
AI ved ofte ikke, hvad den taler om, når det gælder fodring af heste.
Mange hesteejere har allerede prøvet det. Du åbner ChatGPT eller en anden AI-tjeneste, beskriver din hest og jeres udfordringer og spørger: “Hvad skal jeg fodre min hest med?”
På få sekunder får du et svar. Det virker professionelt, detaljeret og overbevisende.
Men der er et problem:
AI ved ofte ikke, hvad den taler om, når det gælder fodring af heste.
Og det kan i værste fald føre til fejlagtige anbefalinger, forkert dosering eller forslag til produkter, som slet ikke eksisterer på markedet!
Kunstig intelligens er udviklet til at formulere tekst, der lyder korrekt og besvare spørgsmål, der stilles. AI vil aldrig give dig svaret ”det ved jeg ikke”! Den er heller ikke udviklet til at være ekspert i hestefodring. Svaret er altid afhængig af kvaliteten på det spørgsmål, der stilles. Er det ukonkret, ikke tydeligt nok og uden retning, vil du også modtage et svar derefter.
Når AI giver foderråd, bygger den sine svar på mønstre fra enorme mængder tekst på internettet. Den har ikke adgang til opdaterede produktdatabaser, aktuelle fodringsvejledninger eller den enkelte producents anbefalinger.
Derfor kan svaret fremstå meget sikkert, selvom det måske er forkert.

En af de mest almindelige fejl vi oplever, er anbefaling af forkerte doseringer.
Vi ser jævnligt eksempler, hvor AI anbefaler væsentligt større eller mindre mængder af et produkt, end der foreskrives. Der er især en tendens til, at AI anbefaler en mindre mængde.
For lidt af et vitamin- eller mineralprodukt betyder, at hesten ikke får dækket sit behov. Eller for lidt af et virksomt stof, så produktet slet ikke har den virkning, som ønskes!
For meget kan derimod skabe ubalancer i foderplanen eller føre til et unødvendigt højt indtag af enkelte næringsstoffer.
Når man arbejder med hestefodring, er doseringen og balancen imellem næringsstofferne afgørende. To produkter kan ligne hinanden, men have vidt forskellige koncentrationer og anbefalinger.
Derfor bør doseringsanvisninger altid hentes direkte fra producenten eller fra en faguddannet foderrådgiver, ikke fra en generel AI-model.
Det lyder måske mærkeligt, men AI kan faktisk finde på produkter, og det er heller ikke unormalt, at vi oplever denne udfordring.
I AI-verdenen kaldes det en “hallucination”. Det betyder, at systemet præsenterer oplysninger som fakta, selvom de ikke eksisterer.
F.eks. kan AI:
For en hesteejer kan det være svært at opdage fejlen, fordi produktnavnet ofte lyder troværdigt.
Vi har allerede oplevet eksempler, hvor AI anbefaler St. Hippolyt-produkter, som aldrig har eksisteret, eller kombinerer navne fra forskellige produkter til et helt nyt produkt. Dette skaber naturligvis en hel del forvirring og dermed kritiske spørgsmål til producenten.

En anden udfordring er, at AI sjældent får alle de oplysninger, som er nødvendige for at lægge en korrekt foderplan. Vi foderkonsulenter vil altid spørge dig indtil til hesten, hvis vi mangler oplysninger. AI vil altid forsøge at give dig et svar, ligegyldigt udgangspunktet.
En præcis rådgivning kræver viden om:
Selv små detaljer kan ændre anbefalingen markant!
Derfor vil en generel AI-løsning ofte levere et standardiseret svar, som måske passer nogenlunde til mange heste – men ikke nødvendigvis til netop din individuelle heste.
AI kan være et nyttigt værktøj til at få inspiration, forstå begreber, fagudtryk eller formulere spørgsmål.
Men når det gælder den konkrete fodring af din hest, bør AI ikke stå alene.
Brug i stedet AI som et supplement og få altid verificeret oplysninger om:
hos os som foderproducent og hestefodereksperter.
Og husk at være kritisk overfor de forslag som AI kommer med. Brug din sunde fornuft og tjek oplysningerne hos de relevante kilder.

Hos St. Hippolyt Nordic følger vi udviklingen inden for kunstig intelligens med stor interesse. Teknologien kan være en hjælp i hverdagen, men den kan ikke erstatte faglig viden, praktisk erfaring og individuel personlig rådgivning.
Når vi udarbejder foderplaner, tager vi udgangspunkt i den enkelte hest og dens behov – ikke i sandsynligheder og tekstmønstre.
Derfor anbefaler vi altid, at du dobbelttjekker AI-genererede foderråd, hvis du overhovedet skal bruge det, før du ændrer på din hests fodring.
Har du spørgsmål til din hests fodring, står vores foderkonsulenter altid klar til at hjælpe dig med en individuel vurdering baseret på fakta, erfaring og dokumenteret viden.

Maja Mandrup Knudsen har gennem mange år været en kendt og betroet rådgiver blandt danske hesteejere. Med en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste og mere end et årti hos St. Hippolyt har hun opbygget en solid faglig viden om fodring, sundhed og management af heste.
Som tidligere foderkonsulent har Maja hjulpet utallige hesteejere med både daglig fodringsrådgivning og komplekse udfordringer, hvor små justeringer har gjort en stor forskel for hestens trivsel. I dag arbejder hun med marketing, kommunikation og produktudvikling hos St. Hippolyt, hvor hun også fortsat deler sin erfaring og viden gennem artikler, sociale medier og fagligt indhold.
For Maja er rådgivning og vidensdeling stadig et hjertebarn, og hendes største motivation er at gøre en positiv forskel for både hest og ejer.
Maja ejer selv et par nøjsomme heste, der går på vandrefold, og hun har fokus på at holde hestene så naturligt som muligt, med masser af godt hø, bevægelse og berigelse.
St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681