0
Forside Artikler Uden vand og salt dur hesten ikke!

Uden vand og salt dur hesten ikke!

Vand og salt er derfor to essentielle næringsstoffer, som din hest skal bruge, ligesom alle andre levende væsner!

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 1. juli 2024

Er grovfoder ikke det vigtigste for hesten?

Jo, det siger vi i hvert fald mange gange, at det er. Men hvis hesten ikke får tilstrækkeligt med vand eller salt, kan hesten ikke få gavn af grovfoderet.

Vand og salt er derfor to essentielle næringsstoffer, som din hest skal bruge, ligesom alle andre levende væsner!

 

En hest i vedligehold har brug for minimum 5 liter vand pr. 100 kg hest pr. dag!

Men har du en hest i hårdt arbejde eller som har et føl ved siden, er behovet endnu større.

Hestens behov for salt, som egentlig er sammensat af natrium og klorid, er 10 g natrium og 40 g klorid om dagen for en hest i vedligehold på 500 kg. For at dække natriumbehovet, som hesten typisk er i underskud af, skal hesten have 25 g salt om dagen (1 g natrium = ca. 2,5 g salt).

En del dækkes via hestens grovfoder, men indholdet af især natrium kan være lavt. En del dækkes derudover fra hestens foder, men det er begrænset, hvad foderblandinger kan tilsættes af salt, fordi de derved kan suge fugt.

 

Din hest har derfor brug for at få salt ved siden af dens foder dagligt. Til heste i vedligehold er det ofte nok med fri adgang til en saltsten. Men arbejder hesten blot en smule kan det være en ide at tildele salt i hestens foder, for at være sikker på, at den får hvad den skal bruge.

Et underskud af salt giver nemlig problemer med væskebalance, muskler, energi og generelt ømheder i kroppen.

Derfor nævner vi altid hestens vandbehov og saltbehov samtidig. Det ene påvirker nemlig det andet!

 

Equilyte – Elektrolytter til heste

  • hurtig udligning af elektrolyttab
  • ikke tilsat sukker eller andre smagsfremmere
  • vandopløselig

 

I sommerperioden kan heste i træning svede ekstra meget pga. varmen. Det betyder, at hesten taber en del salt igennem sveden, da denne er hypertonisk. Dette betyder, at der er mere salt i hestens sved end andre kropsvæsker. Hesten vil derfor tabe store mængder salte, når den sveder.

Gennemsnitlig indeholder hestesved ca. 54 % klor, 32 % natrium, 11 % kalium, 2 % kalcium og 1 % magnesium.

Hestens sved består mest af alt af salt. Men kalium, kalcium og magnesium er også vigtigt at få erstattet, hvis hestens sveder meget og med jævne intervaller.

Elektrolyt produkter til heste indeholder derfor både salt, kalcium, kalium og magnesium!

 

Vores anbefaling til at opretholde en god væskebalance og muskelfunktion hos din hest er derfor:

  • Tilbyd din hest et dagligt måltid opblødt foder – især hvis temperaturen er over 25 g
    • Det kan fx være en meget våd portion mash
    • Ud over væske har mash også fordøjelsesfremmende egenskaber, som er til gavn for din hest

  • Tildel din hest elektrolytter på de dage den arbejder og tydeligt sveder
    • En hest kan i hårdt arbejde tabe 10-12 liter sved på en time
    • En liter sved indeholder 3,5 g natrium, 6 g klorid, 1,2 g kalium, 0,1 g kalcium og 0,05 g magnesium.
      • Det er vigtigt, at balancen imellem saltene er optimal

 

  • Vi anbefaler at tildele elektrolytterne sammen med fibre for at skåne maveslimhinden for de rene salte

 

Du kan derfor med fordel have produkter som Irish Mash, Glyx-Mash og Equilyte i dit foderrum hen over sommeren. Så er du godt dækket og kan sørge for, at din hest får vand og elektrolytter nok.

Er du i tvivl om, hvad der passer til din hest?

Så står vi til din rådighed. Kontakt os enten direkte eller udfyld vores foderplansskema, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Kilder

Equine Applied and Clinical Nutrition (2013)

https://madbarn.com/how-to-feed-salt-to-your-horse/ sidst besøg 05 2024

https://thehorse.com/1123221/should-i-add-salt-to-my-horses-diet/ sidst besøg 05 2024

https://pchorse.se/da/articles/macrominerales/sodium  sidst besøg 05 2024

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?