0
Forside Artikler Hvad gør chrom, lægestregbælg og bukkehornsfrø?

Hvad gør chrom, lægestregbælg og bukkehornsfrø?

Der er ofte stor fokus på vitaminer/mineraler og grovfoder til heste, som det helt basale, hvilket også er supervigtigt. Der eksisterer dog en masse andre ingredienser/råvarer, som også har en meget stor effekt på hestene. Effekter, som kan være afgørende for deres trivsel og velvære.

Skrevet af St. Hippolyt
Opdateret den 23. april 2024

At dykke ned i sammensætningen af hestefoder synes vi altid er megaspændende!

Der er ofte stor fokus på vitaminer/mineraler og grovfoder til heste, som det helt basale, hvilket også er supervigtigt. Der eksisterer dog en masse andre ingredienser/råvarer, som også har en meget stor effekt på hestene. Effekter, som kan være afgørende for deres trivsel og velvære.

I dag dykker vi ned i ingredienserne chrom, lægestregbælg og bukkehornsfrø til heste.

 

Chrom

Chrom er egentlig blot et mineral og ikke en direkte ingrediens/råvare. Et mineral, som hesten kun skal have ganske lidt af dagligt, men som der samtidig ikke er fastsat nogen grænse for.

Det betyder dog ikke, at mineralet ikke er vigtigt for din hest, for det er det bestemt!

Det der gør chrom interessant, og som giver øget interesse, når vi snakker om heste er, at mineralet hjælper kroppen med at udnytte kulhydrater og fedt fra foderet.

Det betyder blandt andet, at chrom gør insulinet i hestens krop mere effektivt i opgaven om at flytte blodsukkeret fra blodet til cellerne.

Dette er særlig relevant at have fokus på, når vi har at gøre med heste med ubalancer i stofskiftet.

Da der ikke er fastsat en grænse for hestens minimumbehov, er det ikke altid at finde i alle foderprodukter. Men da vi ved, at chrom har denne betydning for insulinstofskiftet, så finder du det tilsat i GlucoGard og EquiGard i form af ølgær, som er en af de ingredienser, der har et højt indhold af chrom.

 

Lægestregbælg

Lægestregbælg er en flerårige 1 meter høj busk, med hule stængler og smukke blå blomster. Du finder den primært på fugtige enge og roden ligner lidt en rødbede.

Det særlige ved denne smukke plante er, at den indeholder en lang række sekundære plantestoffer som alkaloider, glykosider, saponiner, garvestoffer og bitterstoffer.

Alle disse sekundære stoffer giver planten fantastiske egenskaber til at understøtte hestens insulinstofskifte og dermed bidrage til at fremme optagelsen af glukose i cellerne. Visse forsøg har sågar vist, at den kan hæmme optagelsen af sukker i tarmen!

Du finder derfor urten i vores tilskud GlucoGard, som netop er målrettet hestenes sukker- og insulinstofskifte.

 

 

Bukkehornsfrø

På latin hedder bukkehorn ”foenum-graecum” og betyder græsk hø. Denne reference kommer helt sikkert fra gammel tid, hvor planten er blevet brugt som appetitstimulering, hvis hesten fik tilbudt mindre godt hø.

I dag er det primært frøene, der bruges. De er særdeles nærende med et højt indhold af olie på 8 % og med 20 % protein. Men også vitaminer som A, B, C og E finder du i frøene. Det store indhold af gode gavnlige slimstoffer skal heller ikke glemmes, ca. 20-45 % er at finde i frøene.

Det særlige er dog, at de indeholder saponiner foruden en masse andre bitterstoffer og flavonoider. Saponinerne er især spændende, da de har vist sig at virke positivt på hestens blodsukkerstofskifte.

Det er derfor en foderingrediens, som du fx finder i vores EquiGard.

 

Det er dog vigtigt, at du ikke blot tænker, at enkelte ingredienser kan gøre forskellen for din hest. Det er vigtigt at fodre hesten balanceret, så forskellige ingredienser understøtter hinanden korrekt og balanceret. Det er derfor, vi har sammensat produkterne med et bredt udvalg af ingredienser, som er nøje udvalgt og afstemt efter produktets effekt hos din hest.

 

Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt understøtter din hest, så kontakt os gerne for en nærmere snak om fodringen af din hest.

Du tager blot fat i din lokale konsulent eller udfylder vores foderplansskema på hjemmesiden. Så kontakter vi dig indenfor en uge.

 

 

Kilder

https://sund-forskning.dk/artikler/galega-officinalis/

Equine Applied and Clinical nutrition, Raymon Geor, Patricia Harris, Menfred, Coenen, 2013,

Hestens lægeplanteleksikon, Hilary Page Self, 2001, 1. udgave, 1. oplag

Urteapotekeren, Fritz Wolder, 2019, 1. udgave, 1. oplag

Del denne artikel

Relaterede artikler

Bedækning, drægtighed og laktation

Ud over optimale forhold i hesteholdet spiller en tilpasset fodring en afgørende rolle for avlshoppers og hingstes frugtbarhed. Det er bevist, at en ubalanceret næringsstoftilførsel kan påvirke avlsarbejdet.

Alt om B-vitaminer til heste

B-vitaminer er som navnet siger ikke kun ét vitamin, men en hel gruppe, som hver især fungerer som biokemiske “kofaktorer” i kroppens stofskifte. Det betyder, at de hjælper enzymer med…

Hurtig afsendelse

Tilsendt indenfor 1-3 dage

Fri fragt

Ved køb over 1.500,-

Gratis foderrådgivning

Kontakt os på 7026 5344

Hurtig, nem og sikker betaling

Få den seneste viden, vejledning og nyheder fra St. Hippolyt

Modtag den seneste viden i forskning af hesteernæring og vejledning til fodring af hesten året rundt. Få også nyheder fra St. Hippolyt sortimentet.

St. Hippolyt

St. Hippolyt Nordic A/S
Øgelundvej 7, Blåhøj
DK-7330 Brande

CVR: DK 10026725
IBAN: DK6520005365668681

hippolyt@hippolyt.dk
+45 7020 5344

© St. Hippolyt Nordic A/S

Filtrer efter

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Måske også noget for dig?