0
– hvad er forskellen, og hvad ved vi egentlig?
Tarmfloraen har stor betydning for hestens fordøjelse, energiomsætning og immunforsvar. Derfor er det ikke overraskende, at foderprodukter med pro-, pre-, syn- og postbiotika fylder mere og mere på markedet.
Men selv om navnene ligner hinanden, er der tale om forskellige typer fodertilskud med forskellige virkemåder. Samtidig er forskningen mere nuanceret, end mange måske tror. Nogle ingredienser har lovende dokumentation, mens effekten af andre stadig er usikker eller meget afhænger af den konkrete stamme, dosis, den individuelle hest, situation og fremstillingsmetode.
Her får du et overblik over, hvad de fire begreber betyder, hvordan produkterne anvendes, og i hvilke situationer de kan være relevante.
Pro-, pre-, syn- og postbiotika understøtter hestens mikrobiom på forskellige måder. Prebiotika giver næring til udvalgte tarmmikroorganismer, probiotika tilfører levende mikroorganismer, synbiotika kombinerer de to, mens postbiotika består af inaktiverede mikroorganismer eller deres aktive komponenter. Effekten afhænger blandt andet af produktets indhold og kvalitet, korrekt dosering, hestens individuelle mikrobiom og den konkrete situation. Tilskuddene kan være relevante ved f.eks. foderskift, transport, sygdom eller anden belastning, men de kan aldrig erstatte en fiberrig og velafbalanceret grundfodring.
Hestens mikrobiom består af milliarder af bakterier, gærsvampe og andre mikroorganismer, som især findes i blind- og tyktarmen. Her nedbryder de fibrene i hestens grovfoder og danner blandt andet kortkædede fedtsyrer, som hesten bruger som energikilde.
En fiberrig fodring hjælper med at understøtte stabile mikrobielle populationer. Store mængder stivelse, pludselige foderskift, transport, sygdom og visse lægemidler, særligt antibiotika, kan derimod ændre mikrobiomets sammensætning. En uhensigtsmæssig og akut ændring betegnes ofte som dysbiose.
Disse ting kan du læse mere om her!
Det er dog vigtigt at understrege, at forskerne endnu ikke har fastlagt én bestemt sammensætning, som udgør det “ideelle” mikrobiom hos alle heste. Der er betydelig variation både mellem forskellige heste og hos den samme hest over tid – også selvom hestene spiser den samme diæt. Samtidig er det ikke altid muligt at afgøre, om dysbiose er årsag til sygdom eller en følge af den. Det betyder også, at der er meget individuel virkning af de enkelte tarmprodukter, som findes på markedet. Alt efter mikrobiomets sammensætning i den enkelte hest, vil forskellige typer af tilskudsprodukter kunne hjælpe den individuelle hest tilbage i balance.
Det kræver derfor god observation, indsigt og viden om den enkelte hest, hvordan de enkelte produkter virker og erfaring at kombinere de enkelte produkter for bedst mulig effekt.
Derfor står vores foderkonsulenter også til din rådighed for rådgivning og gode råd, hvis du står med en hest, der har brug for støtte til tarmsystemet.
Prebiotika er stoffer, som udvalgte mikroorganismer i tarmen kan udnytte, så det giver en sundhedsmæssig fordel for værtsdyret, hesten. Man kan populært sagt betragte prebiotika som “mad til de gavnlige tarmbakterier”.
Typiske prebiotiske ingredienser i hestefoder er:
Når mikroorganismerne fermenterer prebiotiske fibre, kan der dannes kortkædede fedtsyrer som acetat, propionat og butyrat. Disse stoffer bidrager blandt andet med energi og kan være med til at understøtte tarmslimhinden og det lokale immunforsvar.
Nogle prebiotika har også andre egenskaber. MOS kan f.eks. binde sig til visse uønskede bakterier og dermed gøre det vanskeligere for dem at hæfte sig til tarmslimhinden. Beta-glukaner forbindes desuden med immunmodulerende effekter.
Prebiotika kan overvejes som en del af fodringen:
Prebiotika gives normalt dagligt sammen med det øvrige foder. Effekten afhænger imidlertid af typen, dosis, hestens grundfodring og dens eksisterende mikrobiom.
Mere er ikke nødvendigvis bedre. Meget store mængder hurtigt fermenterbare oligosakkarider kan sænke pH-værdien i bagtarmen kraftigt; oligofruktose anvendes ligefrem i forskning til at fremkalde akut ømme hove. Der er desuden rejst en teoretisk bekymring for, om fermentering af FOS allerede i mavesækken kan påvirke maveslimhinden. Denne bekymring bygger foreløbig på laboratorieforsøg og er ikke dokumenteret i levende heste, men understreger betydningen af korrekt dosering og brug.
Mere er ofte ikke bedre, men den rette ingrediens, i den rette mængde, på det rette tidspunkt, er nøglen til en god effekt.
Probiotika er levende mikroorganismer, der i en tilstrækkelig mængde skal give værtsdyret, hesten, en sundhedsmæssig fordel.
Til heste anvendes blandt andet forskellige stammer af:
Afhængigt af den konkrete mikroorganisme kan probiotika tænkes at:
Gærstammer som Saccharomyces cerevisiae og S. boulardii hører til de mest undersøgte probiotika hos voksne heste, og dermed også de mest brugte. Der findes nogen dokumentation for, at bestemte produkter kan påvirke mikrobiomets sammensætning, pH-værdi i tarmen, næringsstofudnyttelse og foderudnyttelse. Men igen afhænger det meget af den enkelte hest og dens sammensætning af mikrobiomet. I visse situationer kan et tilskud med forskellige typer af probiotika forværre problemet, hvis der tildeles det forkerte produkt! Observation og kendskab til den enkelte hest er derfor afgørende, for et godt resultat.
