnfold
Denne form for afgræsning fungerer ofte rigtig godt til sunde og raske heste, som ikke lider af overvægt eller stofskifteudfordringer. Det er desuden en nem form for afgræsning, hvor hestene blot går på store dejlige frodige marker sommeren igennem.
Vores anbefaling til indgræsning af disse heste og afgræsning vil være som følgende, hvor der græsses ind på den mark, hesten skal gå på i løbet af sommeren.
Dag 1-3: 15 minutter
Dag 4-7: 30 minutter
Dag 8-10: 1 time
Dag 11-15: 3 timer
Dag 16-20: 6 timer
Dag 21-25: 8 timer
Din hest burde nu kunne komme på fuld døgnfold uden problemer.
Hvad skal du holde øje med under indgræsning?
Under indgræsningen er det vigtigt, at du holder øje med en række parametre hos din hest.
Først er det vigtigt at være opmærksom på tarmfunktionen og funktionen af tarmens mikrobiom, som nedbryder fibre i det foder hesten indtager. Dette mikrobiom tager normalt 3 uger om at vænne sig til et nyt foder (sommergræs). Hvis foderet introduceres for hurtigt, vil det få betydning for balancen og din hest vil derfor få tynd mave.
Du skal derfor holde øje med, om gødningen har den sædvanlige konsistens, som faste ”bønner”. Hvis gødningen bliver mere blød og direkte kokasseagtigt i konsistensen, skal du gå et skridt tilbage i indgræsningsskemaet og blive lidt der, indtil gødningen har stabiliseret sig. Herefter forsætter du i et langsommere tempo, indtil du når de ønskede antal timer.
Mikrobiomet kan understøttes ved at fodre probiotikum i form af fx Hefekultur eller CuraBiom. Samtidig kan det gøre indgræsningen nemmere, hvis du giver nogle kendte højkvalitets-fibre til din hest, i form af GlyxWiese Høcobs. Disse kan dog ikke erstatte græs, men mikrobiomet har nemmere ved at holde en korrekt balance, ved at få noget velkendt sammen med det ukendte græs.
Dernæst er det vigtigt, at du holder øje med din hests huld og fedtdepoter. Hvis din hest tager voldsomt på under indgræsningen, skal du vurdere om din hest rent faktisk har godt af at komme på græs?
Hvis din hests fedtdepoter især i mankarmen og på bagparten ved haleroden vokser og bliver meget hårde, vil vi anbefale, at du tager din hest af græsset med det samme. Dette indikerer, at der er en ubalance i hestens stofskifte, som kan få fatale konsekvenser for dens hove.
Skal din hest overhovedet på sommergræs?
Det synes vi faktisk er et godt spørgsmål at stille sig selv. For selvom vi alle gerne ser, at vores heste får græs, så er det ikke godt for alle heste.
Overvægtige heste, heste med fedtdepoter, mange ponyracer og heste, som ikke bruges til andet end hygge, har typisk svært ved at håndtere indtaget af meget sukker og energi fra græsset. Det fører til overvægt og dertilhørende udfordringer.
Og disse heste kan sagtens få et rigtig godt hesteliv på jordfolde eller arealer, hvor græsset udgør en meget lille andel af hestens samlede indtag af fibre. Det handler blot om at være kreativ. I dag sættes mange steder vandrefolde op, med diverse aktiviteter, så heste, der ikke kan tåle græsset, kan have et rigtigt hesteliv med venner, frihed og godt grovfoder med en kendt analyse.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst griber udelivet an for din hest, så kontakt os for en nærmere snak, vejledning og foderplan sommeren igennem.
Du tager blot fat i os direkte eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden.
