0 0,00 kr.
0 0,00 kr.
Afsendelse indenfor 2-4 dage arbejdsdage
Gratis foderrådgivning
Fragtfri levering fra 1.500 kr.

Ifolingen starter nu! Forberedelsen er vigtig

Mangler hoppen næringsstoffer, kan det være svært for den at blive drægtig eller at holde på en drægtighed. Fodring har derfor en større betydning for en succesfuld ifoling, end du måske tror.

Det er vigtigt at starte forberedelserne i god tid for at opnå høj frugtbarhed og regelmæssig, kraftig brunst hos hoppen. Dette er parametrene for en succesfuld ifoling. Derfor har vi fokus på dette emne ved årsskiftet, selvom det kan virke tidligt.

Mangler hoppen næringsstoffer, kan det være svært for den at blive drægtig eller at holde på en drægtighed. Fodring har derfor en større betydning for en succesfuld ifoling, end du måske tror.

 

Hoppens brunst er meget afhængig af sollyset, og den første brunst kommer i forårsmånederne, fordi her kommer flere og flere timer med dagslys og ikke mindst også varmere temperaturer. Derfor kan det være en ide at starte med lysterapi af hoppen, hvis man gerne vil ifole hoppen tidligt på året og få et tidligt føl. Adskillige undersøgelser har vist, at dette skal igangsættes 30-60 dage før, man ønsker at ifole og at lysterapien skal være konsekvent! Ingen dage må springes over!

En normal brunstcyklus varer ca. 3 uger, hvor der er tydelige tegn på brunst i 4-6 dage.

Det er dog ikke unormalt, at nogle hopper kan afvige fra dette mønster. Men det er vigtigt, at hoppen har en regelmæssig brunst.

 

Hopper med uregelmæssige brunster har ofte en manglende ægløsning. Det skyldes tit mangel på aminosyrer, E-vitamin og/eller A-vitamin (β-caroten).

 

Når du ønsker at ifole hoppen, skal du som udgangspunkt fortsætte med den eksisterende fodring. Hun skal fodres efter hendes nuværende foderstand og træningsniveau, så du er sikker på at hun får en afbalanceret tildeling af næringsstoffer.

Om hoppen er i fin stand, vurderes blandt andet gennem hendes pels og pelskvalitet. Er der hudproblemer, tendens til eksem, muk eller pelsskifteproblemer? Dette samt infektioner, allergi, fordøjelsesproblemer, overvægt eller andre problemer kan indikere at hendes immunforsvar ikke fungerer optimalt. Hoppens immunsystem er medvirkende til, at hoppen er i stand til at blive drægtig, og at føllet får de mest optimale vækstbetingelser under drægtigheden.

Både overvægt og undervægt kan påvirke hoppens evne til at blive drægtig, da begge problemstillinger påvirker hormonerne i kroppen og dermed brunstcyklus.

Hoppen bør således være i en pæn, normal foderstand og hverken for tyk eller tynd.

 

For at understøtte en god frugtbarhed er det vigtigt, at have fokus på en fodring med olieholdige frø, med gode essentielle omega-fedtsyrer. Det giver en tilførsel af naturligt E-vitamin, som er en meget aktiv medspiller i hoppens frugtbarhed. I gamle dage kaldtes E-vitamin nogle steder for vitamin F (F for frugtbarhed), og forsøg har vist, at tilskud med vitamin E påvirker slimhinden i livmoderen positivt.

Omega-fedtsyrerne er desuden vigtige grundelementer i hoppens produktion af hormoner til brunstcyklus, fosterdannelse og til opretholdelse af drægtigheden. Til denne produktion skal mineralet selen også bruges.

Under forberedelse til drægtighed kan et ekstra tilskud af β-caroten, og zink være gavnligt.

Begge er vigtige for, at hoppen kan danne A – vitamin i kroppen. A-vitamin er vigtigt for ægløsningen, for et velfungerende immunsystem og for at optimere optagelsen af næringsstoffer fra tarmen.

Hesten finder den største mængde af A-vitaminer eller forstadiet β-caroten i frisk græs. Det er derfor endnu mere vigtigt, at du tildeler et ekstra tilskud, hvis du ønsker at ifole hoppen tidligt, da græsset først for alvor kommer i gang i maj måned.

 

Ud over dette er både E-vitamin, A-vitamin, zink, mangan, selen, kobber og essentielle fedtsyrer vigtige for en god drægtighed. De har stor betydning for celledeling og nydannelse af enzymer og hormoner. Fordi de er indbyrdes afhængige af hinanden, er det vigtigt, at de alle er til stede i den korrekte mængde.

 

Derfor anbefaler vi oftest at give hopper, der skal ifoles, tilskuddet Beta-Carotin Mare-Y-Mix i kombination med MicroVital i månederne optil ifolingen og under den første kritiske del af drægtigheden.

 

Er du i tvivl om, hvordan du støtter din avlshoppe bedst muligt?

Kontakt gerne din lokale konsulent for en afbalanceret og individuel foderplan til din hoppe. Du kan også vælge at udfylde vores foderplansskema, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

 

Kilder

Equine Applied and Clinical Nutrition 2013

https://evidensia.dk/dindyredoktor/saadan-optimerer-du-hoppens-brunst/?gad_source=1&gclid=CjwKCAjw9p24BhB_EiwA8ID5BnVZTuDjAPtaxC5ZPDcbd39O5-Ahcqg_qO5UFDW3h0rAc57OUwClihoCrhQQAvD_BwE

Del denne artikel:
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Indholdsfortegnelse

Relaterede indlæg
Indkøbskurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Søg efter produkt eller artikel
Søg
Hippolyt logo
Forhandlerlogin

Log ind med dine loginoplysninger herunder.

Har du problemer? Kontakt os