Elektrolytter til heste – hvornår, hvorfor og hvordan?
Her får du en grundig og let forståelig guide til elektrolytter til heste.
0
0
Som udgangspunkt er der to måder at udtage en grovfoderprøve på. Nemlig inden presning og efter presning.
Grovfoderet er fundamentet i hestens fodring. Derfor giver det god mening at kende indholdet af energi, protein, sukker og mineraler i høet eller wrappen, så foderplanen kan tilpasses præcist til den enkelte hest. En grovfoderanalyse er det bedste værktøj til netop dette.
Men en analyse er kun så god som den prøve, der sendes ind. Hvis prøven ikke er repræsentativ for det grovfoder, hesten faktisk spiser, kan analyseresultatet være misvisende. Derfor er korrekt prøveudtagning afgørende.
Der kan være stor forskel på næringsindholdet i forskellige partier hø og wrap – og endda mellem baller fra samme mark, men også fra år til år. Derfor skal prøven sammensættes, så den repræsenterer hele partiet bedst muligt.
Har du flere forskellige partier grovfoder, bør de analyseres hver for sig. Det gælder eksempelvis:
Som udgangspunkt er der to måder at udtage en grovfoderprøve på.
Nemlig inden presning og efter presning.
Når der er tale om hø eller wrap, er den mest enkle og ofte mest præcise metode at udtage prøven umiddelbart inden presningen. På den måde kender man næringsværdien allerede, inden man begynder at udfodre ballerne.
For at få en repræsentativ prøve bør man gå diagonalt over marken og udtage mindre prøver fra tilfældige steder. Det sikrer, at prøven afspejler hele markens variation.
Ligger græsset i skår eller strenge, er det vigtigt at tage materiale fra hele skårdybden – ikke kun fra toppen. Toppen af skåret er ofte mere tør, mens der længere nede typisk findes flere blade og mere fugtigt materiale. Tager man kun prøver fra toppen, risikerer man at få et misvisende analyseresultat for det samlede parti.
Det kan diskuteres, om det giver det mest retvisende billede af sukkerværdien i wrap, da ensileringsprocessen forbruger sukker. Men da langt det meste wrap til heste, er af en meget tør kvalitet (typisk over 70 % tørstof), oplever vi ikke at sukker% falder nævneværdigt under ensileringsprocessen.
Har man ikke mulighed for at udtage prøven på marken, kan prøven i stedet tages fra de færdigpressede baller.
Her anbefales det at:
Den mest præcise metode er at anvende et hø- eller ensilagebor, så prøven udtages dybt inde fra ballen.
Ved wrapballer er det vigtigt efterfølgende at lukke borehullerne grundigt med UV-bestandigt tape. Almindeligt tape har ofte for dårlig holdbarhed og kan føre til luftindtrængning i ballen.
Det vil også give mening at vælge at vente med prøveudtagningen, til ensileringsprocessen i wrappen er afsluttet efter cirka 4-6 uger.
Har du ikke adgang til et høbor, kan du stadig lave en brugbar og forholdsvis repræsentativ prøve.
En god metode er at tage små prøver fra de første baller, der åbnes til udfodring, og gemme prøverne køligt/på frost, indtil de kan blandes sammen til én samlet prøve.
Det er vigtigt at blande materiale fra flere baller for at få et retvisende billede af grovfoderets samlede næringsværdi.
Ved små høballer kan man åbne 5-10 baller afhængigt af partiets størrelse og tage en mindre prøve fra hver balle.
Når prøver udtages med hånden fra åbne baller, er det vigtigt at gøre det forsigtigt. Erfaring viser, at hvis man trækker materialet ud af ballen, vil prøven ofte indeholde for mange stængler. Det kan give en analyse, der ikke afspejler det faktiske foder korrekt.
Det er desuden vigtigt at klippe de udtagne prøver i mindre stykker, for bedre at kunne blande alle prøver sammen til én repræsentativ prøve.
Mængden afhænger af analysepakken, men typisk skal der bruges 200-500 gram materiale. Ved tørt hø kræves ofte en større mængde, fordi materialet fylder mere.
Det vigtigste er:
Ved wrap er det især vigtigt at undgå varme og luft, da prøven ellers kan ændre sig under transporten.
Prøven bør sendes hurtigst muligt efter udtagning. Hvis det ikke kan lade sig gøre med det samme:
Mange laboratorier tilbyder prøveposer og returlabels, som gør processen nemmere.
Det tager ikke lang tid at udtage en korrekt grovfoderprøve, men det kan gøre en stor forskel for kvaliteten af den efterfølgende foderplan. Jo mere præcis prøven er, desto bedre grundlag har du for at fodre din hest optimalt.
En grovfoderanalyse er derfor ikke kun relevant for professionelle stalde – men for alle, der ønsker at tage hestens ernæring seriøst.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