Desuden er der stramme lovgivningsmæssige regler for, hvilke stammer der kan benyttes til heste i de enkelte lande. Blandt andet er det lovligt at bruge flere forskellige typer probiotika i USA og Polen, end i Danmark, Norge og Sverige.
En af udfordringerne ved probiotika er, at mikroorganismerne skal være levende i produktet, overleve opbevaringen og holdbarhedstiden på produktet og ikke mindst passagen gennem mavesækkens meget sure indhold og nå frem til det relevante sted i bagtarmen.
Samtidig kan forskningsresultater fra én bestemt stamme ikke uden videre overføres til alle andre stammer af samme art eller fra hest til hest, da mikrobiomet er så individuelt.
Hos voksne heste kan et velundersøgt probiotikum overvejes:
Produktet bør gives i den angivne dosis og opbevares korrekt. Ved brug sammen med antibiotika skal man være opmærksom på, at antibiotika også kan slå bakterierne i et probiotikum ihjel. En gærbaseret probiotisk stamme kan i nogle situationer være mere relevant, da disse ikke altid er påvirket af antibiotikaet.
Synbiotika kombinerer levende probiotiske mikroorganismer med prebiotiske stoffer. Et produkt kan for eksempel indeholde Enterococcus faecium eller Lactobacillus acidophilus sammen med FOS eller MOS.
Tanken er, at prebiotika skal skabe bedre vækstbetingelser for de gavnlige mikroorganismer og dermed understøtte eller forstærke probiotikaets effekt.
Synbiotika anvendes typisk i de samme situationer som pre- og probiotika:
En kombination er dog ikke automatisk mere effektiv end de enkelte ingredienser. Effekten afhænger stadig af, om den probiotiske stamme er levende, om den gives i tilstrækkelig mængde, og om den prebiotiske komponent faktisk passer til den valgte mikroorganisme.
Postbiotika består af inaktiverede mikroorganismer og dele af deres cellevægge og/eller metabolitter fra fermentering. I modsætning til probiotika behøver de ikke være levende for at virke.
Eksempler på postbiotiske komponenter er:
Grænsen mellem pre- og postbiotika kan være flydende. MOS og beta-glukaner kan f.eks. beskrives forskelligt afhængigt af deres oprindelse og anvendelse.
Postbiotika kan fungere som aktive foderingredienser uden først at skulle overleve som levende organismer. Kortkædede fedtsyrer, som butyrat kan bidrage med energi til tarmcellerne, mens cellevægskomponenter som MOS og beta-glukaner kan påvirke mikrobiomet, tarmbarrieren og immunforsvaret.
Fermenteringsprodukter fra S. cerevisiae er blandt de bedst undersøgte postbiotika til heste. Studier har blandt andet vist lovende resultater i relation til mikrobiomets robusthed efter transport, stressrespons og immunreaktion. Resultaterne er dog produkt- og fremstillingsspecifikke og kan ikke overføres til alle gærprodukter.
Et veldokumenteret postbiotisk produkt kan blandt andet overvejes:
Postbiotika virker ikke nødvendigvis med det samme. Ved kendte belastninger kan det derfor være relevant at begynde i god tid.
Pro-, pre-, syn- og postbiotika kan være nyttige redskaber, men de kan ikke kompensere for en uhensigtsmæssig grundfodring.
For de fleste heste er fundamentet fortsat:
Prebiotika har en biologisk velbegrundet funktion, men dosis og type er afgørende. Probiotika kan være relevante hos voksne heste, men dokumentationen er ujævn, og produktkvaliteten varierer. Synbiotika kan i teorien skabe synergi, men kombinationen skal passe sammen for at virke bedst muligt. Postbiotika, især bestemte fermenteringsprodukter fra Saccharomyces cerevisiae, har lovende forskning bag sig, men også her gælder resultaterne det konkrete produkt.
Det bedste valg er derfor ikke nødvendigvis produktet med flest “biotika” på etiketten. Det er produktet, som passer til hestens situation, der er det bedst valg.
Ved vedvarende problemer er det vigtigt at lade hesten undersøge af en dygtig dyrlæge, så direkte sygdom kan udelukkes.
Ønsker du nærmere vejledning, så kontakt gerne din lokale konsulent.
Du finder oplysningerne under rådgivning på hjemmesiden.
Prebiotika er næring, som udvalgte mikroorganismer i tarmen kan udnytte. Probiotika er derimod levende mikroorganismer, som i en tilstrækkelig mængde kan have en gavnlig effekt på hesten. Kort sagt: Prebiotika fodrer mikroorganismerne, mens probiotika tilfører dem.
Et tilskud kan overvejes ved foderskift, transport, miljøskifte, ændret gødningskonsistens eller i forbindelse med sygdom og medicinsk behandling. Valget bør altid tage udgangspunkt i den enkelte hests behov. Ved vedvarende fordøjelsesproblemer bør hesten undersøges af en dyrlæge.
Nej. Flere ingredienser er ikke nødvendigvis lig med bedre effekt. Virkningen afhænger blandt andet af de konkrete ingredienser og stammer, dosis, fremstillingsmetode og hestens eksisterende mikrobiom. Det bedste produkt er derfor det, der passer til hestens situation og indgår i en velfungerende foderplan.
Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681
