0 0,00 DKK
0 0,00 DKK

Nu er det tid at tænke over vinterens fodring

Sommeren har været varm, græsset er blevet brændt af, og det kommer til at påvirke dette års vinterfodring. Pga. tørken, som har ramt Danmark i år, er der mange som allerede er begyndt på vinterens fodring. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige foder, du har valgt til din hest?
Skrevet af

Sommeren har været varm, græsset er blevet brændt af, og det kommer til at påvirke dette års vinterfodring. Pga. tørken, som har ramt Danmark i år, er der mange som allerede er begyndt på vinterens fodring. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige foder, du har valgt til din hest?

Hestens ædefærd

Heste æder ca. 16-18 timer i døgnet, når de går på døgnfold, hvilket er deres naturlige ædeadfærd. Når hesten kommer på stald kan det ofte betyde, at den ikke har samme mulighed for at æde små og hyppige måltider. Når tiden mellem måltiderne bliver for lang, og selve måltiderne bliver for store, kan dette udfordre tarmsystemet. Det er derfor vigtigt at overveje, om ens fodertildeling stemmer overens med hestens ædeadfærd. Små, hyppige måltider igennem døgnet eller hvis hesten kan tåle det, fri adgang til sit grovfoder vil være optimal understøttelse af hestens fordøjelse.

Grovfoder – basen for en velfungerende tarm

Grovfoder består primært af fibre og danner basen for hestens fodring. Anbefalingerne er 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest, hvilket betyder, at en hest på 500 kg bør få min. 7,5 kg tørstof pr. dag. Hvis der fodres med wrap med 75 % tørstof, så skal der i alt gives ca. 9,5 kg wrap om dagen, såfremt hesten ikke får andet grovfoder. For at kunne regulere hestens vægt og muskulatur bedst muligt er det ydermere vigtigt at se på, hvad grovfoderet indeholder, så der kan laves en afbalanceret foderplan – dette gælder både, hvis hesten har tendens til at blive for tyk eller for tynd. Det kan derfor være en god ide at købe grovfoder med analyse eller selv få lavet en analyse på det indkøbte grovfoder.

Hø, wrap og wraphø bør udgøre størstedelen af grovfoderrationen, men som konsekvens af tørken kan det være svært at få nok grovfoder hjem, og det kan derfor være nødvendigt at se på alternativer. Som supplement til grovfoder kan bl.a. halm og frøgræs bruges. Begge dele indeholder dog en stor andel af ufordøjelige fibre, hvilket gør at de ikke kan dække hestens næringsstofbehov, men de fungerer som et udmærket supplement for ekstra tyggeaktivitet og fibre til mave-og tarmkanalen. Tildelingen af halm bør ikke overskride 30% af den totale grovfoderration. Derudover er det ved både halm og frøgræs vigtigt, at sikrer sig, at det er af god hygiejnisk kvalitet.

Derudover findes en række fibertilskud, som kan supplere grovfoderrationen, det er eksempelvis snittet hø, lucerne eller opblødte hø- og lucernepiller. Disse kan gives i krybben uden at tilføre flere kalorier men en øget tyggetid og øget fibertildeling. Fiberprodukter har ofte et lavt sukker- og stivelsesindhold, samtidig med at de leverer en større diversitet til hestens tarmflora. Diversitet til tarmen kan have en afgørende betydning for hestens velbefindende og foderudnyttelse. Derudover giver høpiller eller andre typer fiberpiller, som opblødes i vand en god og langvarig mæthedsfornemmelse. De kan med fordel gives til natten, hvor hesten ofte står mange timer uden adgang til foder.

Grovfoder kan variere markant fra høst til høst og fra mark til mark, så et skifte i grovfoder kan være en stor omstilling for tarmens mikroflora. Et skifte i grovfoderet kan derfor udgøre en lige så stor risiko med hensyn til kolik og diarré som andet foderskifte.

Kraftfoder

Kraftfoderet afbalanceres i forhold til grovfoderration og sikrer, at hesten dækkes på næringsstoffer, som bl.a. vitaminer, mineraler og proteiner. Gennem den rigtige kraftfodertildeling får hesten også en lang række hjælpestoffer, der har gode egenskaber for hestens fordøjelse. Ved skift mellem to forskellige kraftfoder eller ved opstart af kraftfoder er en gradvis tilvænning nødvendig af hensyn til den ændring, der sker i hestens tarmflora og fordøjelse. For at undgå, at hestens fordøjelse eller tarmflora bliver påvirket, kan det være en god idé at følge nogle simple retningslinjer.

