Hesten foderplan skal bestå af en stor del grovfoder, for at hestens fordøjelse og tarm fungerer godt. En stor hest skal normalt have mellem 8 og 12 kg wrap eller hø i døgnet. En pony eller en lille hest skal normalt have mellem 6 og 8 kg wrap eller hø i døgnet. Mængden kan udregnes ud fra 2 kg pr 100 kg hest eller 1,5 kg tørstof (TS) i grovfoderet pr 100 kg hest.
Læs mere om grovfoder ved at klikke her.

Man skal kende kvaliteten og tørstofmængden i grovfoderet for at give den helt præcise mængde. Værdierne kan man se i en grovfoderanalyse. De viser, hvor meget protein og sukker der er i wrappen/høet. Det er en god ide at veje grovfoderet med en høvægt, for at fodre rigtigt.
Når hesten nedbryder fibrene i grovfoderet, danner den energi og dækker herfra en stor del af sit energibehov. Nogle heste dækker hele deres energibehov fra grovfoder.
Grovfoderet er dermed hestens base, og krybbefoderet, skal dække de huller, som grovfoderet har. Typisk mineraler, protein og i nogen tilfælde også energi.

Hvilket krybbefoder der passer til den enkelte hest, afhænger af hesten. Det er både brug, alder og race, der har indflydelse på valget. Ønsker du hjælp til dette, udfylder du blot vores foderplansskema, så vender vi tilbage hurtigst muligt!




St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande
CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681