0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Fragtfri levering fra 1.500 kr.

Antioxidanter og deres rolle i hestens krop

Og hvad er antioxidanter egentlig?

Du har helt sikkert set os skrive om antioxidanter i forskellige tekster – nyhedsbreve, på Facebook og under produkter. Men hvad er det egentlig? Hvorfor er de vigtige for hesten, og hvor får hesten dem fra? Denne artikel giver nogle svar.

 

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter er kemiske forbindelser, der beskytter kroppens celler mod oxidativ stress.

Oxidativ stress opstår, når der er en ubalance mellem produktionen af frie radikaler og kroppens evne til at neutralisere eller reparere skader forårsaget af disse molekyler.

Frie radikaler er reaktive oxygenforbindelser (ROS), der dannes naturligt i kroppen som biprodukter af normale metaboliske processer, såsom energiproduktion i mitokondrierne i cellerne. De kan dog også opstå som følge af eksterne faktorer som stress, intens fysisk aktivitet, forurening, stråling og inflammation eller blot immunforsvarets normale arbejde.

 

Frie radikaler har uparrede elektroner, hvilket gør dem meget ustabile og reaktive. Når de interagerer med celler og deres komponenter for at blive stabile igen, kan de forårsage skade på lipider i cellemembraner, proteiner og DNA. Denne skade kan føre til cellulær dysfunktion, accelereret aldring og sygdomsudvikling. Uden effektive forsvarsmekanismer mod oxidativ stress kan kroppens væv og organer blive kompromitteret.

 

Antioxidanter fungerer derfor, som kroppens forsvarssystem

Antioxidanter fungerer ved enten at neutralisere frie radikaler direkte eller ved at understøtte kroppens egne antioxidative enzymer, såsom superoxiddismutase (SOD), katalase og glutathionperoxidase. Disse enzymer er essentielle for at regulere oxidative processer og reparere celleskader. De vigtigste antioxidanter omfatter:

  • Vitaminer:
    Vitamin E (tocopherol) og C (ascorbinsyre) er stærke antioxidanter, der spiller en kritisk rolle i at beskytte cellemembraner og genopbygge beskadigede molekyler.
  • Mineraler:
    Selen og zink understøtter antioxidative enzymfunktioner.
  • Sekundære plantestoffer:
    Naturlige stoffer i planter, såsom flavonoider og carotenoider, har kraftige antioxidative egenskaber.

 

Antioxidanter og hestens immunforsvar

Hestens immunsystem er konstant udsat for trusler fra mikroorganismer, toksiner og andre miljømæssige påvirkninger. Et velfungerende immunforsvar kræver energi og ressourcer for at reagere på og neutralisere disse trusler. Oxidativ stress kan imidlertid svække immunsystemets effektivitet ved at beskadige celler, der er essentielle for immunresponset, såsom leukocytter (hvide blodlegemer).

Når frie radikaler overvælder kroppens naturlige forsvarsmekanismer, kan det føre til en inflammatorisk respons, som i sig selv producerer yderligere frie radikaler. Denne onde cirkel kan reducere immunsystemets evne til at reagere på infektioner og øger risikoen for kroniske tilstande.

 

Antioxidanter bidrager til at bryde denne cyklus på flere måder:

  • Reduktion af negative processer:
    Antioxidanter mindsker oxidativ stress, hvilket beskytter vævet.
  • Beskyttelse af immunceller:
    Frie radikaler kan skade DNA og cellemembraner i immunceller. Antioxidanter beskytter disse celler og understøtter deres funktion.
  • Optimering af energiproduktion:
    Ved at reducere oxidativ stress i mitokondrierne hjælper antioxidanter med at opretholde energiproduktionen, som immunsystemet er afhængigt af.

 

Ekstra betydning for præstationsheste

Hos præstationsheste, der udsættes for intens fysisk aktivitet, er produktionen af frie radikaler markant højere end hos heste i vedligehold. Dette skyldes den øgede energiproduktion og det højere iltforbrug under træning. Uden tilstrækkelig antioxidantforsyning kan dette føre til muskeltræthed, skader og forlænget restitutionstid. Derfor er antioxidanter afgørende for at støtte både immunforsvaret og muskelreparation i denne gruppe.

 

Du kan læse mere om antioxidanters betydning for musklerne her:

Antioxidanternes rolle i muskelstofskiftet

Og du kan læse mere immunforsvarets funktion lige her:

Sådan virker hestens immunforsvar!

 

Ved at sikre en passende tilførsel af antioxidanter gennem foderet, hvad enten det er via naturlige kilder, vitaminer eller mineraler, kan man optimere hestens immunforsvar og beskytte mod de negative konsekvenser af oxidativ stress. Dette er særligt vigtigt for heste, der udsættes for høje krav, eller som lever i miljøer, der fremmer oxidative skader.

Især vores tilskud AstraVital LIQUID brillierer ved mængden af antioxidanten C-vitamin. Det gør den særlig velegnet til heste under pres fra transport, præstation eller stævne, hesten der skal komme sig efter skade/sygdom, hesten der har problemer under/med pelsskiftet eller blot for at understøtte hesten vitalitet generelt. AstraVital LIQUID indeholder også et væld af lipsomale urter.

 

Er du i tvivl om din hest får antioxidanter nok, eller om den kan have gavn af et boost med AstraVital LIQUID?

Så kontakt din lokale konsulent eller udfyld vores foderplansskema på hjemmesiden. Så vender vi retur hurtigst muligt.

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os