”For at gøre skiftet fra et foder til et andet så skånsomt som muligt, er det nødvendigt gradvist at skifte over på det nye foder i en længere periode. Dette kan eksempelvis være 25 % af det nye foder introduceres, hver 2.-3. dag. Samtidig fjernes 25% af det foder, hesten i forvejen får. Jo større mængde foder, der ændres, jo længere tid kræver omstillingen.”

Hvordan skal du læse og forstå dit foder?

At læse og forstå fodersækkens etiket kan være svært, hvis man ikke har kendskab til gældende regler og love omkring deklarering af hestefoder. Hestefoder skal ikke deklareres på samme måde som foder til produktionsdyr. Desuden kan der være forskel på, hvordan ingredienserne er bearbejdet, om det er økologisk, GMO eller non-GMO, samt om mineralerne er organiske eller uorganiske. Foderets indhold varerier også meget, og et foder med 3 ingredienser kan godt have samme mængde energi og protein som et foder med 45 forskellige ingredienser. Men det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er den samme slags protein, den samme aminosyreprofil eller samme type energi. Det er derfor en rigtig god ide at sætte sig ind i de ingredienser, foderet indeholder, og undersøge hvilke ingredienser, der leverer høj kvalitet protein for at hesten får den type energi, den har behov for. Derudover er der også forskel på stivelse- og sukkerkilder, og hvordan disse er blevet bearbejdet. En overvægtig hest, der ikke er i arbejde, har stadig behov for energi fra sit foder, men energien skal være en helt anden type end til en præstationshest, der er i hårdt arbejde hver dag.

Foderets sammensætning

Foderets sammensætning kan være svær at gennemskue. I foderets sammensætning skal navnet på hvert enkelt fodermiddel angives i rækkefølge og i faldende vægt. Angivelse af vægtprocenten er ikke krævet. Kun, hvis råvarerne beskrives i tekst eller på anden vis er fremhævet i mærkningen på billede eller grafik, skal vægtprocenten angives. Det er derfor ikke altid muligt at vide, hvor meget af den enkelte råvare foderet indeholder, hvorfor det kan være en nødvendighed at kontakte foderproducenten for yderligere information.

Foderets næringsindhold og tilsætningsstoffer

Der er forskel på de analyserede næringsstoffer og de tilsatte næringsstoffer. Når et foder beskrives, står der ofte øverst en sammensætning, analyseret indhold og tilsætningsstoffer. Det analyserede er næringsindholdet som energi, råprotein, råfibre, råaske, råfedt, sukker og stivelse. Derimod oplyses elektrolytter, vitaminer og mineraler som de mængder, der er tilsat foderet, mens de vitaminer og mineraler, som naturligt forekommer i foderet, ikke tæller med. Det kan skabe forvirring i de tilfælde, hvor foderproducenten sammensætter foderet ud fra råvarens naturlige indhold af næringsstoffer. En foderproducent kan fx vælge at tilsætte mindre E-vitamin i et foder, fordi en af ingredienserne i foderet er majskim, som naturligt har et højt indhold af E-vitamin. I dette tilfælde ser det ud til, at foderet indeholder mindre E-vitamin, fordi den tilsatte mængde er mindre, selv om det naturlige indhold i foderet faktisk er højere. Dette kan også give udfordringer i forhold til foderprogrammer. Foder med et højt naturligt indhold af fx E-vitamin vil fremstå som lav i E-vitamin, da det kun er det tilsatte som oplyses.

Hvordan vælger jeg foder til min hest?

Når det rigtige foder skal vælges, kan det være svært at vælge blot ud fra de oplysninger, der forekommer på sækken, da oplysningerne på sækken ikke altid fortæller så meget om, hvordan foderet er produceret. Dette skyldes, at der er helt klare regler for hvad der skal stå og må stå på en fodersæk. Der kan eksempelvis stå på sækken at foderet indeholder korn, men ikke noget om hvorvidt kornet er bearbejdet, inden det kommer i foderet. Der findes mange måder at bearbejde foder på, og for nogle kornsorter er det meget vigtigt, at det er bearbejdet, inden det fodres til hesten. Informationer om mineraler og vitaminer står heller ikke altid på sækken, så det kan være svært at finde ud af, om det er organiske mineraler eller naturlige vitaminer, der er anvendt i foderet. Derfor anbefales det altid at tage kontakt til foderleverandøren eller foderrådgiver og på den måde få de rigtige informationer. På denne måde opnås den mest optimale foderplan samt anvendelse af foderet.

Del denne artikel:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Foto: Toffi
Ingen hov, ingen hest

Hovene er det bærende element hos hesten, og da hesten er en alsidig atlet, er den afhængig af stærke hove for at kunne udføre diverse ridediscipliner og absorbere de belastninger, der følger. Hestens hov er en kompleks sammensætning af bindevæv, nerver, brusk, knogler og blodtilførsler.

Læs indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os